Klumme i Altinget august 2025
Af Lars Olsen
Reportage: Velfærdsstaten er blevet spaltet i et A- og B-hold. Tag med til Sydhavsøerne omkring Lolland og Møn, hvor presset velfærd og jernmarker kæmper om opmærksomheden op til kommunalvalget.
»Det er mærkeligt, at solceller fylder så meget i jeres verden, så det ødelægger vores verden«.
Spørgeren er vred – og ikke alene. Vi er til valgmøde i Holeby på Lolland. Hér står jernmarkerne tæt, og mange er godt trætte af det.
»Vi har opstillet det vedvarende energi, som vi skal. Hvis der skal være mere, skal det give lokale arbejdspladser,« forsikrer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Han har tidligere foreslået, at Lolland som modydelse skal kunne levere billig strøm til virksomheder, der lokaliserer sig på Lolland.
»Men vi har enhedstakster på energi, og det vil københavnerne ikke ændre på – selv om vi for eksempel har store forskelle på kommuneskatterne«, fortsætter han.
Modstanden mod »jernmarker« kommer mest fra lokale borgergrupper i de berørte områder. Men de bakkes op politisk af Sussie Jessen, Danmarksdemokraterne, og Sydhavslisten i Guldborgsund kommunalbestyrelse.
For nylig var jeg i Viborg til et møde, arrangeret af 3f og SF. I nogle af kommunens yderområder får Danmarksdemokraterne hver femte stemme, og landområdernes modstand imod »jernmarker« er et stort tema. Socialdemokratiets byrådsgruppe er blevet splittet, også SF mærker Støjbergs hede ånde i nakken.
Sådan er det faktisk mange steder i landet. I min hjemkommune Holbæk gav kommunalbestyrelsen onsdag grønt lys til kæmpevindmøller i Sandby 20 kilometer vest for byen. Men det skete akkompagneret af lokale borgerprotester og efter splid i den store socialdemokratiske gruppe, Danmarksdemokraternes Peter Skaarup har da også tidligere fisket i rørt vande i Sandby.
På Lolland er Holger Schou Rasmussen især kritisk overfor, at fordele og ulemper ikke er mere retfærdigt fordelt, så Lolland får mere ud af bøvlet. Den grønne omstilling er i hans optik ét af tre nødvendige ben i kommunens jobstrategi – sammen med turisme og en ny industripark i forlængelse af Femern-byggeriet.
Grønne job og turisme har allerede været med til at vende udviklingen på øen, der i 2015 blev landskendt for TV2-serien På røven i Nakskov.
https://da.wikipedia.org/wiki/P%C3%A5_r%C3%B8ven_i_Nakskov
Lolland er godt nok stadig landets socialt hårdest ramte kommune. 23 procent i den erhvervsaktive alder er langvarigt udenfor arbejdsmarkedet, ikke mindst på grund af sociale klienter fra hovedstaden, der flytter til med velvillig bistand fra myndigheder i hjemkommunen.
Det rammer hårdt på den kommunale velfærd, da Lolland skal betale 80 procent af udgifterne til førtidspensionisterne, påpeger Vibeke Grave (S), formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget, på vælgermødet.
Alligevel er Lolland ved at rejse sig. I dag mangler der arbejdskraft i regionen, og diskussionen i Holeby handler også om, hvordan det bliver attraktivt at bosætte sig på »pandekageøen«.
Det kræver penge til ordentlige skoler, daginstitutioner og anden velfærd, og derfor burde staten betale en større del af de sociale udgifter, siger Vibeke Grave.
Sådan opleves det i mange lavindkomst-kommuner. Jobbene er dér, men velfærdsstaten presses ofte til at trække sig – og det gør bosætning mindre attraktivt.
Efter kommunalvalget 18.november hedder borgmesteren på Lolland efter alt at dømme stadig Holger Schou Rasmussen. Lolland er socialdemokratisk kerneland ved både folketings- og kommunevalg. Socialdemokratiet har i dag 13 af 25 i kommunalbestyrelsen, hvortil kommer to fra SF og Enhedslisten.
