Lolland. Næstved. Køge. Frederikssund. Fredericia. Frederikshavn.
Århundredgamle socialdemokratiske bastioner i købstæderne ramlede på stribe ved kommunalvalget den 18. november.
Medierne fokuserede op til valget i overdreven grad på København. Men det socialdemokratiske nederlag hér var forudsigeligt og symbolsk. Under 7 procent af de socialdemokratiske vælgere ved folketingsvalget i 2022 bor i Københavns Kommune.
Jeg har i en hel stribe klummer analyseret kommunalvalget. I Altinget nogle dage efter gav jeg et overblik over valgresultatet og trak det historiske perspektiv tilbage til »kommunesocialismen« i Nakskov i 1913.
På sn.dk zoomer jeg ind på polariseringen af Sjælland. Her bringes de borgerlige borgmestre ikke til magten ved gode valg til V og K, men af fremgangen for Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og forskellige lokallister
»Fremmarchen for ”det folkelige højre” er tydelig, nu også på kommunalt plan. Hvis S og venstrefløjen fortsætter som nu, tipper flertallet og vi får et borgerligt styre, men mange indbyrdes stridende partier. Resultatet bliver efter alt at dømme en situation, der truer Danmarks sociale og politiske stabilitet«.
I Information trækker jeg Socialdemokratiets handlemuligheder op, og på sn.dk følger jeg op omkring udsigten til en S-SF-M-regering.
I den nyeste klumme fra Altinget tager jeg »storbytossernes« myter om center-periferi ved vingebenet:
For det første: efterspørgslen efter arbejdskraft er ikke kun i hovedstaden, men nok så meget fra Produktions-Danmark i provinsen.
For det andet: Når Københavns befolkningstal vokser, skyldes det primært indvandring. Danskerne foretrækker faktisk at bo i oplandet og i købstæderne.
