Klumme i Jyllands-Posten 19.11.2018
Af Lars Olsen
»Ansat i Skat: Stop nu med at bruge skandalerne i Skat i valgkampen«. Sådan lød et stort opsat indlæg hér i avisen. Anne Honoré Østergaard ønsker sig tilbage til borgfreden i 2015, hvor Venstre og Socialdemokratiet lagde låg på og lavede en genopretningsplan for Skat.
Anne Honoré Østergaard er ikke kun medarbejder i Skat, men også V-folketingskandidat. Som bekendt var det V-kronprins Kristian Jensen, der som skatteminister i 2005 stod i spidsen for den omfattende reform, som svækkede Skat og skattekontrollen.
Siden har staten mistet et to- eller trecifret milliardbeløb. Ikke blot de meget omtalte 12,7 mia. i udbytteskat, men ifølge Rigsrevisionen også øget momssvindel, milliarder i skattegæld hos borgerne m.v. Et så gigantisk svigt må nødvendigvis diskuteres i den politiske debat. Vi holder jo heller ikke op med at diskutere udlændinge, fordi de ansatte i integrationsindustrien hellere vil have ro på.
Startskuddet til debatten kom fra Socialdemokratiets Mette Frederiksen. I en kronik hér i avisen langede hun ud efter »den syge kapitalisme«, med grådighed, hvidvask og skattesvindel. Mette Frederiksens historieskrivning var mildt sagt selektiv. Hun placerede med rette et stort ansvar for Skats nedtur hos Kristian Jensen, men gik helt udenom S-R-SF-regeringens medansvar.
Det udløste en opsigtsvækkende modkronik fra finansministeren. »De største fejl og nedskæringer i Skat blev begået fra 2011 til 2015«, konkluderer Kristian Jensen. Ja, kære læser, du læste rigtigt: Manden, der startede hele miseren, tørrer dén nu af i S-R-SF.
Samtidig går Kristian Jensen en stor bue udenom det afgørende vendepunkt i S-R-SF-årene: At Bjarne Corydons Finansministerium med afsæt i en McKinsey rapport satte turbo på nedskæringerne i Skat. Også dette er politisk ubekvemt. Rapporten blev bestilt af Kristian Jensens embedsværk og udført af Finansministeriets kammersjukker i McKinsey. Så ind under gulvtæppet med det!
Det mest bemærkelsesværdige er dog Kristian Jensens verdenssyn: Nej, kapitalismen er ikke syg. Problemet skyldes blot nogle få kriminelle, for »den finansielle sektor i Danmark er befolket med hæderlige mennesker«. Venstres kronprins har tydeligvis ikke forstået grådighedskulturens omfang.
Udbytteskandalen udspringer af et internationalt netværk, der plyndrede de europæiske statskasser for ikke mindre end 410 mia. kroner. Med i netværket er nogle af verdens største banker som australske Macquarie, der er medejer af TDC og Københavns Lufthavn. Læg dertil at vores hæderkronede Danske Bank er midt i en hvidvask-skandale af historiske dimensioner. Råddenskaben rækker helt ind i finanskapitalens hjertekule.
Jo, Kristian Jensen, kapitalismen er syg. Der har bredt sig en grådighedskultur i toppen af samfundet. Noget realiseres ad lovlig vej gennem uanstændigt høje direktørlønninger, andet er slet og ret banditter i habitter. Jeg er tilhænger af markedsøkonomien. Jeg har det fint med, at mennesker, som får nye ideer og skaber arbejdspladser, også bliver rige. Men finansjonglørernes let tjente penge har taget overhånd. Det er en strukturel sygdom ved kapitalismen anno 2018, som må bekæmpes ad politisk vej.
Det vil de liberalistiske partier ikke. For nogle år siden kaldte den konservative Brian Mikkelsen Finanstilsynet for »den største vækstdræber«, og Venstres skatteordfører Kim Andersen var enig. Hvis en arbejdsløs får en bøjet femøre for meget, så er det en national katastrofe, men når det gælder banditter i habitter, sættes kikkerten for det blinde øje.
