Kronik i Klassekampen februar 2026
Af Lars Olsen
Socialdemokratiet har netop fremlagt et vidtgående skoleudspil, om lidt følger en markant forbedring af sliderpensionen – der lægges op til tæt parløb med SF.
Maksimalt 14 elever i klassen i de fire første skoleår. Det er slagnummeret i et nyt socialdemokratisk folkeskoleudspil, et »soloudspil« der ikke blev afstemt med Venstre og Moderaterne i regeringen.
Folk på lærerværelserne beretter, at lærerne ikke kan få armene ned. Mens Socialdemokratiet i 2013-14 greb ind i arbejdstiden og blev uvenner med skolelærerne, er der nu en tæt alliance med denne gruppe af offentligt ansatte.
Udspillet indeholder også en geografisk twist, som glæder mig meget: der afsættes en halv milliard til et særligt tilskud til folkeskoler i landdistrikterne:
»Skolelukninger kan have stor betydning for lokalsamfundet i yderområder og landdistrikter, fordi skolelukninger kan føre til fraflytning, faldende huspriser og svækkelse af den lokale sammenhængskraft. En velfungerende folkeskole er også vigtig for, at lokalsamfundene kan tiltrække og fastholde børnefamilier«, hedder det i udspillet.
Min begejstring skyldes selvfølgelig indholdet, men også at ideen om et særligt tilskud til skoler i yderområderne stammer fra Det de kalder udkant, kalder vi hjem, som jeg i 2024 skrev sammen med folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).
Et dramatisk herresving til venstre. Sådan må Socialdemokratiets kurs karakteriseres, siden partiets overraskende nederlag ved kommunalvalget i november. Soloudspillet om halvering af klassekvotienten i folkeskolen har som nævnt vakt begejstring blandt lærerne og vil utvivlsomt gøre det samme blandt forældre og bedsteforældre.
Om få uger kommer så Socialdemokratiets næste store udspil – en markant udbygning af sliderpensionen. Målgruppen for dette er arbejderklassen og den lavere middelklasse. Der er i dag tre problemer:
· Arne-pensionen og seniorpensionen følger med op, når den generelle pensionsalder stiger. Da Socialdemokratiet op til valget i 2019 fremlagde Arne-pensionen, var pensionsalderen 65,5 år, i dag er den 67 år – altså en forringelse allerede på 1,5 år. Det stoppes, grænsen må fastfryses på omkring 64 år.
· Ydelsen til Arne-pensionen er for lav, den skal hæves til samme beløb som seniorpensionen.
· Der er meget vidtgående krav til anciennitet på arbejdsmarkedet for at få Arne-pension, i praksis kræves 45 år på arbejdsmarkedet. Centrale socialdemokrater overvejer en model med lavere anciennitet, så bredere grupper af lønmodtagere end håndværkere og fabriksarbejdere kan få glæde af Arne-pension.
Det kan for eksempel handle om pædagoger: To ud af tre pædagoger forventer at stoppe før pensionsalderen på grund af fysisk/psykisk nedslidning, men kun én procent kvalificerer sig i dag til Arne-pension. Med et anciennitetskrav på 42 år vil en langt større del få glæde af Arne-pensionen, der får en bredere basis blandt kvinder og den lavere middelklasse.
Endnu et tegn på det snarlige valg er SVM-regeringens fødevarecheck. Den er især blevet til på socialdemokratisk initiativ og lukker en flanke i forhold til Dansk Folkeparti.
Op mod to millioner danskere vil til maj modtage den nye fødevarecheck. Checken er resultat af en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten, vigtigt for Socialdemokratiet hvor baglandet og vælgerne vil have et tættere samarbejde med SF.
Endnu en flanke overfor Dansk Folkeparti lukkes med den udvisningsreform, som et flertal i Folketinget vedtager i løbet af foråret. Reformen skærper kursen overfor kriminelle udlændinge, og nok så bemærkelsesværdigt: SF stemmer for.
Samtidig skærper Socialdemokratiet sin egen profil på området. For nylig udsendte »chefideolog« Kaare Dybvad en ny bog, Vi inviterede arbejdskraft – men der kom mennesker. Bogen peger på, at de seneste års omfattende arbejdskraftindvandring fra lande som Nepal og Bangladesh medfører mange af de samme integrationsproblemer som tidligere årtiers masseindvandring fra Mellemøsten.
Budskabet i bogen går lodret imod arbejdsgiverne, de store borgerlige aviser og regeringspartnerne i Venstre og Moderaterne, der er alle agiterer for mere udenlandsk arbejdskraft.
En flanke, der stadig står åben, er forholdet mellem den velstillede hovedstad og det brede arbejder- og middelklasseland. Det socialdemokratiske skoleudspil lægger som nævnt op til et særligt tilskud til skoler i landdistrikterne, finansministeren taler også om udflytning af statslige arbejdspladser, men et mere samlet tiltag på området mangler stadig. Og det kan blive fatalt.
Kommunalvalget talte nemlig sit klare sprog. I det meste af landet skete en massiv højredrejning. Socialdemokratiet raslede ned og SF’s fremgang var slet ikke nok til at opveje dette. Især Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne fik et kanonvalg i landdistrikterne.
Kun midten af storbyerne skilte sig ud. Her var Socialdemokratiets tilbagegang beskeden – det flotte valg i Aarhus bidrog på afgørende vis – og SF stormede frem.
At få løst dette er helt afgørende. 79 procent af de socialdemokratiske vælgere ved 2022-valget boede ikke i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense eller Aalborg. Hvis Støjberg og Dansk Folkeparti for alvor får snablen ned i denne gruppe, kan flertallet stadig skifte.
Meningsmålingerne har ellers taget en opløftende drejning. På få måneder er Socialdemokratiet stormet frem fra 18,6 til 22-23 procent, mens Moderaterne er hoppet fra 2,4, tæt på 2-procent-spærregrænsen, til 5-7 procent.
For få måneder siden havde de borgerlige partier flertal, i dag er der igen rødt flertal. Meget tyder på, at Socialdemokratiet og venstrefløjen efter valget får to flertalsmuligheder: En med de Radikale og en med Moderaterne (M).
Den socialdemokratiske top er ikke enige om hvad er de foretrækker, nogle vil gerne fortsætte med en regering over midten, mens foretrækker S-SF-M, det samme er SF’s foretrukne konstellation.
Et andet opløftende tegn er det netop afholdt skolevalg for de ældste klasser. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom vandt valget med 23 procent. De tre mærkesager var gratis offentlig transport, gratis tandlæge, men også en hård linje med strengere straffe for knivstikkeri. Den klassiske Mette-strategi: til venstre på velfærd, til højre på lov & orden og indvandring.
Det store spørgsmål er, hvordan Socialdemokratiet vil finansiere valgløfterne. Skoleudspillet koster som nævnt fem mia., en bedre Arne- og seniorpension løber op i noget lignende, så alt i alt er der en manko på ti mia.
Mette Frederiksen har sagt, at finansieringen anvises senere, og at den bliver »socialt retfærdig«. Et godt fingerpeg er forslag fra det danske LO, Fagbevægelsens Hovedorganisation: en særlig skat på formuer over 20 mill. og øget beskatning af aktie- og kapitalindkomster.
