Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 4.11.2013

Af Lars Olsen

 

»Reformer, reformer, reformer – jo flere, jo bedre«. Det er den unisone sang fra røde og blå politikere, borgerlige og kulturradikale medier og fra eksperter af alle afskygninger. Sådan ser befolkningen bare ikke på det. Hér er dyb skepsis overfor de mange reformer og udbredt utryghed over den førte krisepolitik. Det viser en omfattende undersøgelse fra Trygfonden, som bygger på svar fra hele 7838 danskere.

I analysen spørges til de reformer, der ifølge politikere og meningsdannere skal fremtidssikre velfærdssamfundet. »Tror du, at de følgende reformer vil gavne velfærden på længere sigt,« lyder spørgsmålet. Svaret er et rungende nej. Hvad enten der spørges til kommunalreform, efterløn, dagpenge eller andre af VK- og SRSF-regeringens tiltag. I alle tilfælde svarer langt flere nej end ja og måske tilsammen. Svarene tegner »et billede af temmelig dyb skepsis«, konkluderer Trygfonden. Den meningsdannede elite er slet og ret ude af trit med befolkningen.

I EU praler statsminister Helle Thorning-Schmidt med, at Danmark er gået »reformamok« – og ifølge borgerlige partier skal der endnu flere reformer. I befolkningen fører »reformlinjen« imidlertid til øget politisk mistillid. Kun 27 pct. er helt eller delvist enige i, at politikerne træffer de rigtige beslutninger for landet – hele 46 pct. er uenige. Mistilliden til politikerne er særlig stor i det brede lag af reformskeptikere og -modstandere.

Reformer er nødvendige, men de seneste års flodbølge er tydeligvis for overvældende og passer til befolkningens hverdagserfaringer som en boksehandske til et blåt øje. For befolkningen er den helt store samfundsbekymring arbejdsløsheden.  21 pct. har ifølge Trygfonden været berørt af ledighed i det seneste år. Andre har oplevet arbejdsløshed hos ægtefælle eller børn, og alt i alt er det hele 43 pct., der har haft arbejdsløsheden tæt på.

Samtidig har forringelse af efterløn og dagpenge skabt ny utryghed omkring seniorårene. Flere er bekymrede for, om de fortsat har helbred til at klare arbejdet – og om de har penge nok, hvis de må sige stop. Reformerne øger utrygheden i hverdagen og skaber usikkerhed om fremtiden.

 

Sceneskift: På fredag udsender Gyldendal min nye bog – »En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark«. Jeg bringer hér en række vælgeranalyser, der kortlægger den socialdemokratiske nedtur. Meget af Thornings misere bunder i én central strategisk fejltagelse: At regeringen gjorde det til omdrejningspunktet i sin politik at »øge arbejdsudbuddet« i en situation med betydelig arbejdsløshed.

Arbejdsudbuds-strategien sendte regeringen på frontal kollision med vælgerne. Det var den, som fik trepartsforhandlingerne i 2012 til at bryde sammen. Det var også den, der dikterede skæve reformer af skat og overførsler og gjorde ministrene blinde overfor de »udfaldstruede« i dagpengesystemet.

»Øget arbejdsudbud« er gangbar mønt blandt politikere, embedsmænd og mediefolk i den parallelle virkelighed på Slotsholmen, men ikke i den virkelige virkelighed udenfor. For folk flest er problemet ikke mangel på arbejdskraft, men manglen på arbejde.

 

Det er karakteristisk, at Socialdemokratiet især taber vælgere i tre retninger: Enhedslisten, Dansk Folkeparti og sofavælgerne. Analysen fra Trygfonden viser nye facetter af hvorfor. Den socialdemokratiske partitop har ladet sig kapsle inde i den meningsdannende og politiske elite, hvor kriseforståelsen er en anden end blandt folk flest. Det brede lag af reformskeptiske vælgere handler derefter og stemmer med fødderne.