Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.8.2016
Af Lars Olsen
Det politiske Danmark gør klar til et dramatisk efterår. Sidst på måneden fremlægger regeringen sin 2025-plan for dansk økonomi, og så går det løs – skattelettelser, reformer, PSO-afgift, ejendomsskatter, udlændingepolitik, you name it…
Meget tyder på, at årene sidst i arbejdslivet kommer i fokus. Yderligere forhøjelse af pensionsalderen bliver formentlig en hjørnesten i regeringens »katalog af ubehageligheder« – som finansminister Claus Hjort Frederiksen bramfrit kalder dét.
Regeringen er under pres for at skaffe penge til skattelettelser. Liberal Alliance truer med at vælte Løkke, hvis der ikke sker lettelser i topskatten. Og Venstre har selv lanceret omfattende lettelser for de lave arbejdsindkomster, så det bedre »kan betale sig at arbejde«. Højere pensionsalder vil skaffe mange dejlige milliarder – i det mindste på papiret.
Politikerne har allerede vedtaget forhøjelse af pensionsalderen, så den i 2030 bliver 68 og siden stiger yderligere. Regeringen overvejer imidlertid at fremskynde det, så de 68 gennemføres allerede i 2025. Det vil ramme dem, der i dag er under 59 – altså folk oppe i årene. Da et bredt flertal i 2006 blev enige om højere pensionsalder, sagde ledende politikere ellers, at ændringer af folks basale levevilkår skal varsles 15-20 år i forvejen. Den slags fine fornemmelser har de ikke længere.
Seniorerne på arbejdsmarkedet bringes også i fokus fra anden side. En af Socialdemokraternes mærkesager i 2025-forhandlingerne er de nedslidte, som kommer i klemme med de allerede vedtagne reformer af efterløn og pension. Det fastslog S-formand Mette Frederiksen i en bemærkelsesværdig tale på det bornholmske Folkemøde tidligere på sommeren:
»Det er dem, der startede tidligst på arbejdsmarkedet. Dem, der har været der flest år. Dem, der har haft de hårdeste job (…) Mennesker, der har slidt i årevis, fortjener lige så gode seniorår som alle andre. Hvor der er overskud til at være sammen med børnebørnene. Hvor smerter i kroppen ikke overskygger dagligdagen«, lød det fra Mette Frederiksen.
Gennem årene har medierne ofte kritiseret partilederne, fordi de ikke bruger Folkemødet til nye politiske meldinger. Det gjorde Mette Frederiksen hér. Alligevel blev talen kun sparsomt refereret. Pø om pø har de nedslidte dog sneget sig ind i kommentatorernes analyser.
Mette Frederiksens udspil er da også banebrydende. Hidtil har pension udelukkende handlet om vores alder – nu skal der også skeles til, hvor længe vi har været på arbejdsmarkedet og hvordan. I Tyskland har det socialdemokratiske SPD fået gennemført en fleksibel pensionsalder, så folk efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå to år tidligere. Noget lignende kan være på vej herhjemme.
I virkeligheden er de allerede vedtagne reformer af efterløn og pension ekstremt vidtgående. Ifølge analyser fra EU-Kommissionen får Danmark den højeste pensionsalder i Europa. I 2040 kan en svensker forlade arbejdsmarkedet som 67-årig og en kortuddannet tysker som 65-årig, mens en dansker skal arbejde til 70.
Reformerne passer fint til akademikere, der kommer på arbejdsmarkedet som 30-årige og realiserer sig selv gennem jobbet. For murersvenden og sosu-assistenten er det anderledes problematisk. Mange er slidte eller nedslidte, når de runder 60. At fortsætte til 68 eller 70 er urealistisk for mange og sker kun i økonomernes regnemodeller.
Seniorerne har allerede leveret rigeligt med papirpenge til Finansministeriets excel-ark. Mette Frederiksen har ret. Nu er det tid til at tage hånd om de nedslidte.
