Ved foredrag i København støder jeg ofte på bemærkninger som: »rigtig mange mennesker vil bo her i byen, hvorfor skal vi egentlig bruge så mange penge på at understøtte landdistrikterne?«
Forestillingen er imidlertid en myte. Når Københavns folketal stiger og stiger, skyldes det indvandring – frem for alt af vellønnede fra andre vestlige lande. Derimod flytter mange danske børnefamilier ud af København – ud til forstæderne og købstæderne, hvor de kan få meget mere hus for pengene.
Københavns magiske tiltrækningskraft på indvandrere medvirker imidlertid til at presse boligpriserne op, akkurat som tilflytningen af mange danske højindkomster.