Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.4.2013

Af Lars Olsen

 

Stemningen omkring regeringens folkeskolereform er skiftet. Da udspillet blev fremlagt i vinter, var der masser af roser fra både skolefolk og meningsmålinger. I dag er helhedsskolen under beskydning. Forældre er bekymrede for børnenes fritid. Danmarks Lærerforening puster til mistilliden som led i konflikten. Og de politiske reformforhandlinger bliver lidt af en armlægning. Konservative og Dansk Folkeparti er imod helhedsskolen, mens Venstre ligesom regeringen er mere positive – heldigvis.

For helhedsskolen er bedre end sit rygte. Der findes mange positive erfaringer både fra Danmark og udlandet. I Tyskland er der 8.400 heldagsskoler, og historien bag minder meget om den danske. Da PISA i starten af 00erne sendte de tyske elever til tælling, investeredes 30 mia. kroner i heldagsskoler. Resultatet er en mærkbar forbedring af det faglige niveau.

Det påpeger forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, der har undersøgt de tyske erfaringer:

»Heldagsskolerne skaber større social mobilitet end de traditionelle skoler. I Tyskland betyder forældrenes uddannelse og situation meget for, hvordan eleverne præsterer. Specielt for børn med indvandrerbaggrund. (…) Den tyske heldagsmodel er en motor for store sociale løft, da skolerne skaber rammer om eftermiddagen, hvor især de ressourcesvage elever høster fordel af de ekstra timer,« skriver Andreas Rasch-Christensen i en kronik i Weekendavisen og fortsætter:

»Det interessante ved de tyske undersøgelser er, at de også omfatter egentlige tilfredshedsmålinger. Tyske forældre og elever er generelt glade for heldagsskolen (…) Forældrene føler en større støtte fra heldagsskolen, fordi deres børn får mere hjælp med det faglige. Det forbedrer klimaet i familien, og der er færre konflikter om lektierne«.

Heldagsskolerne i Tyskland opstod ofte i belastede områder, men har efterhånden bredt sig til mange helt almindelige skoler. Det samme er i mindre målestok sket herhjemme. Som analytiker på Ugebrevet A4 foretog jeg i 2007 en kortlægning af de ganske mange helhedsskoler, der fandtes dengang. De egentlige heldagsskoler ligger typisk i områder med mange tosprogede elever, men flere provinsbyer har – eller har haft – knap så vidtgående helhedsskoler, hvor aktiviteterne på skolen kun rækker frem til midt på eftermiddagen. Og langt de fleste steder er der gode erfaringer.

Meget af kritikken bunder i myter. Det antages, at heldagsskolen blot betyder en længere skoledag sådan som vi kender den i dag. Det er forkert. Folkeskolereformen er simpelthen en ny måde at organisere undervisning og børneliv. Heldagsskolerne har blandt andet gode erfaringer i at samarbejde med lokale virksomheder, frivillige foreninger og fritidstilbud. Resultatet er, at flere – ikke færre – deltager i aktiviteter efter skoletid, lektierne er jo klaret på skolen…

Folkeskolereformen indfører nye »aktivitetstimer«, hvor eleverne lærer det faglige gennem lege eller ved at anvende det i praksis. Og dét vil ikke kun løfte de svage elever. Bedre samspil mellem teori og praksis er også en fordel for dem, der siden tager akademiske uddannelser og i dag ender som djøf’ere med al for store skyklapper.

 

Det er snart tolv år siden, PISA satte fokus på danske elevers svagheder. Siden har vi til hudløshed diskuteret folkeskole og især de 16-18 pct., som forlader den uden afgørende færdigheder. Kig jer dog i spejlet, I borgerlige bagstræbere og venstreorienterede surmulere. Det er ulige meget bedre at gøre noget ved problemerne end at pege fingre af dem.

21