Vi må få et realistisk forhold til ”Stor-Mellemøsten”
Klumme i Jyllands-Posten 13.9.2021 Af Lars Olsen Vi skal hjælpe de afghanere, der har arbejdet for Danmark som tolke og andet, men hvad med alle de andre? Talibans magtovertagelse udløser formentlig en ny flygtningestrøm, der – igen, igen – rejser dilemmaer for Europa. I 2015 var det millioner af flygtninge fra borgerkrigen i Syrien. Tidligere var det andre konflikter – Libanon, Somalia, Iran… Forskere taler om Greater Middle East – et bælte fra Nordafrika over Mellemøsten til Iran og Afghanistan. En krudttønde af islamisk fundamentalisme, etniske konflikter og politisk-religiøs rivalisering. Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den næste konflikt eksploderer og sætter os på den moralske pinebænk. Måske kan et historisk tilbageblik gøre os klogere. For 70-100 år siden var Europa konflikternes epicenter. To verdenskrige startede hér, og der var gigantiske flygtningestrømme. Ifølge Anne Applebaums ”Jerntæppet” blev der fra 1939 til 1943 fordrevet eller deporteret 30 millioner europæere – i 1943-48 yderligere 20 millioner. Fra 1939 til 1950 måtte hver fjerde polak skifte bopæl, hver fjerde! Noget skyldtes nazisternes etniske udrensning, hvor østeuropæere blev fordrevet og erstattet med ariske tyskere. Andet sejrsmagternes dramatiske ændring af grænserne i Østeuropa, der blandt andre sendte 12 millioner tyskere vestpå. Flygtningene lagde et kolossalt pres på nærområderne. Polen og Tyskland lå i ruiner, folk sultede, og mange tyskere var selv flygtet. I krigens sidste måneder modtog Danmark 350.000 tyske flygtninge. De blev til 1946-49, hvor forholdene i Tyskland muliggjorde gradvis hjemsendelse. Ikke altid lige populært blandt danskerne, der lige havde døjet med tysk besættelse. I årtier var ”de fordrevne” en politisk magtfaktor i Vesttyskland, hvor stærke kræfter ville flytte...Nyt reformspor bryder med 10’ernes neo-liberale recepter
Klumme i Jyllands-Posten 30.8.2021 Af Lars Olsen Regeringen skød i tirsdags den politiske sæson i gang med intet mindre end ”Fremtidens Danmark”. Mens augustsolen bagte udenfor, tilbragte knap 500 politikere, erhvervs- og organisationsfolk dagen i Fredericias triste messecenter. Konferencen er første skridt i den ti-års-reformplan, som Mette Frederiksen annoncerede før sommerferien – en plan der skal erobre den politiske midte og give ordet »reform« ny betydning. Gennem 10’erne fulgte både Løkke- og Thorning-regeringerne neo-liberale reformrecepter: Lavere skat i toppen, færre sociale ydelser i bunden, økonomiske incitamenter som hovedingrediens. Mette Frederiksen & Co. vil løse mange af de samme samfundsproblemer, men med et andet og bredere perspektiv. Et eksempel er manglen på arbejdskraft; regeringen deler bekymringen hos erhvervsliv og borgerlige, men ikke nødvendigvis recepten. Mette Frederiksen fremhæver, at løsningen ikke er øget import af arbejdskraft, men at vore egne kommer i arbejde, ikke mindst de 45.000 unge der hverken har job eller uddannelse at stå op til. Dette kan også indebære stramninger. I Fredericia pegede integrationsminister Mathias Tesfaye på et åbenlyst paradoks. Under en temadebat sad direktøren for Arriva i Midtjylland og Aarhus-rådmanden for beskæftigelse side om side. Den første mangler buschauffører, den anden har en masse arbejdsløse. Hvorfor tager de ikke jobbene, spurgte Tesfaye, måske skal rådighedsreglerne for ledige strammes op. Hovedvejen bliver imidlertid en anden. Folkeskolen er for teoretisk, den taber for mange, påpeger Mette Frederiksen. Hvordan det konkret skal ændres, »forbeholder jeg mig ret til at tænke nærmere over«, tilføjede hun. Noget kan ske gennem lovgivning, men rigtig meget afhænger af kulturer, undervisningsformer og samspil med lokalsamfund og virksomheder. Der vil i den kommende tid...Medieeliten lægger selv grunden til fake news
