Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.3.2016

Af Lars Olsen

 

Der er allerede skrevet meget om skærmydslerne i blå blok. For godt en uge siden var Danmark tæt på folketingsvalg. Og det kan hurtigt ske igen. Situationen i den borgerlige blok er mildt sagt labil.

Opgøret om fødevareminister Eva Kjer Hansen var mest af alt dårlig krisehåndtering. Langt alvorligere er en anden udfordring: Liberal Alliances gentagne trusler om at vælte Løkke-regeringen. LA repræsenterer et nyt og uberegneligt politisk fænomen – velhaverpopulismen.

»Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer. Vi har et land, vi skal redde,« sagde LA-boss Anders Samuelsen i sidste måned til JP. »Et land, vi skal redde« – mindre kan ikke gøre det …

Ud fra traditionel politisk logik vil vælgerne straffe LA for at vælte en borgerlig regering. Samuelsen mener imidlertid selv, at han bliver belønnet – og måske har han ret.

Liberal Alliance har i særklasse et specielt vælgerkorps. Blandt brede samfundsgrupper som arbejdere og pensionister får partiet kun 3-4 pct., men i tre grupper støttes det af hele 15-16 pct.: Højere funktionærer, selvstændige i byerne og studerende. LA er for dem, der er på den grønne gren – eller tror at de kommer det.

Anders Samuelsen & Co. italesætter et oprør med epicenter i Hørsholm og omegn. I velhaverkvartererne er de godt trætte af velfærdsDanmark med dets jantelov, skattetryk og ulidelige klynk om de svage. Hér er man helt enig i, at kun lettelse af topskatten – og flere penge til de rige – kan redde Danmark.

 

Liberal Alliance fik ved finansloven gennemført to mærkesager: Lavere afgifter på større biler og flere penge til privatskolerne. At Konservative fik nedsat grundskylden på dyre ejerboliger omkring hovedstaden, skrev Samuelsen & Co. også på deres konto. For kernevælgerne er LA – på bedste populistisk vis – »de gode gavers parti«.

På længere sigt loves en endnu større gaveregn. Det sker med Liberal Alliances såkaldte 2025-plan, der vil omkalfatre velfærdssamfundet og føre Danmark til liberalismens forjættede land:

»Selv de 10 pct., der har mindst, vil gennemsnitligt set få et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. mere om året. En kassedame vil få ca. 20.000 kr., en LO-familie med to lønninger 40.000 kr. og en højtlønnet op til 60.000 kr. (…) Biler kommer til at koste langt mindre. Benzin og diesel bliver billigere. Strøm og varme bliver billigere. Og det bliver billigere at gå på restaurant,« lover partiets hjemmeside.

Umiddelbart lyder det næsten for godt til at være sandt. Det er det også. Citatet ovenfor viser angiveligt, hvordan Finansministeriet blåstempler den liberalistiske 2025-plan. LA har imidlertid kun medtaget den del af ministeriets 33 sider lange redegørelse, der passer til agitationen.

Det er rigtigt, at de fattigste får lidt flere penge mellem hænderne på grund af skattelettelser. Til gengæld rammes de endnu hårdere af de offentlige nedskæringer, der betaler meget af festen. Samlet set bliver de 9.000 kr. fattigere – altså det stik modsatte af postulatet på hjemmesiden. Det er især de rigeste 10 pct., der bliver de store vindere på LA-planen.

 

Ifølge gængs opfattelse er populisme et fænomen blandt underprivilegerede i folkedybet. Sådan er det ikke i hér. Protesten kommer ikke fra snuskede bodegaer i Udkantsdanmark, men fra direktionsgange, mondæne cafeer og fredagsbarer på jurastudiet.

Anders Samuelsen hævder, at »det klassiske velfærdssamfund har spillet fallit« – og mange på samfundets solside giver ham ret. Hvordan Løkke vil forene velhaverpopulismen med et halvsocialdemokratisk DF, er et rigtig godt spørgsmål.