Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 1.12.2014

Af Lars Olsen

 

Det hører til mediernes DNA, at de helst beretter om problemer og skandaler. Mediernes kritiske fokus driver samfundsdebatten fremad, men kan også etablere misvisende proportioner. Det sker lige nu med de mange historier, der bringes i rodekassen »skolereform«.

Lærerne føler sig af gode grunde under pres – det vender jeg tilbage til. Nok så bemærkelsesværdigt er det nemlig, at skolens øvrige aktører – elever, forældre og skoleledere – er langt mere tilfredse med folkeskolereformen, end det fremgår af mediebilledet. Forholdene skifter fra klasse til klasse, men de samlede tal er tydelige:

Danske Skoleelever indsamlede tidligere på måneden vurderingen fra 276 elevrådsformænd landet over. Trods problemer hist og pist var de overordnet tilfredse: »Det er klart, at reformen for mange lærere blev oplevet som noget dårligt, fordi de samtidig fik en anden arbejdstidsaftale. For os elever er oplevelsen, at vi med reformen har fået undervisningen i en helt anden pakke, og den er vi glade for,« sagde Miranda Wernay Dagsson, formanden for Danske Skoleelever.

Foreningen Skole og Forældre har foretaget en undersøgelse blandt over 1500 forældre i skolebestyrelserne. Et af spørgsmålene lød, om man samlet set er »tilfreds med de ændringer, som folkeskolereformen har medført i dit barns skolegang?« 54 pct. er tilfredse, 19 pct. utilfredse og resten hverken-eller.

Formanden for skolelederne udtrykte stemningen sådan, da Kristeligt Dagblad efter reformens 100 dage spurgte om det bedste og det værste: »Det bedste er, at folkeskolereformen faktisk er blevet taget godt imod langt de fleste steder, selv om det i medierne er druknet i alle de negative historier (…) Det værste er, at der er for mange ting i spil i skolen på samme tid,« sagde Claus Hjortdal.

Han pegede på skolereform, lærernes nye arbejdstider, inklusion af udsatte børn og et stort antal skolesammenlægninger. En heavy cocktail af forandringer, som medierne – især tv2 – uprofessionelt blander sammen i rodekassen »skolereform«.

Langt de mest kritiske blandt skolens aktører er lærerne – og med god grund. I flere af de store byer er sygefraværet steget op mod 40 pct. Den primære årsag er ikke skolereformen, men ændringerne i arbejdstiden efter sidste års lockout og regeringsindgreb. Tre tal for nordsjællandske nabokommuner: 18 pct. af lærerne i Rudersdal har sagt op eller er gået på pension. Det samme har 19 pct. i Egedal, men kun 7 pct. i Lyngby-Tårbæk – det samme som sidste år. Lyngby-Tårbæk har i en lokal aftale sat et loft over lærernes arbejdstid på max. 26 lektioner, og det har skabt mere ro.

Regeringen og KL har meget af ansvaret: At gennemføre en visionær skolereform samtidig med et frontalangreb på dem, der skal føre den ud i livet, er simpelthen dårligt politisk håndværk. Uanset hvad man mener om de stive arbejdstidsregler før lockouten.

Nogle lærere har stadig fortrinlige arbejdsforhold, men mange er stressede og forvirrede. Dét smitter af på elever og forældre og lægger gift for en reform, der ellers har gode skolepolitiske takter. Heldigvis har en del kommuner indgået lokale aftaler med lærerne, der skaber ordnede rammer om arbejdstiden.

Arbejdsgiverne bør komme lærerne i møde, når der næste år forhandles offentlige overenskomster. Alternativet kan allerede ses i dag: Lærere søger mod de skoler, der har ordentlige arbejdsforhold, og elever spises af med uuddannede vikarer. Hvis Finansministeriet og KL ikke snart ankommer til virkeligheden, spaltes folkeskolen i et A- og B-hold – til skade for både reformen og børnene.