Klumme i Jyllands-Posten 9.12.2013

Af Lars Olsen

 

Kommunalvalget bragte nye folk i spidsen for mange kommuner. Nogle skiftede politisk farve, i andre skete et generationsskifte. Alt i alt blev der valgt 40 nye borgmestre. Bladet »Danske Kommuner« præsenterede for nylig de nye borgmestre og ét springer i øjnene: Den store forskellighed.

Vi har fået en voldsom skævhed i Folketinget, som i dén grad er overbefolket med yngre akademikere og universitetsstuderende. Sådan er det ikke i kommunerne. Hér er stadig den sociale bredde, der kendetegnede det klassiske folkestyre. En bredde, der giver politikerne hverdagserfaringer og berøring med vidt forskellige miljøer.

Blandt de nye borgmestre er en elektriker, en tidligere slagteriarbejder, en skolesekretær, en sygeplejerske, en vognmand, et par politifolk og en håndfuld landmænd – de sidste er ikke overraskende Venstre-folk. Kun ganske få er Djøf’ere. En af dem er den nye socialdemokratiske borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard, der netop er skiftet fra Folketinget til kommunalpolitik.

Medierne beretter om rævekager, hvor skrupelløse byrødder løber fra indgåede aftaler. Frastødende adfærd hos et mindre antal bør imidlertid ikke overskygge to glædelige tendenser: At valgdeltagelsen steg fra 66 til 72 pct. – og at politik i kommunerne er bredere end i 1240 K, Christiansborgs særlige postnummer.

 

Forskellen på kommunerne og 1240 K dokumenteres af en kortlægning, som Fagbladet 3F foretog op til valget. 70 pct. af de voksne danskere er faglærte eller ufaglærte. På partiernes top-tre ved kommunalvalget var det 46 pct., men i Folketinget kun 14 pct. Der er således en skævhed i kommunalpolitik; den er imidlertid langt mindre end i Folketinget. Hér er to tredjedele akademikere eller universitetsstuderende – faglærte og ufaglærte er nærmest en udødende race.

130 af de nyvalgte kommunalpolitikere er medlem af fagforbundet 3F – 26 flere end ved valget i 2009. De fleste er socialdemokrater, men der er også nogle fra venstrefløjen, Dansk Folkeparti og lokallister. Ifølge 3F bunder fremgangen blandt andet i debatten om social dumping, som engagerede både fagbevægelsen og mange lokale kandidater.

To af de genvalgte S-borgmestre kommer også fra 3F: Arne Boelt i Hjørring og Carsten Rasmussen i Næstved. Da sidstnævnte i 2011 tog over efter Næstveds mangeårige bykonge Henning Jensen, skiftede han i bogstavelig forstand den orange arbejdsvest ud med borgmesterkæden. Carsten Rasmussen sad i byrådet fra 2001, men arbejdede også som vejmand ved kommunen. Ved valget besejrede den populære vejmand to erfarne borgerlige folketingspolitikere – Karsten Nonbo (V) og Helge Adam Møller (K).

 

Hvorfor er der så stor forskel på kommunerne og 1240 K? Meget bunder i, at folketingspolitik er blevet en karrierevej. Mange af MF’erne har allerede fra de var unge levet af politik. De arbejder som rådgivere i partier, organisationer og konsulentfirmaer, mens de venter på den eftertragtede folketingskreds. Resultatet er en særlig politisk kaste – »1240 K’erne«.

Kun de færreste kan imidlertid leve af kommunalpolitik. Næsten alle har et job ved siden af, men bruger måske vederlag og bestyrelsesposter til at gå lidt ned i tid. Drivkraften er engagementet i de lokale forhold og foreninger. Lærere og forældre, der vil ændre skoleforholdene. Fagforeningsmanden, der er optaget af arbejdsmarkedspolitik. En del af de nyvalgte borgerlige borgmestre kommer fra lederposter i det private og vil gøre en forskel i erhvervspolitikken.

Det er forankringen i det praktiske liv, som driver politikken. Og sådan skal det være.