Klumme i Jyllands-Posten 16.8.2021 Af Lars Olsen Jeg er vokset op med medier. Politiken og Radioavisen var faste holdepunkter i mit barndomshjem, som ung var jeg redaktør af Gymnasiebladet, og i år fejrer jeg 36 år i Journalistforbundet. I de senere år er mit blik på medierne imidlertid blevet et andet. Regionale medier er stadig forbundet med lokale miljøer, men de store landsmedier har ændret sig. Toneangivende dagblade er ikke længere omnibusaviser, men skriver for hver deres målgruppe, og værst af alt: Nyhederne på DR og tv2, der er mere eller mindre betalt af skatteyderne, fungerer ikke længere som fælles offentlighed, men som kampagnemaskiner for medieelitens egen dagsorden. Dét står jeg ikke alene med. I valgforskernes kortlægning af 2019-valget stilles spørgsmålet: »Jeg har tillid til, at danske medier giver et korrekt billede af, hvad der sker«. Kun 7 pct. af de adspurgte er helt enige i dette, 31 pct. er nærmest enige, men næsten lige så mange – 34 pct. – er helt eller næsten uenige. Og bemærk: Resten er i tvivl om, hvorvidt medierne giver et korrekt billede. Den udbredte folkelige skepsis undrer mig ikke. I ”Rige børn leger bedst” har vi en anden kortlægning – fra Aalborg Universitet. Den viser store klasseforskelle i, hvilke offentlige områder vi finder vigtige. Klima, uddannelse, ulande og flygtninge hitter i den højere middelklasse, men arbejderklassen og grupper på kanten af arbejdsmarkedet har ofte andre prioriteter: Sygehuse. Hjemmehjælp. Ordentlige daginstitutioner. Retfærdig fordeling af samfundets goder. Man skal ikke se mange tv-nyheder for at se få øje på prioriteringen. Tre temaer har i det seneste halve år taget tophistorierne: Klima. Mindre...Politisk krise kan udløse Mette-eller-kaos-valg
Klumme i Jyllands-Posten 19.7.2021 Af Lars Olsen Udsigt til et turbulent politisk efterår førte mig hen til bogreolen. Jeg fandt et par bøger om Danmark i 1930’erne. Slagordet ”Stauning eller kaos” er gået over i historien, og 1935 viste sig at være spændende læsning – ikke mindst i lyset af aktuel dansk politik. I skolens historie-kanon lærer eleverne om Kanslergadeforliget. Mens Hitler overtog magten i Tyskland, fandt Socialdemokratiet, Radikale og Venstre sammen om årtiets store kriseforlig. I dag ses forliget i 1933 som et stærkt symbol på det samarbejdende danske folkestyre. To år senere var dansk politik imidlertid sovset til i kævl og strid. Nye højrepartier radikaliserede debatten, Venstre kørte hård opposition, men V, K og det nye højre var langt fra enige om alternativet. Venstre søgte at mobilisere landbefolkningen imod arbejderklassen og byerne, men det ramte også Konservative, der havde basis blandt byernes erhvervsdrivende. Den borgerlige splittelse blev effektfuldt udnyttet af Socialdemokratiet. Politikens 14-binds Danmarkshistorie beskriver det sådan: »På plakatsøjler og plankeværker og i kæmpestørrelser på husgavle sås Staunings stærke skikkelse med det faste blik bag brillerne. ”Stauning eller kaos” stod der nedenunder. Det blev valgkampens slagord og ikke ganske uden ret, for så indbyrdes uenig som oppositionen var, kunne det være vanskeligt at forestille sig, at der kunne dannes nogen anden handlekraftig regering«. Opgøret blev kaldt »Staunings valgbombe«. Statsministeren åbnede som vanligt Folketinget den første tirsdag i oktober, men sluttede sin tale med noget hidtil uset – at udskrive valg. Det kom bag på oppositionen. Den socialdemokratiske valgmaskine var imidlertid klar, og Stauning drog på turne gennem Jylland: »Folk strømmede til Staunings møder, og turneen...Opgøret med centralisering udstiller et delt Danmark
Klumme i Jyllands-Posten 5.7.2021 Af Lars Olsen Det meste af mit liv har jeg været københavner. I 2007 flyttede vi imidlertid til Humlebæk, og i vinter tog min hustru og jeg så endnu et ryk – til Holbæk. Det giver et andet perspektiv. Tag den nye politiske aftale om massive trafikinvesteringer. I landsmedierne var der knubbede ord. »Kritikere efterlyser mere klima i trafikaftale«, var forsiden hér i avisen. Politiken udkom med sorte motorvejsstriber over hele forsiden. »Bilejerne er blevet urørlige«, mente københavneravisen. Stemningen ude på Sjælland er radikalt anderledes. På Rådhuset i Kalundborg gav borgmesteren »motorvejslagkager«. Kalundborg er Sjællands største industriområde med Novo, Novozimes, Statoil og senest Mærsk, der flytter hele sin containertrafik fra København til Kalundborg. Alligevel sker trafikken ad en landevej, hvor tusindvis af pendlere dagligt snegler sig afsted. Kalundborg har i årtier kæmpet for bedre trafikforbindelser, og næste år kommer motorvejen – omsider. Ude på Sjælland går kritikken mere på dét, der sker for langsomt. En stikling fra Næstved til syd-motorvejen i Rønnede anlægges først fra 2026, hér må pendlerne