Det forsvundne folk

I sommeren 2019 anbefalede redaktør Magnus Barsøe i Jyllands-Posten de bedste bøger til sommerlæsning. En af dem var min ”Det forsvundne Folk”, der blev omtalt under overskriften Mette Frederiksens projekt:

»Vil du forstå, hvad den nye socialdemokratiske regering virkelig vil? … hvis man vil forstå, hvor dybt det ideologiske skifte stikker, så kommer man ikke udenom Lars Olsens velskrevne og velargumenterede bog«, skrev Magnus Barsøe.

Bogen udkom i efteråret 2018. Du kan hér læse kort om indholdet i Det forsvundne Folk, og i denne klumme fortæller jeg om nogle af reaktionerne på bogen.

Langt de fleste anmeldelser var positive: »Det forsvundne folk burde være pligtlæsning for ethvert folketingsmedlem, i hvert fald dem fra centrum-venstre,« skrev Ritt Bjerregaard i Jyllands-Posten.

I oktober modtog jeg kulturprisen på Dansk El-forbunds kongres. Formanden for elektrikerne, Jørgen Juul Rasmussen fremhævede, at jeg med Det forsvundne folk sætter fokus på den arbejderklasse, der ellers let forsvinder under radaren.

Med afsæt i bogen udbyder jeg også nye foredrag, ligesom jeg har opdateret et par af de klassiske foredrag om ulighed og klassesamfund. Bogen indeholder flere nye analyser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds notat om skel i arbejdslivet kan læses her.

»Det forsvundne Folk«, Gyldendal. 184 sider. Normalpris: 249,95 kr.

Lars Olsen

Eliterne og folket

En anti-elitær protestbølge skyller over den vestlige verden. Hvorfor? I en kronik i Politiken søger jeg at give en samlet analyse af den aktuelle populisme og den mentale kløft mellem eliterne og folket – i USA, England og herhjemme. Flere klummer i Jyllands-Posten...

læs mere

Nedsmeltningen i Skat

Fejlagtig udbetalt udbytteskat. Momssvindel. Milliarder i ubetalt gæld til det offentlige … Skat er ude i en uset dyr krise, hvor milliarderne fosser ud af statskassen. Folketinget har iværksat en advokatundersøgelse, der primært fokuserer på embedsmændene, mens de...

læs mere

Politisk mistillid – igen, igen

Jeg har i flere klummer kortlagt det anti-elitære opbrud, der skyller hen over den vestlige verden. I USA, England og Frankrig er det især den oversete hvide arbejderklasse, der revolterer imod de etablerede politikere. Herhjemme har S-formand Mette Frederiksen valgt...

læs mere

Rapporter fra det folkelige Danmark

Jeg rejser meget rundt i landet som foredragsholder. Det bringer mig uden for alfavej til lokale fagforeninger, højskoler, foreninger i små provinsbyer etc. Klummen i Jyllands-Posten fortæller om en kontrastfyldt uge, hvor jeg både holdt foredrag for gamle...

læs mere
Bøger skrevet af Lars Olsen

Forfatter

Lars Olsen har gennem mange år skrevet og været medforfatter på en lang række bøger:

  • Det forsvundne folk (2018)
  • Kampen om seniorårene (2015)
  • Klassekamp fra oven (2014)
  • En bygning slår revner (2013)
  • Det danske klassesamfund (2012)
  • Uddannelse for de mange (2011)
  • Eliternes Triumf (2010)
  • Den sociale smeltedigel (2009)
  • Den nye ulighed (2007) og
  • Det delte Danmark (2005)

Læs mere om nogle af de seneste års mest omtalte debatbøger her.