Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.5.2014

Af Lars Olsen

 

Der bliver færre pladser på patienthoteller på fremtidens supersygehuse, end der er i dagens sundhedsvæsen. Hverken i Aalborg, Odense eller Køge er der planlagt patienthoteller i forbindelse med supersygehusene, og i Midtjylland skæres kraftigt i antallet af pladser.

Konsekvensen for alvorligt syge i yderområderne er voldsom. Nogle må i ugevis rejse langt hver dag – for eksempel for at komme til strålebehandling mod kræft. Andre må bo på ubekvemme hoteller, der ikke er gearet til de særlige behov hos alvorligt syge.

Situationen på patienthotellerne fremgår af en kortlægning for nylig hér i avisen. Kun Region Hovedstaden går den modsatte vej og udvider antallet af pladser.

Nedskæringen på patienthotellerne er dobbelt grotesk i lyset af centraliseringen på sygehusområdet. Nedlæggelsen af afdelinger og sygehuse i yderområderne var en af 00’ernes mest kontroversielle beslutninger. I Midtjylland førte centraliseringen ligefrem til protestgruppen Fælleslisten, der en overgang forsøgte sig som landsdækkende parti. Men de toneangivende politikere har tilsyneladende intet lært:

»Vi har ikke fået de penge, der var behov for, og så har vi valgt at prioritere kerneydelsen – nemlig selve behandlingen. Det vil sige, at vi bruger pengene på dyre operationsstuer og andre faciliteter, så vi kan tilbyde den meget højt specialiserede behandling, som er omdrejningspunktet i fremtidens sygehusplaner«, siger regionsformand Bent Hansen til Jyllands-Posten.

De manglende hotelpladser møder hård kritik fra Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter. »At opleve trygheden tæt på hospitalet og have en pårørende tæt på er afgørende for behandlingsresultatet,« fastslår Lars Engberg fra Danske Patienter.

Det siger næsten sig selv. En patient er ikke bare en maskine, hvor defekte dele skiftes ud, men et helt menneske, hvis helbred også afhænger af tryghed, psykisk tilstand m.v. Bent Hansen har imidlertid ret i, at teknologi til højt specialiseret behandling er omdrejningspunktet i supersygehusene – desværre i en sådan grad, at man fortrænger andre sider af patientens liv og helbred.

Daværende sundhedsminister – Venstres Lars Løkke Rasmussen – sammenlignede i sin tid supersygehusene med 1100-tallets kirkebyggerier. Politikere og sundheds-bureaukrater er ved at opføre vor tids katedraler, der er indrettet mere efter de højt specialiserede ypperstepræster end efter kirkegængerne – læs: borgere og patienter.

 

Sceneskift: En rapport fra Center for Fremtidsforskning fremskrev for nylig de store linjer i samfundsudviklingen. Kortlægningen punkterede myten om, at fremtidens Danmark er befolket med cafe latte drikkende storby-akademikere. Også i 2030 vil flertallet af danskerne være faglærte og ufaglærte og bo uden for storbyerne.

Kortlægningen vil givetvis overraske blandt dem, der præger meningsdannelse og beslutninger. »Det skyldes, at den offentlige debat om vores samfund i høj grad finder sted mellem de højtuddannede fra hovedstaden. De tror, at alle andre danskere ligner dem selv,« forklarede Jesper Bo Jensen, der er direktør for Center for Fremtidsforskning, til Politiken.

Politikere, embedsmænd og eksperter hæfter sig ved, at mange unge i disse år søger mod storbyerne. Det er også rigtigt. Men der er stadig millioner af danskere, som bor uden for storbyerne. De er især midaldrende og ældre, som er storforbrugere af sygehusene. Patienthotellerne er endnu et bidrag til føljetonen om de skæve magtforhold, hvor eksperternes snæversyn tager magten fra almindelig fornuft.

21