Gør dog op med skæve uddannelser

»Vi er bombet årtier tilbage. Danske børns uddannelseschancer er i dag lige så afhængige af deres forældres sociale position som for 40-50 år siden. Årtiers udjævning af klasseskellene er løbet over ende på relativ kort tid.« Det viser en analyse af forskerne Rasmus Langersø og Kristian Bernt Karlson, der blev offentliggjort i foråret 2021. Mens der fra 1950’erne til 1980’erne skete en udligning af klasseskellene i uddannelse, er de siden vokset markant. I en kronik i Altinget opfordrer jeg til en stærkere indsats for lighed i uddannelse, ikke mindst fra den socialdemokratiske regering. Uddannelserne har brug for intet mindre end en »praksis-revolution«, og en kronik i Jyllands-Posten skitserer et opgør med akademiseringen af...

Corona: Erhvervs- og medieeliter er ude af trit med danskerne

Klumme i Altinget 11.5.2021 Af Lars Olsen Ny analyse punkterer en stribe Corona-myter. Trods stigende mistrivsel støtter det store flertal en restriktiv Corona-kurs, og tilliden til regeringen er markant højere end under Lars Løkke Rasmussen. Danskerne er Corona-trætte. Restriktionerne er for meget, folk vil have deres frihed tilbage, og med minkskandalen mistede vi tilliden til regeringens Corona-håndtering. Sådan er i grove træk billedet, der i det seneste halve år har præget medierne og den politiske debat. Der er bare ét problem: Det er forkert. Trygfonden offentliggjorde i weekenden en ny kortlægning af Tillid og trivsel i CoronaDanmark. Og ja, der er øget mistrivsel, de unge savner deres uddannelse og kammerater, og især kvinderne savner mere social omgang med andre mennesker. Trods dette er der imidlertid massiv opbakning til den forsigtige kurs, som regeringen og sundhedsmyndighederne har fulgt (det meste af tiden). Stadig pæn tillid til regeringen Den massive kritik, der sætter dagsordenen i medierne, støttes kun af et mindretal i befolkningen. 28 procent er enige i, at »politikerne har begrænset borgernes frihed for meget under corona-krisen«, men 65 procent er uenige. Over 70 procent mener, at »myndighedernes krav til borgerne under epidemien er i det store hele fornuftige«. Nok så bemærkelsesværdig er den fortsat høje tillid til regeringen. Tilliden er faldet lidt siden toppunktet sidste sommer, hér har minkskandalen utvivlsomt slået skår, men tilliden til Mette Frederiksens regering er stadig markant højere end til regeringerne i 10’erne. Blandt folk flest er minkskandalen et mindre skvulp, når vi trækker linjen tilbage til den massive politiske mistillid frem til 2019. En folkelig mistillid, der blev skabt af utryghed og centralisering som...

Indvandring til debat

Jeg har været aktiv i debat om indvandring og integration, siden jeg boede på Nørrebro og i 2005 udsendte bogen ”Det delte Danmark”. En klumme tager afsæt i erfaringer fra Holbæk, hvor vi flyttede til i 2021. Selv provinsbyer som Holbæk slås i dag med store integrationsproblemer som udsatte boligområder og slagsmål mellem kliker ved stationen: »På den lange bane har det vist sig svært at omplante titusinder fra før-moderne kulturer, præget at patriarkalske normer og religiøst ortodoksi«. I foråret 2021 så vi betydelig Corona-smitte i indvandrermiljøer. Noget af forklaringen skyldes sociale forhold, men kultur og familiemønstre spiller også ind. Det må vi kunne diskutere åbent, uden at skolelærere og andre med hverdagserfaringer stemples som...

