Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.6.2015

Af Lars Olsen

 

Djøf’ere og lignende har igen sat sig tungt på Folketinget. 62 pct. af MF’erne har akademisk baggrund – mange er cand.scient.pol., nogle jurister og økonomer. Det viser en kortlægning i Altinget. I det afgående Folketing var det »kun« 57 pct. Blandt de voksne danskere udgør akademikere under hver tiende.

Det er fint, at en del af Folketinget har læst statskundskab, økonomi eller jura. Når det bliver så massivt, mister politikerne imidlertid let kontakten til virkeligheden. Det mest elitære parti er – tankevækkende nok – De Radikale: Blandt de otte MF’ere er hele seks Djøf’ere, en teolog (Ida Auken) og en lærer (Marianne Jelved). Dét er ikke stort bedre hos Konservative og Liberal Alliance.

Alligevel viser kortlægningen også små lyspunkter: MF’ere med erhvervsfaglig baggrund er steget lidt – fra 9 til 11 pct. Hertil kommer 3 pct. ufaglærte. Den bredeste folketingsgruppe er hos Dansk Folkeparti, hvor 37 pct. er faglærte og ufaglærte. Enhedslisten er dog også godt med: 28 pct. Samtidig er der i andre partier valgt markante faglige skikkelser.

Blandt Socialdemokraterne er der genvalg til fhv. tillidsmand på Lindø Værft, Jan Johansen, som brød partidisciplinen for at tale sine gamle kollegers sag omkring dagpengene. Blandt de nyvalgte er murer Mattias Tesfaye, der sikrede liste A rigtig mange krydser på Københavns Vestegn.

I SF vandt tømrer og tidligere fagforeningsformand Karsten Hønge et spektakulært opgør på Fyn. Han vippede fhv. partiformand Anette Vilhelmsen af pinden. Politikernes holdninger og partitilhørsforhold er selvfølgelig afgørende, men Karsten Hønge peger på, at uddannelse og erhvervserfaring især har betydning på to områder: Hvordan politikerne udtrykker sig – og hvilke emner de prioriterer som vigtige.

Uddannelse spiller en stor rolle for vores erfaringer: »Da vi skulle forhandle reform af erhvervsuddannelserne, sad jeg og var den eneste, der havde taget kurser på teknisk skole,« fortæller tidligere specialarbejder Bent Bøgsted (DF) til Ugebrevet A4.

 

Bent Bøgsted var i sidste uge centrum i en konflikt, der viser vigtigheden af kontakt til virkeligheden. På Børsens forside var direktør i Nationalbanken, Lars Rohde, ude med en kraftig advarsel til V og DF. Arbejdsmarkedet har ikke brug for lempeligere dagpenge eller begrænsninger for udenlandsk arbejdskraft, advarede Rohde.

Svaret fra DFs beskæftigelsesordfører fik expresso-kopperne til at ryste blandt meningsdannerne: »Nu ved jeg ikke lige, hvor godt Lars Rohde har sat sig ind i, hvad der sker på arbejdsmarkedet«, sagde Bent Bøgsted. Det fik direktør og kommentator Peter Mogensen helt op i det blå felt. Hvordan kan man sige sådan om Nationalbanken, der har ansat hundredvis af økonomer, tordnede han på TV2 News. Bøgsteds udtalelser blev også trukket frem, da jeg i tirsdags diskuterede DF’s fremgang i Deadline.

Bent Bøgsted leverer imidlertid selv en god forklaring i Børsen: »Jeg tror, at Rohdes problem er, at han gerne ser, der bliver åbnet op for mere billig arbejdskraft, der sender lønningerne i Danmark ned, fordi de kommer under pres fra udenlandsk arbejdskraft,« sagde han.

 

Uanset om regeringen er rød eller blå, ser vi samme brudflade. Skiftende regeringer har siden 2010 ligget under for den »udbudsøkonomiske« skole, som svinger taktstokken i Finansministeriet og Nationalbanken. Deres recept er enkel: Ringere dagpenge, flere udlændinge, øget arbejdsudbud – og lavere løn. Det er befriende, at den skjulte dagsorden bringes frem i lyset. Sjældent har der været så hårdt brug for politikere fra det virkelige liv.