Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 13.5.2016

Af Lars Olsen

 

Tusindvis af 60-årige er på sygedagpenge eller dagpenge, fordi de ikke længere kan komme på efterløn. Alligevel overvejer regeringen yderligere forhøjelse af pensionsalderen – mange politikere kan selv gå på pension som 60-årige.

Nye tal tegner et skræmmende mønster. I 2013 – sidste år før efterlønsreformen trådte i kraft – var næsten 15 procent af de 59-årige 3F’ere ledige. Derimod var tallet for de 60-årige kun 4,5 procent. Forklaringen er enkel: Mange langtidsledige gik på efterløn og fik dermed et værdigt otium.

To år senere er billedet totalt ændret. Trods bedre konjunkturer er arbejdsløsheden for de 60-årige i 3F steget til 7,6 procent. Ledige seniorer tvinges til at stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for dem.

http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/015b83f77816494291012c8f69c206b9-20160507-tab-af-efterln-giver-flere-ledige-og-syge-3fere-over-60-r

For første gang har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kortlagt en hel årgang, der ikke kan gå på efterløn som 60-årige. Mønsteret er entydigt: Markant flere er på dagpenge eller sygedagpenge. Tallene er særlig store i 3F og FOA, hvor mange har fysisk krævende arbejde, men ses også på arbejdsmarkedet som helhed.

Lukrativ politiker-pension

På Christiansborg blev et bredt flertal i mandags enige om nye rammer for politikernes egne løn- og pensionsforhold. Folketingets pensionsalder skal fremover følge befolkningens, men det gælder kun for nyvalgte politikere efter næste valg. De nuværende MF’ere kan få pension som 60-årige eller ved efterlønsalderen, der lige nu er 61,5.

For almindelige danskere er det anderledes: Pensionsalderen stiger, og efterlønnen er reelt under afvikling. Flertallet af dem, der i dag er 50, må hænge på, indtil de kan få folkepension som 68-årige – for de yngre til 70 eller mere.

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det bliver svært for mange. Konsekvensen bliver et nyt seniorproletariat, der først er på dagpenge eller sygedagpenge – og siden ryger på kontanthjælp eller forsørgelse hos familien.

Alligevel overvejer Løkke-regeringen netop nu yderligere forhøjelser af pensionsalderen. Det sker i arbejdet med 2025-planen for dansk økonomi, der fremlægges til august. Højere pensionsalder kan – på papiret – give penge til skattelettelser. Samtidig er regeringen under pres fra arbejdsgiverorganisationerne DI og DA, der begge har foreslået højere pensionsalder for folk i 40’erne og 50’erne.

Vigtigt for fagbevægelsen

Regeringens store problem er, at forslaget næppe kan samle flertal i Folketinget. Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet tager afstand fra det.

S-formand Mette Frederiksen brugte 1.maj til et vigtigt brud med Thorning-regeringens linje. Hun sagde stop for flere reformer, der »øger arbejdsudbuddet« på arbejdsmarkedet.

Uanset om Løkke-regeringen foreslår højere pensionsalder eller ej, står fagbevægelsen over for en vigtig opgave: Politikere, lederskribenter, økonomer og andre i de højere luftlag må bringes på omgangshøjde med virkeligheden.

De nye tal er skræmmende. Højere efterløns- og pensionsalder bliver en katastrofe for mange almindelige lønmodtagere. Pensionsbomben tikker.

21