I alle lande er ungdomsorganisationer en afgørende fødekæde til partierne, og derfor er de vigtige for retningen på længere sigt. I vores nabolande domineres de socialdemokratiske unge af universiteter og gymnasier, men Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skiller sig ud.
I dag er DSU en blanding af unge akademikere, gymnasieelever, faglærte og lærlinge. Det er et bevidst politisk valg, for ti år siden lignende Danmark alle de andre.
I to kronikker i det norske dagblad Klassekampen (Norges næstmest læste avis) har jeg kortlagt den bredere socialdemokratiske krise i arbejderklassen. Over hele Vesteuropa falder »røde« bastioner til et nyt anti-elitært højre, kun Skandinavien holder nogenlunde stand. Rigtig mange af problemerne kan føres tilbage til Tony Blairs 3.vej, der svækkede centrum-venstre helt frem til i dag.
Også hér er Danmark en bemærkelsesværdig undtagelse. I Altinget beskriver jeg, hvordan Mette Frederiksens kombination af socialdemokratisk velfærdspolitik og stram udlændingepolitik har sikret magten siden 2019 – og formentlig gør det igen i 2026.