Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 7.11.2011

Af Lars Olsen

 

Ordet stammer fra Tysklands store gamle statsmand: »Rovdyrkapitalismen truer vores fremtid«, siger den 93-årige Helmut Schmidt. Som omtalt i JP sidste søndag, er den fhv. socialdemokratiske kansler stadig en stærk stemme i tysk debat. Han har en formidabel evne til at sætte fingeren på de ømme punkter, hvad enten det er indvandrerproblemer, euroen eller spekulationsgevinster ude af kontrol.

Da banker og bobleøkonomi udløste finanskrisen i 2008, taltes der meget om nye spilleregler, men det blev ikke til noget. I de seneste måneder er debatten vendt tilbage med fuld styrke. Det startede i USA med aktivisterne i »Occupy Wall Street«, men siden har protesterne bredt sig til mange lande og er rykket ind i den mere officielle debat.

Helmut Schmidts ord faldt i et dobbeltinterview i Der Spiegel sammen med Peer Steinbrück – den fhv. finansminister er Schmidts bud på ny leder af det socialdemokratiske SPD. Heller ikke han lægger fingrene imellem. »Den internationale finanssektor bevæger sig i en parallelverden«, siger Steinbrück. Han mener, at bankerne lovmæssigt skal splittes op, så forretningsbanker med almindelige folks penge skilles fra de spekulative investeringer. Sidstnævnte skal ikke være omfattet af skatteyderbetalte garantier.

»At ansvar og risiko hører sammen er ikke en venstreorienteret ide, men et grundprincip i markedsøkonomien«, siger Peer Steinbrück. Når kansler Angela Merkel i EU insisterer på, at bankerne betaler en del af den græske gæld, er det udtryk for en stadig mere kritisk tysk offentlighed.

 

Herhjemme har S og SF’s ungdom, sammen med faglige ungdomsorganisationer, startet en bevægelse under sloganet »jeres krise – jeres regning«. Den sætter spot på finansverdenens »spekulation og grådighed«, men vil også rejse en bredere debat om fordelingen af krisens byrder. Det hele skal kulminere under næste års danske EU-formandskab.

S og SF’s ungdom er også ude med riven overfor den nye regering. Oprindelig gik deres moderpartier ind for en EU-skat på finansielle transaktioner – en »mikroskat« der skal dæmpe de mest spekulative kapitalbevægelser. Forslaget er fremsat af EU-kommissionen, men hører ikke til det danske formandskabs prioriteringer. De radikale – og bankerne – er imod.

 

I virkeligheden handler det om selve det moralske grundlag for vores samfund. De let tjente penge er ude af kontrol. Til de finansielle spekulationsgevinster skal lægges aktieoptioner, boligboblens gevinster til store husejere og direktørlønninger, som er hinsides ét menneskes arbejdsindsats.

Nordeuropas velstand bygger på protestantisk arbejdsetik. »I dit ansigts sved skal du tjene dit brød«, siges det i Biblen. Det er dette fundament, som begynder at skride, når folk tjener mere på spekulation og bobleøkonomi end på ærligt arbejde.

Samtidig bliver det sværere at skabe folkelig opbakning bag den nødvendige krisepolitik. Den hårdtarbejdende lønmodtager må spørge, hvorfor hun skal holde igen på lønnen, når andre scorer gigantiske lette gevinster?

 

Også det borgerlige Danmark burde være optaget af dette angreb på samfundsmoralen. Da regeringen i sidste uge bebudede et opgør med de særlig lave fattigdomsydelser, argumenterede tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) stærkt imod. »Det skal betale sig at arbejde«, sagde hun.

Folk som Støjberg er imidlertid påfaldende stille, når det handler om arbejdsfri gevinster i toppen af samfundet. 10.044 kr. om måneden i kontanthjælp er et problem, men det mangedobbelte i spekulationsgevinst er det tilsyneladende ikke.