Klumme i Sjællandske ultimo marts 2026
Af Lars Olsen
Med over 50.000 personlige stemmer gjorde Sjællands Storkreds Morten Messerschmidt til valgets topscorer, og næsten 15 procent af sjællænderne stemte på Dansk Folkeparti.
Lægges Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti til, kommer de højrepopulistiske partier op på 26 procent – mere end Socialdemokratiet.
På Syd- og Vestsjælland genskabtes »det gule Danmark« fra 2015, hvor Dansk Folkeparti var den stærkeste politiske kraft.
Landdistrikter føler sig totalt overset
Udlændingepolitik er en afgørende drivkraft, men ikke den eneste. Det betyder rigtig meget i byer som Korsør og Slagelse, hvor der er store problemer med utilpassede indvandrere og utryghed, ude på landet er billedet imidlertid et andet:
»Udlændingepolitik fylder ikke i landsbyerne. Herude handler det om, at folk føler sig helt og aldeles overset. Vi har lige hørt, at regionen skal spare mere end 100 mio. på bustrafikken, samtidig bruger man milliarder på metroen i København«, siger Søren Lund Hansen, der er byrådsmedlem for DF i Slagelse og folketingskandidat.
Det centrale valgtema i Sjælland Storkreds er Christiansborgs forsømmelse af udkantens levevilkår: »det er det eneste jeg hører folk snakke om«.
Store forskelle over små afstande
De tre højrepartier får da også rigtig mange stemmer i de områder, der ifølge valgforskerne er præget af »landlig bevidsthed«.
Landlig bevidsthed er defineret ved, at der er blevet for langt til offentlige institutioner som skoler og sygehuse, frygten for at ens lokalområde hægtes af og »at befolkningen uden for de større byer får mindre del i den økonomiske udvikling end de fortjener«.
I valganalysen i 2022 plottede forskerne de mange tusinde besvarelser ind på et landkort. Det viste sig at der kan være meget store forskelle – også over små geografiske afstande. For eksempel er den landlige bevidsthed beskeden i købstæder som Holbæk og Sorø, men midt imellem – i området omkring Undløse og Stenlille – er der stærk landlig bevidsthed.
Det afspejler sig tydeligt i valgresultaterne. I Holbæk får de tre partier tilsammen under 15 procent, men i Undløse – en by 19 km fra Holbæk – 33 procent, i Stenlille det samme, i Horslunde og Fejø på det nordlige Lolland over 40 procent.
Landlig bevidsthed præger halvdelen eller flere af danskerne i byer med under 40.000 indbyggere, især faglærte og ufaglærte.
Land-by fyldte ikke meget i valgkampen
Omkring udlændingepolitikken har de etablerede partier heldigvis lært lektien – fra SF til Venstre er der en bred enighed om en stram udlændingepolitik. Desværre er det samme ikke tilfældet omkring center-periferi, centralisering og geografiske skel.
Efter »det gule Danmark« i 2015 tog de ellers problemet alvorligt. V-regeringen udflyttede statslige arbejdspladser, og Socialdemokratiet gik i 2019 til valg på »Nærheden tilbage« – en bredt anlagt decentralisering.
Pø om pø dampede engagementet imidlertid af. Der var i valgkampen fornuftige enkeltforslag som Socialdemokratiet og SF’s om ekstra tilskud til små folkeskoler i yderområderne, men på den store klinge blev det ikke et centralt tema. Og det gav et stort spillerum til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Danmarks stabilitet er på spil
Der står rigtig meget på spil. Danmark har hidtil undgået den europæiske tendens til stærke højrepopulistiske partier og en deraf følgende politisk fragmentering.
I Tyskland står AfD til over hver fjerde stemme og er nu et af landets to store partier. Da de andre partier har etableret en »brandmur«, hvor de ikke vil samarbejde med AfD, ser det stadig mere uregerligt ud i flere østtyske delstater, hvor de får over 40 procent.
I Frankrig er Le Pens Rasssamblement National nu det største parti og næste års præsidentvalg imødeses med tilbageholdt åndedræt.
Hvad nu, lille Danmark? Trods fremgang er højrepopulisterne »kun« på 17 procent. De skal imidlertid ikke stige særlig meget, før vi får »kontinentaleuropæiske tilstande«.
Spørgsmålet om centralisering og geografiske skel optager som nævnt halvdelen eller flere i byer med under 40.000. Det er på høje tid, at Socialdemokratiet, Venstre og SF tager spørgsmålet mere alvorligt.
Jeg ser med spænding frem til, hvad det næste regeringsgrundlag lægger op til, og hvem der bliver den nye minister for landdistrikter.
