Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 16.5.2016

Af Lars Olsen

 

Skal alle unge have en studenterhue? Spørgsmålet ryddede i onsdags forsiden på JP. Hvis de unge fortsat strømmer mod gymnasiet i stedet for erhvervsuddannelserne, ender vi med et ungdomsuddannelsessystem, hvor alle bliver studenter, påpegede eksperter.

Skævheden er da også åbenlys. 74 pct. ventes i år at vælge en gymnasial uddannelse. For mange ses det som en fortsættelse af folkeskolen, hvor tre år med fester og Facebook udskyder det svære valg af uddannelse og karriere.

Problemet er ikke kun, at Danmark mangler faglært arbejdskraft. De gymnasiale uddannelser er også havnet i en rolle, som de slet ikke er indrettet til. Ifølge elever og lærere er der i mange klasser en håndfuld, der burde vælge noget andet. Måske en erhvervsuddannelse, måske et job indtil de blev mere modne.

Lige nu opføres på Christiansborg en politisk stammedans om karakterkrav på de gymnasiale uddannelser. Regeringen vil indføre et krav på 4 – oppositionen er imod. I praksis har det marginal betydning. Kun 7 pct. af eleverne i det almene gymnasium lever ikke op til kravet. Hvis den gymnasiale tsunami skal stoppes, må der gås langt mere fundamentalt til værks: Selve synet på uddannelse skal ændres, og eleverne må allerede i folkeskolen møde en bredere faglighed.

 

I det meste af 1900-tallet var den gymnasiale ekspansion i pagt med samfundets behov – i 1990 valgte kun 41 pct. gymnasiet. Kæden hoppede af, da forestillingen om »videnssamfundet« blev dominerende på Slotsholmen. Et videnssamfund uden praktisk produktion er en illusion.

Myten om »videnssamfundet« sidder stadig dybt i vores verdensbillede. Et godt eksempel kom i onsdagsavisen fra rektor på professionshøjskolen Metropol: »Det er bemærkelsesværdigt, at vi altid forbinder håndværkere med ord som vækst, konkurrence og iværksætteri. Vi taler ikke om faglærte som kulturbærere, selvom der er masser af eksempler på det – f.eks. Wegner eller Kjærholm der var snedkere,« sagde Stefan Hermann.

Et andet eksempel er den aktuelle debat om dannelse. Politikerne kritiseres for at vægte konkrete færdigheder frem for uddannelsernes bredere dannelse. Ifølge borgerlige debattører nedprioriteres viden om vores historie og kulturarv, mens kulturradikale kalder til kamp for kritisk humanisme og reflekterende individer. I begge tilfælde er det boglig dannelse – at dannelse også kan være kloge hænder og praktisk kreativitet er gået i glemmebogen. Nok engang sætter den højere middelklasse sine egne forestillinger og konflikter igennem.

 

Et opgør med den gymnasiale tsunami kræver en bredere faglighed allerede i folkeskolen. Det var faktisk en af de oprindelige ideer bag den udskældte folkeskolereform.

Jeg er ikke medlem af et politisk parti, men deltog i Socialdemokraternes Uddannelseskommission, der forud for regeringsskiftet i 2011 støbte en del af kuglerne til skolereformen. Kommissionen blæste til »kulturkamp« mod den snævre boglige og akademiske skole. I stedet skulle der undervises i tæt kontakt med samfundet uden for skolen og lægges vægt på praktiske færdigheder.

Resultatet blev folkeskolereformens »åbne skole«, der fungerer godt i nogle kommuner, men halter al for mange steder. Reformen blev simpelthen for stor; den oprindelige ide om forsøg med 100 heldagsskoler blev til heldagsskole fra dag ét over hele landet. Hvortil kommer den destruktive konflikt med lærerne.

Opgaven står stadig tilbage: en kulturændring i den daglige undervisning. Mange steder er folkeskolen blevet en gymnasieforberedende skole – og de unge vælger derefter.