Udlændingedebat à la Rexona – ”der er altid plads til en til”

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 10.5.2021 Af Lars Olsen   For nogle måneder siden flyttede vi til Holbæk. Min hustrus datter og børnebørn bor i nærheden, og efter mange år i København og forstæderne ville vi prøve noget nyt: en provinsby med sit eget liv, fjorden nedenfor vinduet og skoven lige om hjørnet. Forleden sad jeg i det superhurtige tog, der kun stopper to gange mellem Holbæk og København. Normalt er det en fantastisk oplevelse at se Sjælland flyve forbi, men pludselig var der uro ved indgangen: »Din luder«, lød det med karakteristisk accent. En ung fyr med indvandrerbaggrund marcherede ophidset ind i kupeen. Den kvindelige togfører fulgte kort efter, men han ville ikke tale med hende, og hun tilkaldte tre mandlige kolleger. »Det er hende, du skal tale med,« insisterede de. Han havde  hverken billet eller pladsbillet, men konflikten handlede nok så meget om noget andet: han havde beskadiget døren for at komme ind i toget, selvom »luderen« havde fløjtet afgang. Efter 15-20 minutter fik DSB-folkene døren til at virke, og vi kunne omsider køre. Nu var vi imidlertid havnet bag bumletoget med stop på alle stationer, så hurtigtoget og dets snesevis af passagerer kom mega-forsinket til København.   Episoden er langt fra enkeltstående. Selv en by som Holbæk slås med betydelige integrationsproblemer. Der er slagsmål ved stationen, til tider med knive, mellem forskellige grupperinger. Og vi har ”terrorsagen fra Holbæk”, hvor politiet ved en omfattende razzia optrevlede en islamisk terrorgruppe og arresterede 13 personer. To store almene boligområder – Agervang og Ladegårdsparken – var i en tid på regeringens ghettoliste. Efter ihærdig indsats slap de af, men...

Det nye danske socialdemokrati

De europæiske socialdemokratier er i krise. Over hele Europa mister de kernevælgerne i arbejderklassen og den lavere middelklasse, og de går tilbage i arbejderområder udenfor storbyerne – men sådan er det ikke i Danmark. Over flere omgange har jeg analyseret hvorfor. Med Mette Frederiksen kom en ny generation af socialdemokrater til. I et essay i Politiken forklarer jeg, hvorfor deres selvforståelse er anderledes – og hvordan en kirkegårdsgraver i Kolding satte kød og blod på skiftet. En kronik i Altinget kiggede i starten af 2021 på socialdemokratisk krise i Norge og Tyskland – og hvorfor Danmark skiller sig ud fra vores...

De liberale eliters system af sandheder står for fald

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.4.2021 Af Lars Olsen   Vi har set det før i historien. Det etablerede repræsenterer tydeligt verden af i går, men det nye titter kun frem og har endnu ikke taget endelig form. At vi lige nu er midt i et sådant paradigmeskifte, står ikke mindst klart efter påskens læsning af en spritny bog – ”Liberalismens vildfarelser”. Den socialkonservative historiker Michael Böss beskriver, hvordan neoliberalismen slog igennem i 1980’erne med Reagan i USA og Thatcher i Storbritannien. Det var en bevidst strategi, der skulle svække fagbevægelsen og velfærdsstaten, men fik global betydning gennem liberalisering af kapitalstrømmene og udflytning af industrijob. Efter Berlinmurens fald i 1989 udviklede det sig til en bredere liberal ideologi. Et samfunds- og menneskesyn, der favnede økonomer og akademikere, progressive dele af erhvervslivet, en neoliberalistisk højrefløj og en venstrefløj, der sværmede om det multikulturelle: Nationalstat og forpligtende fællesskaber var yt, fremtiden tilhørte »det autonome og økonomiske menneske, som er kulturelt uforankret, kalkulerende, grundlæggende selvisk og på konstant jagt efter at realisere sin egen lykke«, som Böss udtrykker det. Med Clinton og Blair blev meget af tankegodset overtaget af centrum-venstre. Den amerikanske historiker Francis Fukuyama proklamerede ligefrem »historiens afslutning«, i den nye globaliserede verden fandtes kun varianter af økonomisk og kulturel liberalisme.   Det er hele dette system af sandheder, der står for fald. Lad mig supplere med egne iagttagelser og opsummere paradigmeskiftet: Den økonomiske tænkning er skiftet. Organisationer som OECD påpeger, at Corona-krisen skal håndteres gennem en mere ekspansiv økonomisk politik end finanskrisen, det samme gør mange internationale økonomer. I USA gennemfører Joe Biden de største investeringer i velfærd og infrastruktur...

