Klumme i Sjællandske maj 2025:
Af Lars Olsen
Centraliseringen udløser nødvendige – men ofte meget forskellige – folkelige protester. Det gælder ikke mindst Lars Løkke Rasmussens store kommunalreform, 18 år efter er der stadig ikke faldet ro over en stribe unaturligt sammenbragte storkommuner. Mange steder på Sjælland & Sydhavsøerne er der ved efterårets kommunalvalg lokallister, der protesterer imod centraliseringen omkring kommunens hovedby.
I Slagelse havde Storebæltslisten hele tre i kommunalbestyrelsen, indtil én af dem blev ekskluderet tidligere på ugen. Listen har sin basis i Korsør, der har været købstad siden 1426, men i 2007 blev lagt ind under Slagelse.
Tina Lyngbye driver en butik med arbejdstøj i Korsør og stiller op for Storebæltslisten i protest imod centraliseringen:
»Som erhvervsdrivende i Korsør hører jeg næsten dagligt fra kunder, at de undrer sig over vores nuværende byråd, som på ingen måde kigger mod Korsør. Det skal vi sammen have ændret,« forklarede hun til Sjællandske.
Lokallister gik markant frem
Lokallisten Lolland er også i kommunalbestyrelsen. Den kæmper ligeledes for de mindre samfund udenfor hovedbyen, for eksempel at bevare de fem sportshaller i mindre byer og nedsætte færgetaksterne til Fejø og Askø.
Faktisk er der lokallister i hver tredje kommunalbestyrelse, og ved sidste valg gik de markant frem: fra 63 til 91 mandater landet over.
Livet på landet og i de små bysamfund er da også blevet mere bøvlet. Hundredvis af folkeskoler er lukket, den offentlige trafik er i krise, og næsten halvdelen udtrykker i målinger bekymring for, at deres lokalområde hægtes helt af samfundsudviklingen.
Uden skelen til identitet
Centraliseringen er ikke mindst et resultat af årtiers største omkalfatring af Danmarkskortet, kommunalreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev lagt sammen til 98. Noget af det var nødvendigt, men mange steder gik det for vidt og skete uden skelen til historie og identitet.
Reformen, med daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som arkitekt, bar præg af 00’ernes blinde tro på stordrift. Reformen brød direkte med de faglige anbefalinger fra den såkaldte Strukturkommission: Kommuner med under 20.000 indbyggere var ifølge Kommissionen for små til at opnå en stribe stordriftsfordele, men nok så interessant: kommuner med over 50.000 indbyggere havde »stordriftsulemper«.
Djøf’ernes fest
Enheder kan således også blive for store, for eksempel fordi de opbygger mere bureaukrati og får vanskeligt ved at omstille organisationen til nye opgaver. Ifølge Strukturkommissionen var 20-50.000 indbyggere det mest effektive, med 00’ernes centraliserings-mani blev mange af de nye kommuner simpelthen for store.
I 2023 bragte Altinget en dramatisk status: Kommunerne har nu 74 procent flere akademikere og 198 procent flere journalister end før reformen, mens der fra 2011 til 2023 blev ansat 739 pct. flere chef- og specialkonsulenter!
Det er denne cocktail af centralisering og dføf’isering, der skaber protester ude i landet. Blandt dem der mærker konsekvenserne – og betaler gildet.
