Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 25.9.2017

Af Lars Olsen

 

Når danskerne går til kommunalvalg til november, skal der sættes flere krydser ved almindelige lønmodtagere. Det mener fagforbundet 3F, som på tværs af partier støtter 3F’ere, der stiller op ved kommunevalget. Kampagnen skal bryde den sociale skævhed, som præger kommunal- og især folketingspolitik.

Tidligere på måneden samledes 100 kandidater og 3F-medlemmer i Odense til kandidattræning. Her fik de praktiske fif og støtte til at organisere deres valgkamp. De lærte blandt andet at bruge deres personlige erfaringer og fortællinger i kampagnen.

Susanne Rüsz Wyrtz arbejder i security i lufthavnen og stiller op for Socialdemokratiet i Aalborg: »En akademiker arbejder typisk fra 8 til 16. Vi andre har arbejdet i skiftehold og ved godt hvilke udfordringer, det giver med børnepasning. Desuden har jeg eksempelvis selv prøvet at være i sygedagpengesystemet. De erfaringer kan jeg også bringe med videre,«, siger Susanne Rüsz Wyrtz til Fagbladet 3F.

David Hrafnsson Holst Nielsen stiller op for Venstre i Nyborg. Til daglig er han tillidsrepræsentant for 3F’erne på Trioplast: »Jeg er selv blevet uddannet plastmager som voksenlærling, så derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at have mulighed for voksenuddannelse. Kommunen kunne godt hjælpe især mindre virksomheder mere med det,« mener han.

Forbundssekretær Søren Heisel understreger, at valgtræningen ikke handler om at diktere, hvad de politisk forskellige kandidater skal mene. Det har imidlertid betydning, at der sidder byrødder med erfaring som almindelige arbejdere, når der for eksempel diskuteres udbud af offentlige opgaver. »Vi ved godt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet og kvaliteten, hvis prisen presses for hårdt,« siger Søren Heisel, der selv er kommunalpolitiker.

 

Analyser viser da også en social slagside blandt kommunalpolitikerne. Danmarks Statistik har kortlagt de 2444 medlemmer af kommunalbestyrelserne, der blev valgt i 2013. Kun 12 pct. af alle 30-64-årige er selvstændige eller topledere i private virksomheder og offentlige institutioner, men blandt byrødderne er det hele 30 pct. Mange er således vant til at se samfundet fra et arbejdsgiver- og ledelsesperspektiv.

Derimod er lønmodtagere nederst i hierarkiet stærkt underrepræsenteret. 49 pct. af de 30-64-årige hører ifølge Danmarks Statistik til lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere – håndværkere, landbrugsmedhjælpere, rengøringsassistenter, vagter m.m. Denne store gruppe tegner sig imidlertid kun for 26 pct. af byrødderne. Læg dertil at der også er overvægt af offentligt ansatte, der tit har lettere ved at få fri til at passe det politiske arbejde.

 

Den helt store skævhed i politik har imidlertid sit eget postnummer: 1240 K. I de seneste årtier er Folketinget kommet stadig længere væk fra folket. 11 pct. af de 30-64-årige er akademikere, men akademikere udgør 17 pct. af kommunalbestyrelserne og hele 62 pct. af MF’erne. Skævheden er således markant større end i kommunerne – kun 14 pct. af Folketinget tilhører samfundets store flertal af faglærte og ufaglærte.

Samtidig har embedsmændene fået mere magt – i kommunerne og især på Slotsholmen. Også dét trækker politik væk fra almindelige danskere. På mange områder former storbyernes højere middelklasse samfundet i sit eget billede, og dét skaber social og geografisk skævhed.

Det bredt favnende folkestyre eksisterer stadig i et vist omfang i kommunerne, men det er under pres. Forhåbentlig tjener 3F’s initiativ som eksempel til efterfølgelse. Der er brug for det.

21