Klumme i Altinget juni 2025:
Af Lars Olsen
Over det meste af Vesteuropa mister socialistiske partier fodfæste i arbejderklassen, og socialdemokratiske ungdomsorganisationer domineres af studerende. I Danmark har DSU vendt dette, og der er et stigende fagligt og politisk engagement på erhvervsskolerne
Som forfatter kommer jeg meget rundt og holder oplæg og foredrag. Forleden var jeg i et netværk af unge socialdemokrater, der samtidig er ledende i elev- og lærlingebevægelserne.
Omkring halvdelen var unge arbejdere – typisk nyudlærte svende. Sådan havde det ikke været for ti år siden. Dengang var Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – ligesom de fleste ungdomsorganisationer på den europæiske venstrefløj – domineret af unge fra universiteter og gymnasier.
I dag er DSU en blanding af unge akademikere, lærerstuderende, gymnasieelever og rigtig mange faglærte og lærlinge. Og der er et tæt samspil mellem DSU og elev- og lærlingebevægelsen – også ved sociale arrangementer lokalt ude i landet.
I det meste af Vesteuropa har socialdemokratiske og venstreorienterede partier i de seneste årtier mistet fodfæste i arbejderklassen. I stedet mobiliseres arbejderklassen af højrepopulistiske partier som AfD i Tyskland, Le Pen i Frankrig eller Fremskridtspartiet i Norge.
Forandringen af de socialistiske partier sker typisk »nedefra« – blandt de yngre generationer. Den er derfor særlig tydelig i ungdomsorganisationerne. De præges i dag af unge akademikere og studerende; organisationernes primære fokus er ofte på værdidagsordener som LGBT+, antiracisme eller Israel/Palæstina, mens faglige ungdomsdagsordener som erhvervsuddannelser og arbejdsliv glider i baggrunden.
Det er tilfældet i AUF, DSU’s søsterorganisation i Norge: »I de seneste tiår har AUF markeret sig med mere radikale krav ikke bare i miljøspørgsmål, men også for en mere liberal indvandringspolitik, støtte til palæstinenserne i konflikten med Israel og kampen mod racisme,« skriver Store Norske Leksikon.
AUF er på papiret også LO’s ungdomsorganisation. Imidlertid har Norges største fagforbund, Fellesforbundet, oprettet sin egen ungdomsorganisation, det samme har fagforbundet Industri Energi.
Ikke mindst AUF’s kamp for at stoppe udviklingen af den norske olieindustri er anstødssten for ansatte i oliebranchen og de mange leverandørindustrier, også for de unge i disse erhverv og de mange lokalsamfund i »distrikts-Norge«, der vil blive ramt hårdt. Den socialdemokratiske regering peger da også på, at energi fra Norge er Europas vigtigste alternativ til russisk gas.
For de tyske Jungsozialisten er LBGT+ et afgørende omdrejningspunkt. Et mangfoldigt samfund defineres frem for alt af forholdene for transseksuelle: Alle skal kunne ændre navn og køn, skolerne skal stille spørgsmål ved de eksisterende køn, der skal etableres »omfattende rådgivningstjenester, der kan ledsage transformationsprocesser« og være lettere adgang til medicinsk kønsskifte, hedder det på Juso’s hjemmeside.
https://jusos.de/wofuer-wir-stehen/themen/diversitat/
I Danmark er billedet anderledes. DSU’ere tog initiativ til »lærlingeoprøret«, der mobiliserede unge på erhvervsskolerne imod slidt og utidssvarende udstyr og dårligt uddannede lærere. Et initiativ, der hurtigt fik bred opbakning fra lærlinge landet over.
Lærlingeoprøret er »kulturel klassekamp«, »et spark i nosserne til den venstreorienterede kulturelite«, der har glemt arbejderklassen, sagde initiativtageren, industriteknikerlærling og næstformand i DSU, Carl Emil Christensen, i 2022 til Information.
Også mange arbejdsgivere bakkede op. Lærlingeoprøret fik sidste år SMV-prisen af de små og mellemstore virksomheder:
»De har været med til at sikre, at der er blevet afsat flere penge til erhvervsuddannelserne og givet lærlinge en stærkere stemme i den offentlige debat«, lød motivationen fra formanden for SMVdanmark, Niels Techen, til Ritzau.
Lærlingeoprøret er således medvirkende til, at erhvervsuddannelserne i disse år får det største løft i årtier. I 2030 vil der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet blive brugt næsten 50 procent mere end hidtil på at uddanne en faglært.
Det brede lærlingeengagement er bemærkelsesværdigt. Erhvervsskolerne har ikke samme tradition for politisk debat som de gymnasiale uddannelser. Og undersøgelser viser en polarisering mellem de to grupper af unge.
Det var også tilfældet, da Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) for nylig offentliggjorde en analyse fra Epinion af unge og demokrati. 50 procent af gymnasieeleverne har høj demokratisk selvtillid, blandt de erhvervsfaglige er det kun 38 procent.
https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/Demokratianalysen_2025.pdf
Men nok så bemærkelsesværdigt: Mens gymnasielevernes demokratiske selvtillid er stort set den samme, har lærlingene på blot et år taget et ordentligt hop fra 24 til 38 procent.
Lærlingeoprøret kan være en del af forklaringen. Det samme kan Demokratiets Dag, som DUF afholder på et halvt hundrede erhvervs- og FGU-skoler. Hér rejses debatter om emner, de unge selv vælger, det sker i samarbejde med de politiske og faglige ungdomsorganisationer.
https://duf.dk/demokratietsdag
Ungdomsorganisationerne er i alle lande en afgørende fødekæde til partierne, de er derfor vigtige for den politiske retning på længere sigt.
Når DSU orienterer sig imod faglige unge, er det led i et større ideologisk skifte. Med Mette Frederiksen kom en ny generation til i Socialdemokratiet. Yngre politikere som Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard, der er bevidste om Socialdemokratiets historiske rødder.
Med SVM-regeringen opstod der slør i rattet. Alt i alt er det klassemæssige kompas i Danmark dog sikrere end i mange af søsterpartierne, hvor ungdomsorganisationerne trækker i retning af en akademisk form for venstreorientering.
DSU er med til at fremtidssikre dette klassemæssige kompas.
