Manuskript til indlæg i Politiken den 19. juni 2011

Af Lars Olsen

 

Søren Pind har ret. Marlene Wind er dybt politiserende – ligesom de mange »blå« økonomer.

DEN GAMLE MORALE om »fjendens fjende« går sjældent galt i byen. Det skete heller ikke i denne uge. Det progressive Danmark slog hurtigt ring om Marlene Wind. Fra Villy Søvndal og Niels Helveg til Politikens lederskribent blev den borgerlige kritik til et spørgsmål om professorens ytringsfrihed.

Men Søren Pind har faktisk en pointe. Når professoren for åben tv-skærm siger, at regeringen lefler for »den indre svinehund« og »laveste fællesnævner«, så er hun dybt politiserende. Marlene Wind har selv lagt afstand til ordvalget, men det kommer jo ikke af ingenting. Det var den Wind’ske ideologi, der slap ud af skabet.

På samme måde har socialdemokraterne Nick Hækkerup og Henrik Sass Larsen en pointe. Indenfor de seneste uger har de peget på, at hhv. bankøkonomerne og de politiske kommentatorer har »blå« slagside. Dengang var det de borgerlige, der slog syv kors for sig. »Ytringsfrihed« – ja, ifølge Berlingskes Lisbeth Knudsen er Sass som Nordkorea.

De to blokke har allieret sig med hver deres enøjede ekspertsystemer. De blå læner sig op af neoklassiske økonomer, ifølge hvem markedet klarer alt. På den anden side godter rød blok sig, når radikal-progressive eksperter betragter nationalfølelse og integrationsproblemer som noget, der bunder i »den indre svinehund«. Og begge blokke blæser straks til vognborg, når »de andre« angriber »vores« eksperter.

 

LÆG DOG HYKLERIET OG dobbeltstandarden på hylden. Professorer og økonomer er mennesker som alle os andre. De har deres politiske præferencer, og det farver deres udtalelser. Samtidig har de fleste ekspertmiljøer en dominerende tradition, som er resultat af politisk-ideologiske strømninger. Myten om uvildige eksperter er – en myte.

Tag bare økonomerne. I dag er det neoklassikerne og markedet på lang sigt, der spiller førsteviolin. For nogle årtier siden var det Keynes og efterspørgsel her og nu. »På lang sigt er vi alle døde«, skrev Keynes. Men keynesianerne blev trængt tilbage af de seneste årtiers nyliberalisme.

Eller tag eksperterne indenfor mange immaterielle områder, for eksempel pædagogik eller internationale studier. Hér står radikal-progressive forestillinger om det postmoderne samfund stærkt. Familie, klasse og nation ses som levn fra en svunden tid. Hvis vælgere og politikere ikke forstår dét, handler det om den indre svinehund. Spørg bare professor Wind!

 

MEDIERNES OVERFLOD AF eksperter skævvrider debatten. Det teknokratiserer politik og slører dets kerne: At vælge og prioritere. Ansvaret for dette skred ligger hos mine kære fagfæller i medierne, der al for ofte vælger den lette løsning.

I den aktuelle debat om grænsekontrol ville det være spændende at høre de menige toldere og politifolk: Stopper vi bedst de østeuropæiske kriminelle ved grænseskure – eller ved bedre kontrol i baglandet? Lad os høre praktikerne, om nødvendigt anonymt.

Det er imidlertid bøvlet for journalisterne og ressourcekrævende for redaktørerne. Så er det lettere at ringe til Marlene Wind eller – hvis det handler om økonomi – til Steen Bocian / Danske Bank. Endnu en let dag på kontoret og så hjem til solen i villahaven!

Lars Olsen er journalist (DJ), forfatter og partiløs venstreorienteret