Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.5.2017

Af Lars Olsen

 

Så slap katten ud af sækken: Løkke opgav forslaget om endnu højere pensionsalder. Statsministeren offentliggjorde beslutningen dagen før 3F’s store protestmøde i Cirkusbygningen, hvor Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl optrådte arm i arm. Ekstra Bladets forside viste de to i tæt snak på scenen hos 3F: »Politisk powerpar mopper Løkke« – ydmygelsen var total.

Regeringens retræte er en sejr for fagbevægelsen. 3F kørte en slagkraftig kampagne imod pensionsplanerne, der kulminerede med Danmarks største underskriftindsamling. Min hustru og jeg var blandt de 217.145, der skrev under og via mail/sms blev indbudt til Cirkusbygningen. Vi deltog sammen med 900 andre i dét, der forvandledes fra protest til sejrsfest. Den nye teknologi kan bruges effektivt til god gammeldags mobilisering.

Opbakningen fra LO-arbejdspladserne er ikke tilfældig. De allerede vedtagne reformer er dramatiske i sig selv. På byggepladser og plejehjem er mange hidtil gået på efterløn som 60-årige og langt de fleste som 62-årige.  Efterlønnen er imidlertid under afvikling og pensionsalderen stiger til 68. I 2020 vil et bredt flertal i Folketinget efter planen give pensionsalderen endnu et nøk: 69 for dem, der i dag er 50.

Scenen er sat til endnu et pensionsopgør. Løkkes nederlag er en sjælden sejr for lønmodtagere nederst i hierarkiet. Hvis fagbevægelsen formår at gribe bolden, bliver pensionsalderen et tema i den valgkamp, der kommer i 2018 eller 2019. De seneste måneder viser, at spørgsmålet engagerer rigtig mange ude på arbejdspladserne.

 

Jamen, vi er sundere og lever længere, lyder dét fra økonomer og medier. Det er også rigtigt – som gennemsnit. Men det er også rigtigt, at en ufaglært 60-årig typisk dør 5-6 år før en højtuddannet. Hver fjerde 3F’er har forladt arbejdsmarkedet allerede før 60, fordi de er døde eller på førtidspension el.lign.

Mange danskere kan sagtens tage en tørn mere på jobbet, men store grupper af faglærte og ufaglærte er nedslidte eller har ydet deres efter 40-45 år med fysisk arbejde. At fortsætte til op mod 70, er urealistisk for de fleste murere og sosu-assistenter. Nogle få kan, men flertallet – glem det!

 

Hverken S, DF eller 3F har klare svar på, hvad de vil gøre ved dette. Bedre arbejdsmiljø og mere efteruddannelse – ja tak, helt nødvendigt, men der vil stadig være store grupper, som ikke kan længere og med rette oplever en social uretfærdighed.

Et pensionssystem, der kun bygger på folks alder, er grundlæggende skævt, fordi arbejdslivet sker forskudt: Faglærte og ufaglærte starter tidligt og bliver hurtigere slidt – de fleste akademikere er 28-30, før de for alvor er på arbejdsmarkedet, og kan ofte arbejde længere. Forskellen er kendt af alle, den fremgår også af statistikkerne, men er løjerligt fraværende i reformer af efterløn og pension.

Fagforbundet FOA, der ligesom 3F repræsenterer folk med fysisk krævende job, har foreslået en differentieret pensionsalder. Det har de i Tyskland, hvor folk med mange år på arbejdsmarkedet kan gå tidligere end den generelle pensionsalder. S og DF er åbne overfor ideen, men også betænkelige ved for alvor at bide til bolle: Hvordan indregnes barsel og ledighed? Og bliver det ikke pokkers dyrt?

Svaret på det sidste er ja. Folketinget har imidlertid lige brugt et stort milliardbeløb på boligejerne – og gør det snart på forsvaret. Forhøjelsen af pensionsalderen sikrer Danmarks økonomiske balance, så lidt kan vel bruges på retfærdighed i seniorårene? Når tyskerne kan, så kan vi også.