Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 12.6.2017

Af Lars Olsen

 

Folketingets partier forhandler i disse uger om kommissoriet for undersøgelsen af Skat. I sidste uge kom det frem, at mindre virksomheder stort set ikke længere kontrolleres, og det folkelige pres har omsider tvunget politikerne til at undersøge den dyreste skandale i nyere tid. Nok så afgørende er en kortlægning af Finansministeriets centrale rolle. Hér kan den store undersøgelse for alvor gøre os klogere som samfund.

Meget interesse har naturligt nok samlet sig om skiftende skatteministre. Nuværende finansminister Kristian Jensen var som skatteminister 2004-10 ansvarlig for reformen, der i 2005 omlagde hele skattevæsenet og indledte en lang periode med nedskæringer. En stribe »røde« skatteministre er også i søgelyset – de fortsatte besparelserne trods advarsler fra medarbejdere, revisorer og andre.

Meget skete imidlertid med ført hånd. Det var Finansministeriet, ledet af Bjarne Corydon (S), der i 2013 stod bag besparelser i Skat på 750 millioner. Besparelsen blev ført igennem, selv om det elektroniske inddrivelsessystem EFI ikke fungerede og Dansk Told- og Skatteforbund betegnede det som »katastrofekurs«. »Som jeg ser det, har Finansministeriet spillet en helt central rolle i skandalen«, sagde forbundets formand, Jørn Rise, for nylig til BT.

Mønsteret er ét, vi også har set ved andre reformer i det offentlige: Skattefaglig viden blev tilsidesat og erstattet af måltal og budgeststyring inspireret af New Public Management. »Det har i høj grad været Finansministeriet, der har kørt besparelsesprocessen i Skat,« siger Peter Skærbæk, professor på CBS, og fortsætter:

»Finansministeriet har en tyrkertro på, at hvis man bare sætter nogle performance-mål, så bliver der styr på forretningen, og besparelserne kan realiseres, Men i Skats tilfælde har det været katastrofalt. I stedet for at fokusere på kontrol og inddrivelse, så har det handlet om måltal for afvikling af sager«.

 

Det interessante er ikke bare finansminister Bjarne Corydon og hans forgængere, som blandt andre tæller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Nok så afgørende er den kultur og ideologi, der trives i ministeriets magtfulde embedsapparat.

Der er flere ligheder mellem Skat og en anden aktuel skandale: Salget af Dong-aktier til Goldman Sachs. Den amerikanske investeringsbank har på få år tjent milliarder og ført dem ud af landet i skattely. Også hér spiller Finansministeriet en afgørende rolle. Rigsrevisionen påtalte for nylig, at centrale spørgsmål ikke kan afklares, fordi afgørende papirer i ministeriet er forsvundet.

»Finansministeriet har leveret et totalt svigt omkring varetagelsen af en af sine helt afgørende roller: at passe godt på vores fælles værdier (…) Vi ser desværre udslaget af en langvarig magtkoncentration i Finansministeriet, som aldrig er blevet professionelt udfordret. Så melder arrogancen og sløseriet sig,« sagde fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Ræson.

 

Finansministeriet er blevet et »superministerium« med egne dagsordener og uanet magt til at realisere dem. Halvdelen af de andre ministeriers departementschefer har en fortid i Finansministeriet, som også er omdrejningspunkt for regeringens magtfulde Økonomiudvalg. Ministeriet vogter i detaljen over de andre ministerier, men spørgsmålet er: hvem vogter vogterne?

Finansministeriet er tydeligvis mere optaget af neoliberal markedsgørelse af den offentlige sektor end at varetage sin klassiske rolle – at sikre fundamentet for dansk økonomi. Der er nok at undersøge.