Sceneskift – dagen efter og lidt mod nord: Over hundrede mennesker er samlet til indvielse af det nye Fanefjord Torv på Vestmøn. Hér er cafe og torvehal, hvor lokale producenter sælger kød, frugt, Møn-øl og andet godt.
I dag afsløres torvets midtpunkt, skulpturen »Brønden« af Bjørn Nørgård, der holder tale sammen med Vordingborgs borgmester. Vestmøn har fået et attraktivt samlingspunkt, sten og trækonstruktioner er smagfuldt designet, og torvet ligger lige overfor Brugsen.
Initiativet kom fra erhvervsmanden Steffen Steffensen og arkitekten Peter Bysted, der begge bor på Møn. De skød penge i en fond, det samme gjorde en lokal sparekasse, også Realdania, en statslig pulje og andre bidrog til torvet.
Vestmøn er på mange måder et paradoks. I det seneste tiår er mange ressourcestærke flyttet til. Samtidig har Vordingborg Kommune lukket den lokale Fanefjord Skole, end ikke en skolebus til Stege kunne det blive til – resultatet blev derfor en lidt flippet friskole.
Vestmøn er eksempel på den før nævnte tendens, hvor der opstår nye muligheder i yderområderne, men hvor velfærdsstaten samtidig trækker sig tilbage og dermed gør det hele vanskeligere.
To dage efter er vi til en stor sydsjællandsk begivenhed: Folkemøde Møn. Hér er en talk med Kaare Dybvad, der ikke kun er udlændingeminister, men også i mange år har arbejdet med geografiske skævheder.
Sjælland har for få som Steffen Steffensen, mener han. Til forskel fra de jyske byer har vi ikke på Sjælland et stærkt provinsborgerskab:
»Det er vigtigt med lokale rigmænd, der engagerer sig i byen. Læg mærke til hvor mange jyske fodboldhold der er i superligaen, det sker ofte i kraft af støtte fra lokale erhvervsfolk. I byer som Ringsted, Næstved, Holbæk og Slagelse kommer alle direktørerne derimod fra København,« siger Kaare Dybvad.
Det samme gælder toppen i de kommunale forvaltninger. I den vestlige del af Holbæk Kommune »skal vi kæmpe for hver bøjet femøre,« fortæller skolebestyrelsesformand Jeppe Klenitz-Jakobsen. Han er tidligere DF-politiker og stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet:
»Måske spiller det ind, at topembedsmændene i forvaltningen pendler ind fra København og Nordsjælland. Når de kommer til rådhuset i Holbæk, er de allerede langt ude – der kan da ikke være noget længere vestpå,« smiler Jeppe Klenitz-Jakobsen.
Borgmesteren i Vordingborg er socialdemokraten Michael Smed, og han har pæne odds for at fortsætte. Med 11 socialdemokrater og tre SF’ere er der pænt rødt flertal, og en forventet S-tilbagegang bliver formentlig opvejet af SF.
Kommunens store problem er – som på Lolland – den pressede velfærd. Vordingborg Kommune har mange ældre, og pengene fra staten og den kommunale udligning slår ikke til.
En analyse fra NB Økonomi kortlægger A- og B-holdet: Vordingborg har kun penge til at levere 94,7 procent af den velfærd, der kan forventes med kommunens socioøkonomiske sammensætning. Min hjemkommune Holbæk er nede på 91 procent. Derimod kan København levere 106 procent af det forventede og Gentofte hele 113 procent.
I lavindkomst-kommunerne må velfærdsstaten trække sig mere og mere: Skoler lukker, der skæres i ældreplejen, busdriften forringes, forlæng selv listen. Alt sammen noget der er tæt på hverdagen – og sætter rammen for kommunalvalget.
