Klumme i Altinget september 2025
Af Lars Olsen
Ude i landet diskuteres skoler, trafik, »jernmarker« og besparelser – mange steder skæres der dybt i kernevelfærden. Valgkampen i København, præget af Gaza og gavebod, er som på en anden planet.
Efter en halv snes valgmøder i provinsen har jeg erfaret en dyb kløft: ude i landet diskuteres skoler, trafik, »jernmarker« og andet, der er tæt på hverdagen og afgøres lokalt. I København er valgkampen fundamentalt anderledes – det er et spil for mediegalleriet, med Gaza og Pernille Rosenkrantz-Theils gavebod i hovedrollerne.
For nylig bekendtgjorde min medkolumnist Poul Madsen, at Gaza er blevet det vigtigste emne op til kommunalvalget,
https://www.altinget.dk/artikel/poul-madsen-gaza-er-kommunalvalgets-vigtigste-emne-lige-nu
det samme skriver Berlingskes Bent Winther.
https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksens-gaza-kurs-kan-koste-borgmesterposter
Begge er – som det meste af kommentariatet – bosat indenfor Valby Bakke, og med al respekt: det præger deres horisont.
Gaza har betydning i København, til en vis grad også i Aarhus og Odense og blandt muslimske grupper på Vestegnen. Men fra Roskilde til Viborg og Svaneke: jeg har ikke hørt Gaza nævnt én eneste gang, heller ikke af venstrefløjen.
Lad os tage en tur til solskinsøen.
Når man kører ned ad bakken imod Rønne, bliver man overrasket – Rønne har fået en ny skyline. Den lave provinsby med det sorte kirketårn som højeste punkt præges nu af gigantiske vindmøllekroppe, der rager op over byen.
Rønne Havn er blevet central udskibningshavn for store vindmølleprojekter i Østersøen, hér samles, oplagres og udskibes de store vindmøllekomponenter inden installation på havet. Det har skabt job til knapt hundrede arbejdere, men langt de fleste er polakker eller andre udefra – kun en femtedel er bornholmere. Vi har simpelthen ikke folkene, forklarer 3F Bornholm.
For 30 år siden var Bornholm en pulserende fiskeri- og industri-ø. Så kollapsede fiskeriet, siden lukkede flere af de store virksomheder, øen blev præget af affolkning. Den store tilbageværende industrivirksomhed, Jensens maskiner, har tit svært ved at skaffe arbejdskraft. 3F har to hundrede specialarbejdere på Jensen, de har erstattet de smede, virksomheden ikke kan opdrive, og tjener godt. Det er »vores Novo«, siger de hos 3F.
Situationen er typisk for mange yderområder. For 10-15 år siden manglede der arbejde, nu mangler der arbejdskraft, hvordan der skabes øget bosætning, er et vigtigt tema op til kommunalvalget.
På et møde arrangeret af SF Bornholm var det simpelthen temaet både blandt politikerne og tilhørerne, der mestendels var partiløse bornholmere. Mange ressourcestærke tilflyttere »ovrefra« bliver tilsyneladende skuffede over de få tilbud til deres børn. Siden kommunalreformen er der da også lukket seks folkeskoler, så der kun er fem tilbage.
»Hvordan vi skaber øget bosætning er blevet en vigtig politisk konfliktlinje. De borgerlige siger, at det er økonomisk uansvarligt ikke at spare og lukke velfærdsinstitutioner, vi siger at det er uansvarligt at gøre det – Bornholm bliver simpelthen mindre attraktivt,« siger folketingskandidat Sebastian Bloch-Jensen.
Bornholm skal spare 50-100 millioner – hvert år. Der skæres på stort og småt. »Når Dronningen kommer herover, koster hendes heste os op mod én million. Hvorfor beder vi dem ikke om at droppe hestene og bruger pengene på børn og unge,« spørger SF-byrådskandidat Andreas Grosbøll.
Københavns valgkamp domineres indtil videre af Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes byger af forslag. »København er meget, meget, meget rig«, siger hun, derfor skal forældrene nu have gratis daginstitutioner.
Det er en foræring til den højere middelklasse. Gennemsnitsindkomsten for en københavnsk småbørnsfamilie er 1,3 million, det dobbelte af børnefamilierne ude i landet.
Da Bjørn Brandenborg og jeg udsendte Det de kalder udkant, kalder vi hjem, udløste det skarpe reaktioner fra hovedstadens socialdemokrater og kommentatorer. Vi rev op i gamle sår med al den »københavnerbashing«, hævdedes det.
I virkeligheden er det Pernille Rosenkrantz-Theil, der med sit ekstravagante forslag basher alle os fattigrøve ude i landet. Jeg har ikke været til ét valgmøde, hvor folk ikke har undret sig over, i hvilken grad København svømmer i penge.
Mange steder kæmper politikerne med årlige sparekataloger op til budgettet. De færreste i Københavns snakkende klasser er formentlig klar over, hvordan der skæres på stort og småt mange steder ude i landet.
Selv i en af de bedre velfærdskommuner, Ringsted, må borgerne i dén grad til lommerne for at holde niveauet. »I Ringsted er trækprocenten 26,7, i København kun 23,« bemærker en lokal politiker.
Det er dem og os for fuld udblæsning.
Lad mig slutte tilbage på solskinsøen. Bornholm er gammelt socialdemokratisk kerneland. Hér og Lolland-Falster var de sidste med et lokalt socialdemokratisk dagblad, men aviserne lukkede sidst i 1994.
Det var sjovt at besøge øen i 1990erne. Dem, der holdt den socialdemokratiske Bornholmeren, havde røde postkasser, dem med det borgerlige Bornholms Tidende grønne. De grønne var flest, men indimellem kørte vi gennem et rødt bælte, hvor de røde postkasser stod side om side.
Kommunalpolitik har også været præget af Socialdemokratiet og øens anden store magtfaktor: Venstre. Men 2021 var et protestvalg. Bornholms populære borgmester Winnie Grosbøll (S) flyttede og blev erstattet af Thue Thorsen (S), der ikke magtede opgaven. Enhedslisten, ledet af den unge tømrer Morten Riis, blev Bornholms største parti og Riis viceborgmester under den konservative Jacob Trøst.
En måling for TV2 Bornholm tyder på, at valget til november bliver en tilbagevenden til »normalen«. Socialdemokratiet bliver mere end fordoblet til 33 procent, Venstre og SF går også frem, mens Enhedslisten må betale ved kasse ét.
https://www.tv2bornholm.dk/artikel/ny-maaling-vaelgerne-vender-hjem
I landsmedierne er det en udbredt antagelse, at Socialdemokratiets nedtur i de fire storbyer vil gentage sig 18.november. Det er dog sjældent at historien gentager sig. Lad mig spå i kaffegrums:
Socialdemokratiet mister København, den stærkt opreklamerede gavebod er ikke nok til at modstå en ny socialgeografi med højere uddannede vælgergrupper.
Derimod vil den unge slagkraftige Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold få et godt valg i smilets by, Socialdemokratiet vil ligeledes fastholde Odense og Aalborg.
I det øvrige land vil S generobre Bornholm, måske også Sorø, og formentlig tabe et par andre. Det er som i Ravnbøl & Uglebjergs gamle sang: »de kan tjene ind på gyngerne, hvad de har mistet på karrusellen«.
