Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 5.12.2014

Af Lars Olsen

 

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, siger politikere og skolefolk. Det kræver en anden undervisning i folkeskolen, så eleverne møder flere praktiske forløb. De skal opleve en anden faglighed end den, der venter i gymnasiet.

Hvorfor har erhvervsuddannelserne ikke fortidens status? Hvorfor myldrer de unge mod gymnasierne? Jeg har diskuteret dét ved foredrag landet over, og på et tidspunkt tog en pige fra 2.g. ordet:

»Det er da ikke så mærkeligt«, sagde hun. »I 8. og 9. klasse sagde lærerne utallige gange: Det får I brug for, når I skal i gymnasiet. Men de sagde aldrig: Det skal I lære for at tage en erhvervsuddannelse«.

Hér ramte hun spot on. I de seneste 20-30 år er folkeskolen blevet stadig mere gymnasieforberedende. Teorier og begreber fylder mere end før, og større projekter udformes nærmest som universitetsopgaver – med metodeovervejelser og lignende, der tidligere lå langt henne i et universitetsstudium.

Noget nyt er imidlertid på vej. En del skoler arbejder med undervisningsformer, hvor fagene kobles tæt til det praktiske liv. Undervisningsformer, hvor eleverne klart kan se, hvad de skal bruge det til i virkelighedens verden.

»Duften af matematik«, lød overskriften for nylig i bladet Folkeskolen. Eleverne fra 8.klasse på Herstedvester Skole har matematik på gokart banen i Albertslund Motorsports Center. Adrenalinen pumper, når de drøner rundt i bilerne, men der er også masser af matematiske opgaver. De skal beregne gennemsnitlige hastigheder, forskel på inder- og yderbane og meget andet.

Matematikvejleder Karen Mikkelsen forklarer, at en del af de store elever mister lysten til matematik. På gokart banen bliver det klart for dem, at matematik byder på masser af spændende og brugbar viden.

Der er heldigvis en del sådanne projekter landet over. Min hjemkommune, Fredensborg, har vundet priser på »skolen i virkeligheden«. Skolerne samarbejder med lokale foreninger og virksomheder, og eleverne prøver alt mellem himmel og jord: På landbruget Krogerup deltager de i hele processen »fra haver til maver«, men de reparerer også biler, laver flintøkser m.v. Alt sammen koblet til relevante fag som biologi, fysik eller historie.

Folkeskolereformen giver også nye muligheder. Der er afsat timer til såkaldt »understøttende undervisning«, hvor eleverne kan lære på nye måder. Desværre fungerer den »understøttende undervisning« ikke lige godt alle steder. Det fremgår af en undersøgelse, som foreningen Skole og Forældre har lavet blandt 1500 forældre i skolebestyrelserne. Nogle er begejstrede for skolens tilbud, men mange peger på, at deres lærere og pædagoger er usikre over for den nye undervisningsform. Undervisningsminister Christine Antorini har da også bebudet mere præcise retningslinjer.

Opgøret med den snævre boglige skole er nødvendigt. Men det er lidt af en supertanker, der skal vendes.