Kommentar i Information februar 2026
Af Lars Olsen
Mette Frederiksen går sejrsgang ude i Europa med stram udlændingepolitik og Ukraine-kurs, men er under pres på nøjagtig de samme områder herhjemme.
»Vi lever alle i Mette Frederiksens Europa. Vi ved det bare ikke endnu.«
Det skrev det ansete Bruxelles-medie Politico, da Mette Frederiksen for nylig blev udnævnt til den næstmest magtfulde person i Europa – efter Trump, men før den tyske kansler Merz, den russiske præsident Putin, den britiske premierminister Starmer og Frankrigs Macron.
https://www.politico.eu/list/politico-28-class-of-2026/mette-frederiksen/
»I de sidste seks år har den 48-årige danske statsminister stille og roligt eksporteret hendes egen udgave af Socialdemokratiet til resten af kontinentet, en blanding af venstreorienteret velfærdspolitik og højreinspireret hårdhed omkring migration og forsvar«, fortsatte Politico.
Modtagecentre i lande uden for EU
I december vandt Danmark da også flere iøjnefaldende sejre i Europa. Et flertal af EU-landene indfører mulighed for modtagecentre for asylsøgere i lande uden for EU, og de skal realiseres gennem fælles EU-midler. Et par dage senere vandt Danmark også en sejr i Europarådet, da 27 lande tilsluttede sig den kritik af Menneskerettighedsdomstolen, som Mette Frederiksen og den italienske statsminister Giorgia Meloni rejste tidligere på året, for at slippe af med kriminelle udlændinge.
Mette Frederiksen kunne med rette kalde det »et historisk gennembrud for en stram udlændingepolitik i Europa«.
Sejrene falder på et tørt sted. Herhjemme søger de borgerlige partier af al kraft at gøre udlændingepolitikken til en konflikt.
Venstre foreslår, at Danmark skal melde sig ud af den europæiske Statsborgerretskonvention. Det virker som tom symbolpolitik: maksimalt 17 personer ville ifølge Politiken være blevet berørt i 2017-24..
Udlændingespørgsmål kun sjetteprioritet
Så er der mere bid i Dansk Folkepartis nye slagnummer: remigration. Ifølge DF skal kriminelle udlændinge udvises ved første dom, det er hvad det er – og ikke meget anderledes end hvad store dele af Folketinget har erklæret sig parat til. Langt mere uoverskueligt er det, hvis forslaget, som det først blev præsenteret, også går på, at alle indvandrere, der ikke forsørger sig selv, også skal ud. Det ville, som Weekendavisen har skrevet, kræve, at man samlede 112.131 mennesker i gigantiske lejre.
https://www.weekendavisen.dk/samfund/den-store-udvisning
Men hov: hvordan skal man indfange over hundrede tusinde og spærre dem inde – de vil da gøre oprør, det samme vil tilbageværende indvandrere? Det risikerer slet og ret at blive opskriften på totalt kaos.
I valgkampen bliver remigration og udlændingepolitik efter alt at dømme en kæmpe sag blandt politikere og mediefolk. Spørgsmålet er, hvad det betyder for vælgerne. Ifølge Epinion i Altinget er flygtninge og indvandrere helt nede på en sjetteplads blandt vælgernes prioriteter – top-fire er hospitaler & sundhed, ældre, styring af dansk økonomi og miljø & klima.
https://www.altinget.dk/artikel/saadan-staar-partier-politikere-og-vaelgere-her-er-de-nyeste-tal
S rykker til venstre
Mens Politico fremhæver Mette Frederiksens hårde Ukraine-kurs, er den under spirende kritik herhjemme. Efter nederlaget ved kommunalvalget lød det blandt andet fra baglandet, at der tales for meget om krudt og kugler og for lidt om velfærd.
En af dem var Næstveds afgående borgmester, Carsten Rasmussen, der overraskende ikke blev genvalgt:
»Penge til kampfly er jo ikke noget, de ældre kan mærke derhjemme, hvor de sidder med en robotstøvsuger, og hjemmehjælperen ikke har tid til at snakke med dem«.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-11-20-s-bagland-skyder-mod-bred-regering-efter-vaelgerlussing
Også Socialdemokratiets store trækplaster fra valgkampen i 2019, bryggeriarbejderen Arne Juhl, peger over for DR på Ukraine som en af grundene til, at han overvejer at droppe Socialdemokratiet efter mere end 40 år.
»Vi har jo kæmpe overskud og ressourcer. Men hvorfor skal det hele fyres af på en krig, vi ikke kan vinde«, spørger Arne Juhl.
Et udbredt krav fra baglandet er, at Socialdemokratiet skal rykke til venstre.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-byraadsmedlemmer-saetter-mette-frederiksen-under-pres-den-naeste-regering-skal-vaere-roed
På dette område er Mette Frederiksen da også i fuld gang med at sende nye røde signaler. I et interview med Weekendavisen lagde hun op til et tæt samarbejde med SF om velfærd, retfærdig pensionsalder og bedre balance mellem land og by.
https://www.weekendavisen.dk/samfund/se-til-venstre
Bedre pension og folkeskole
Vi begynder også så småt at ane konturerne af den nye kurs. Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad arbejder lige nu med et udspil om pension, og der kommer en melding inden et valg, siger han i Information.
Det bærende bliver formentlig en forbedring af Arne-pensionen og seniorpensionen.
Socialdemokratiet er også rede til at bruge flere penge på folkeskolen. Undervisningsminister Mathias Tesfaye pegede under et samråd på, at udgiftsstigningen pr. elev halser efter den generelle velstandsfremgang. »Synes vi virkelig, at vores børn ikke skal opleve den velstandsudvikling«, lød det retoriske spørgsmål fra ministeren.
Personligt er jeg især spændt på, hvordan Mette Frederiksen & Co. udmønter målet om bedre balance mellem land og by. Kommunalvalget var et wakeup call. Mens rød blok anført af SF gik 1,4 procent frem i de store byer, raslede centrum-venstre-partierne ned med hele 3,5 procent i landdistrikterne.
Socialdemokratiet gik kun en anelse – 1,1 procent – tilbage i storbyerne, men fik en kæberasler på næsten minus 6 procent både i købstæder og landdistrikter. Her erobrede Danmarksdemokraterne ikke kun stemmer fra Venstre, men også fra Socialdemokratiet.
»Under Mette Frederiksens ledelse i de seneste 10 år er det lykkedes Socialdemokratiet at genvinde stor tilslutning i provinsen gennem et stålfast landdistriktsfokus… Denne erobring af ”det gule Danmark” ser med kommunalvalget-25 ud til måske at være tabt igen«, konkluderer Kristian Laustsen og Nikolaj Gjøde på baggrund af analysen.
ValgTal
De har ret. Det er 10 års fundamental strategi, der har fået et skud for boven. På høje tid igen at gøre kampen mod de geografiske skel til en afgørende mærkesag.
