Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.3.2017

Af Lars Olsen

 

18,5 pct. I sidste uge offentliggjorde Undervisningsministeriet tallet for elever i 9-10.klasse, der søger ind på en erhvervsuddannelse. I år er det kun 18,5 pct. – for 15 år siden var det næsten hver tredje, der startede på uddannelser som tømrer, industritekniker, frisør m.v. Hele 74 pct. søger i år ind på en gymnasial uddannelse.

Skævheden vækker bekymring hos politikere og erhvervsliv – Danmark mangler allerede i dag faglærte. »Nu gælder det om at have is i maven«, beroliger undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance. I virkeligheden burde hun have susende travlt. Det er folkeskolen, der skaber fundamentet for de unges uddannelsesvalg. Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse, må de møde en bredere faglighed i grundskolen.

Skævheden mellem gymnasier og erhvervsuddannelser kommer ofte op ved mine foredrag, og for nogle år siden lød det fra en pige i 2.g: »Det siger da sig selv. I 8-9.klasse sagde læreren utallige gange, at dette skal i lære, fordi I skal bruge det i gymnasiet. Hun sagde aldrig, at vi får brug for det på teknisk skole«.

Helt præcist. I de seneste årtier er folkeskolen blevet en gymnasieforberedende skole, med ensidig vægt på begreber, teorier og akademiske krav om problemformulering, perspektivering etc. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. Det drejer sig ikke kun om at styrke praktiske fag som håndværk & design, men om selve kulturen i undervisningen:

Ved arbejdet med bogen ”Uddannelse for de mange” (2011) fulgte jeg et samarbejde i Nordjylland om »erhvervsskolekultur« i folkeskolen. Jeg oplevede entusiastiske elever, der kombinerede matematik med murer- og tømrerarbejde, da de byggede små tårne med hjælp fra lærere på teknisk skole. Et andet sted havde de om vedvarende energi, hvor samfundsfag, matematik og fysik spillede sammen med at bygge biler drevet af solceller.

Eleverne skabte ikke kun noget med deres hænder, men lærte også at anvende de boglige fag i praksis. En undervisningskultur, der er hverdag på erhvervsskolerne, men sjælden i det almene gymnasium.

 

I virkeligheden giver folkeskolereformen gode muligheder for den slags. »Den åbne skole« lægger op til samarbejde med lokale foreninger og virksomheder, herunder erhvervsskoler. »Understøttende timer« er skræddersyet til dét – og alligevel sker det al for sjældent. Opgaven forekommer uoverskuelig for skoler og lærere, der sukker efter mere forberedelsestid. Derfor falder mange tilbage i den velkendte gymnasieforberedende rille.

Undervisningsministeren har god tid. Merete Riisager var imod folkeskolereformen, og hjertet banker især for fri- og privatskoler. En anden undervisningskultur holder hende næppe vågen om natten.

For nylig gik skolens andre aktører sammen for at fremme en mere varieret skoledag. Netværket omfatter Kommunernes Landsforening, forældrene, eleverne, skolelederne og pædagogerne i BUPL; de vil sammen udvikle »god praksis i forhold til arbejdet med understøttende undervisning, åben skole, faglig fordybelse og bevægelse«. Derimod er Danmarks Lærerforening ikke med. Den destruktive lærerlockout i 2013 kaster stadig lange skygger over folkeskolen.

 

Det nye samarbejde er tiltrængt. Folkeskolen har brug for et kulturskifte, hvor eleverne møder en bredere faglighed – og får appetit på andet end gymnasiet. Nogle skoler er da også i gang, men mange steder er skoledagen blot blevet længere, ikke mere varieret; de gode eksempler breder sig simpelthen for langsomt.

Når ministeren sidder på hænderne, må andre tage over.