Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 8.2.2016

Af Lars Olsen

 

Vagten kender chaufføren, så vi kører bare ind i området. Vi fortsætter op ad alleen, hvor græsplænerne er udsmykket med statuer af græske guder og andre antikke symboler. De smukke huse er i klassisk stil, med masser af patina, men er i virkeligheden kun godt ti år gamle.

Vi er i Ciputra International City, et gated community for Hanois vietnamesiske og udenlandske overklasse. FN’s Internationale Skole ligger inden for hegnet, det samme gør en privat børnehave, skønhedssalon, postkontor og en eksklusiv vinhandel. Hér er byens kaotiske trafik godt på afstand, og der høres noget så sjældent som fuglefløjt og legende børn.

Om få år åbner et endnu større lukket område, Ecopark, som får egen golfbane og en afdeling af British University inden for hegnet. Første etape hedder ganske betegnende Palm Springs.

Tre årtiers rivende fremgang har ikke kun løftet millioner ud af fattigdom – det har også skabt en hovedrig og magtfuld overklasse. Gang på gang ser vi Audi, BMW og andre eksklusive biler trille gennem trafikken. Da vi går over for grønt i et lyskryds, kører en dyr firehjulstrækker lige mod os og blinker aggressivt med forlygterne. Vietnameserne blæser på trafikregler, og de velstillede betaler sig fra lovovertrædelser.

Markedsøkonomiens overklasse er stadig tæt knyttet til kommunistpartiet, hvor familier og klaner har sat sig på forskellige dele af økonomien. Overklassen kan derfor udøve sin magt uden de demokratiske modhager, der trods alt kendetegner de ulige vestlige samfund.

Vietnam er i de seneste år blevet rystet af opsigtsvækkende korruptionsskandaler. Magtfulde mænd bliver hængt ud i medierne og til tider retsforfulgt. Ofte sker det imidlertid som opgør mellem forskellige klaner, der bruger journalister og domstole i indbyrdes kampe. Den officielle antikorruptions-enhed navigerer i minefyldt farvand mellem de stridende grupper.

 

Sceneskift: Ved en stærkt trafikeret rundkørsel i Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, ligger Pho 2000. Pho er den vietnamesiske nationalret – nudelsuppe. Restauranten har navn efter en skelsættende begivenhed. Den 19.november 2000 indtog Bill Clinton sin nudelsuppe på 1.sal, mens han betragtede trafikmylderet nede i rundkørslen. Clinton var den første amerikanske præsident, der besøgte Vietnam – og det blev et sandt triumftog.

Vietnameserne har et dobbelt forhold til USA. På hovedstrøget i Ho Chi Minh City bærer en kvinde en deform slægtning på ryggen – et karakteristisk offer for USA’s kemiske krigsførelse. Den slags deforme tiggere ser vi mange af. USA’s brutale krigsførelse dokumenteres også på det velbesøgte Museum for Krigsforbrydelser, og kun 65 km. fra det tidligere Saigon ligger Cu Chi, hvor den vietnamesiske modstandsbevægelse skjulte et hovedkvarter i et vidt forgrenet tunnelsystem. Cu Chi er i dag en stor turistattraktion.

Alligevel er amerikanerne populære i Vietnam. Der er tusindvis af amerikanske turister, og USA har ligefrem leveret inspektionsskibe til de tidligere modstandere. Forklaringen er – Kina. Intet forener som en fælles fjende.

Under vores tre uger lange rejse gennem landet hører vi gang på gang vietnamesere fortælle om det århundredgamle had til kineserne. Begge lande regeres af kommunistpartiet, og der er store kinesiske investeringer, men det ændrer ikke historiens tunge arv.

 

Vietnam er et fantastisk ferieland. Spændende byer, masser af historie, dejlige strande, godt køkken, en venlig befolkning … Samfundsmodellen er knap så imponerende – kapitalisme og kommunisme kan være en ubehagelig cocktail.

 

21