fortsat sidde i kø på landevejen, der i folkemunde kaldes »gedestien«. Kontrasten var der også ugen før, da regeringen og et bredt politisk flertal aftalte mere uddannelse udenfor storbyerne. Landsmedierne var domineret af sure universiteter og storby-meningsdannere, men ude på Sjælland var der begejstring: »Det her er fantastisk for Region Sjælland. En ting er, at vi får flere uddannelser og flere studerende. Men samtidig sikrer aftalen, at uddannelserne uden for de store byer får et større tilskud (…) Det er dyrt at have små og decentrale campusser,« forklarede Camilla Wang fra Professionshøjskolen Absalon til...V svigter provinsgymnasier i ideologisk skoleridt
Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 24.6.2021 Af Lars Olsen Ungdomsårgangene falder frem mod 2030, og 24 gymnasier i tyndt befolkede områder trues af lukning. Samtidig er der stigende social og etnisk polarisering i storbyerne – gymnasier med over 30 procent indvandrerunge er tredoblet på ti år. Det er den dystre baggrund for den ændring af optagekriterierne, som regeringen, støttepartierne, Dansk Folkeparti og Kristenemokraterne er blevet enige om. Aftalen har fået borgerlige politikere og kommentatorer op på de høje ideologiske nagler, skældsord som »betonsocialistisk« og »småkommunistisk« fyger gennem luften. Men hvad taler vi egentlig om? Tag mit nye lokalområde i det nordvestlige Sjælland. Blandt de lukningstruede er Odsherred Gymnasium i Asnæs, der presses af by-gymnasierne i Holbæk og med de små årgange risikerer at miste yderligere en fjerdedel af sine elever. Den nye aftale sikrer, at yderområder som Odsherred garanteres mindst tre klasser pr. årgang, mens der lægges loft over meget store by-gymnasier. Det betyder formentlig, at et mindre antal elever ikke kan optages i Holbæk. Til gengæld undgår man, at gymnasiet i Asnæs lukker, og at unge i det nordlige Odsherred stilles helt urimeligt. Så ja, »betonsocialisterne« begrænser det frie valg for nogle i Holbæks opland, men sikrer til gengæld realistiske uddannelsesmuligheder for en større gruppe unge i yderområderne. Der er 45 kilometer fra Sjællands Odde til Holbæk, og for nogle vil en lukning i Asnæs give tre timers daglig transport – de vil formentlig aldrig få en uddannelse. Samtidig skal fordelingen stoppe den etniske og sociale polarisering i storbyerne. Det sker ved, at gymnasierne hér fremover skal optage en blanding af familier med høj, middel og...Ny S-reformplan skal erobre den politiske midte
Klumme i Jyllands-Posten 7.6.2021 Af Lars Olsen USA’s præsident Biden har fremlagt den mest ambitiøse reformplan siden Lyndon Johnson. Med store investeringer i velfærd og grønne job skal USA ind i klimaomstillingen, ifølge Biden er dette også en gylden mulighed for at skabe »good-paying union jobs«. Vi er midt i et historisk paradigmeskifte: nationalstaten er tilbage. Også britiske Boris Johnson har efter Corona-krisen lanceret en storstilet offentlig investeringsplan for at løfte det slidte Nordengland og please de konservatives nye arbejdervælgere. Det er med international rygvind, Mette Frederiksen i sidste uge løftede lidt af sløret for sin reformplan. Kommentatorer så det straks som platform for et muligt efterårsvalg, men det er meget mere: et nyt socialdemokratisk projekt med reformer og sociale alliancer ti år frem. Mette Frederiksen bruger klimaomstillingen som afsæt for en bred reformdagsorden: Styrkelse af produktions-Danmark, ændringer af skole og uddannelse, flere indvandrerkvinder i job, hele landet med… Ifølge statsministeren uddanner Danmark ikke i dag dem, som samfundet har brug for, og der er især brug for flere faglærte. Folkeskolen skal gøres mindre abstrakt og akademisk, den skal i højere grad løfte den femtedel, der er uden uddannelse som voksne. Lur mig, der lægges op til en stor omkalfatring, så færre optages på akademiske uddannelser og flere på erhvervs- og professionsuddannelser. Det vil udfordre dele af støttepartierne, men de har et problem: Venstrefløjens humanister taler meget om klima, men de opsætter ikke lade-standere eller genanvender byggematerialer – det gør elektrikere og tømrere. Ti-års-planen udstiller også »visionsløsheden i det borgerlige Danmark (…) Selve ideen bag den socialdemokratiske vision vil store dele af den borgerlige vælgerskare kunne sympatisere...
