Klumme i SN oktober 2025:

Af Lars Olsen

 

Onsdag morgen offentliggjordes en usædvanlig stor måling forud for kommunalvalget 18. november. Med 450.000 respondenter giver den et helt usædvanligt fingerpeg om valget kommune for kommune.

Dit Valg. Vores Danmark – Constructive Institute

Ifølge Epinion-undersøgelsen tegner der sig tre sjællandske dramaer: i Sorø, Odsherred og Køge ser magten ud til at skifte mellem blokkene.

 

Hævnaktion belaster Odsherred borgmester

Kommunalvalget 18 november er ikke ét – men 98 – valg. De fleste steder sidder borgmesteren solidt i sadlen. I min hjemby Holbæk står Socialdemokratiet i Epinion til 58 procent af stemmerne. »Her er oddsene for en ny borgmester nok på niveau med oddsene for, at Elvis Presley er i live,« skrev områderedaktør Allan Rasmussen i Nordvestnyt.

https://www.sn.dk/art6412084/holbaek-kommune/kv25/analyse-her-er-oddsene-for-en-ny-borgmester-nok-paa-niveau-med-oddsene-for-at-elvis-presley-er-i-live/

Hos vores nabo Odsherred er der derimod husspektakler. Her står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet til 49 procent, på en god dag er der rød-grønt flertal.

Borgmester Karina Vincents er da også belastet af skandalen i Odsherred Forsyning. Senest også af at hun har opsagt alle kommunale abonnenter på Nordvestnyt, der har boret i hendes samarbejde med partifællen Peter Arnfeldt, den tidligere V-spindoktor ofte kaldet »mørkets fyrste«.

Opsigelsen af abonnementerne »fremstår på mange måder som en hævnaktion«, siger kommunalforsker Roger Buch til DR.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kommune-i-haevnaktion-mod-lokalavis-der-er-et-eller-andet-helt-mystisk-og-maerkeligt-paa-spil

I Sorø ligner det med endnu større sikkerhed et magtskifte. Efter 11 år med de gyldne kæder genopstiller den konservative Gert Jørgensen ikke, og Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står til hele 53 procent.

 

Hvidvaskede millioner i skotøjsæske

Køge ser derimod ud til at tippe den anden vej. Borgmesteren er i dag Socialdemokratiets næstformand, Marie Stærke, men hun bærer næppe borgmesterkæden efter valget.

Bystyret er belastet af flere sager. Den tidligere socialdemokratiske politiker, erhvervsmanden »Køge Calle«, fortæller i TV2’s »Den sorte Svane«, hvordan han har hjulpet med hvidvask af 1.150.000 kr. i en skotøjsæske. Læg dertil den landskendte sag om vold på Borup skole.

https://nyheder.tv2.dk/2024-05-28-han-var-lokalpolitiker-med-et-hjerte-der-bankede-for-de-svageste-nu-har-han-forladt-koege

Socialdemokratiet står til en historisk lussing i den gamle havne- og industriby. Et fald på hele 12,5 procentpoint og under en femtedel af vælgerne. Derimod spås et borgerligt valgforbund med Venstre i spidsen hele 55 procent.

 

Jyllandsdemokraterne

Danmarksdemokraterne er kommunalpolitisk debutant. De får et solidt gennembrud flere steder vest for den jyske højderyg, topscoreren ser ud til at blive Ringkøbing-Skjern, hvor folketingsmedlem Mads Fuglede har gode chancer for at blive borgmester.

Længere østpå er det knap så prangende. Topscoreren øst for Storebælt ser ud til at blive 14 procent på Lolland, hvor de mange »jernmarker« er en stor sag.

Hjemme i Holbæk står de til 6 procent, nok til 1-2 pladser i kommunalbestyrelsen. Danmarksdemokraterne har da også markeret sig omkring et vindmølleprojekt ved Sandby i den vestlige del af kommunen.

Et andet landspolitisk spørgsmål er SF’s styrke. På landsplan står de til flotte 13 procent og har gode chancer for at erobre overborgmesterposten i København.

Socialdemokratiets inderkreds er uenige. Mette Frederiksen erklærede sig i Børsen som »ubetinget glad for den nuværende regering«, også ministre på højrefløjen vil fortsætte til det bal i den borgerlige, som ugens finanslov med De Konservative lagde op til.

Andre centrale ministre foretrækker et S-SF-M-samarbejde. Hvis SF får den ventede succes 18.november, bliver de svære at komme udenom.

21