Knyt grønært, Danmark har ført klimakamp siden Svend Auken

Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.3.2021 Af Lars Olsen   Kampen mod klimaforandringerne italesættes ofte som en generationskonflikt. I sidste uge var det en psykologistuderende, der i Politiken anklagede politikerne for at lefle for 50+: »Jeg vil allerhelst have, at politikerne gør noget nu, men de bejler til et bestemt segment af befolkningen: de generationer der er ligeglade. Derfor sker der ingenting. Absolut ingenting (…) I har ingen pli og respekt for vores fremtid, vores helbred og den verden, I efterlader os«, skrev Anders Bech fra Aarhus Universitet. Forestillingen er desværre udbredt. Sidste år blev boomer optaget i Den danske Ordbog. Udtrykket stammer fra USA, hvor klimaet ofte gøres til en kamp mod ”baby-boomerne”, de store årgange født lige efter 2.verdenskrig. »Det skal forstås som, at boomerne har levet fedt, og nu skal den unge generation betale med klimaforandringer,« forklarede Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn. Danmark har i dag hele fire grønne venstrefløjspartier – Veganerpartiet, Alternativet, Momentum og Frie Grønne. Alle har deres kernebase blandt studerende og yngre akademikere.   Det kan undre, at generationer skæres over én kam, uden hensyn til de klassemæssige og kulturelle skel blandt både yngre og ældre. ”Generationskampen” er mest af alt privilegerede unges skældud til privilegerede ældre. Helt galt er det imidlertid, at de unge klimaaktivisters verdensbillede er importeret fra USA og slet ikke holder på vores breddegrader. Danmark skrev historie, da vi i 1971 fik verdens første miljøminister. Vi var også et af de første lande, hvor kampen mod klimaforandringer blev del af den officielle miljøpolitik. Den konservative miljøminister Per Stig Møller var opmærksom på det, og klimaet kom for alvor i...

Sludder, en del af indvandrer-smitten skyldes da kultur

Klumme i Jyllands-Posten 15.3.2021 Af Lars Olsen   Forleden havde vi besøg af en nær ven, der er lærer på en skole med mange tosprogede elever. På et tidspunkt sænkede hun stemmen: »Hér kan jeg vel godt fortælle dét uden at blive kaldt racistisk«. Hun havde på skolen oplevet en del eksempler på, at indvandrermiljøer omgås højst lemfældigt med Corona’en. En af hendes elever har lige haft rund fødselsdag. På grund af Corona holdt de fødselsdagsfest over tre dage, med godt 15 hver gang, i alt omkring 50 mennesker. Kort efter var store dele af familien smittet. En beboerformand siger om Vollsmoses høje smitte: »Den kulturelle baggrund, de kommer med, har noget med det at gøre (…) Man har en meget social omgang. Det er ikke unormalt, at kommer der besøg, så er hele familien samlet. Og så går det stærkt med smittespredningen«, fortalte Bjarne Andersen til Politiken. Jeg iagttog det selv under nedlukningen sidste forår. I det smukke forårsvejr cyklede jeg utallige ture på stierne i Humlebæk og Kokkedal. Gang på gang så jeg danske par, til tider med et enkelt barn, der varsomt holdt afstand, mens indvandrere vandrede rundt i store grupper – far, mor, børn, onkler, tanter og bedsteforældre i en stor smittekæde. I mange tredje-verdens-lande spiller ”the extended family” en stor rolle, et klanagtigt familiemønster, som vi importerede med 1980’erne og 1990’ernes masseindvandring.   Vi prøver desperat at holde smitten nede, så samfundet gradvist kan åbnes, men lommer af tårnhøj smitte skiller sig ud: Vollsmose, Ishøj, min tidligere kommune Fredensborg er nu næst-højst på grund af to udsatte boligområder i Kokkedal og Nivå. Medierne og...