Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 7.11.2014

Af Lars Olsen

 

Dagpengene er sagen, der ikke vil dø. I denne uge brød S-folketingsmedlem Jan Johansen partidisciplinen og stemte imod regeringen. Den fhv. specialarbejder ved, hvor meget dagpengene betyder. En sjælden fugl på et Christiansborg domineret af akademikere.

To klip fra ugens nyhedsstrøm:

Onsdag beretter forsiden på Jyllands-Posten, at kun 2 procent af regeringens højt opreklamerede akutjob er gået til ledige på vej ud af dagpengesystemet. For to år siden betegnede finansminister Bjarne Corydon ellers akutjobbene som »en hel og dækkende« løsning på de mange tusinde, der er ved at miste dagpengene.

Tirsdag er der drama i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Boligordfører Jan Johansen stemmer i folketingssalen for et forslag fra Enhedslisten om bedre mulighed for at genoptjene dagpengene. Forslaget får også støtte fra SF og Dansk Folkeparti, men stemmes ned af regeringen og de borgerlige partier.

Den slags brud på partidisciplinen er sjældne – og uglesete – på Christiansborg. Men 58-årige Jan Johansen har i flere år været en skarp kritiker af regeringens linje i dagpengespørgsmålet. Den tidligere specialarbejder er en socialdemokrat af den gamle skole, som kom i Folketinget efter mange år i fagbevægelse og kommunalpolitik – tillidsmand på Lindø Værftet, formand for SiD i Munkebo, viceborgmester i Munkebo Kommune.

Jan Johansen kender fra nærmeste hold den utryghed, som dagpengereformen har skabt blandt 3F’ere og andre. I en kronik i Politiken beskrev han sidste år sine oplevelser hjemme i Munkebo:

»Jeg møder rigtig mange gamle kolleger, også langtidsledige, som i disse måneder rusker mig indtrængende i trøjen og siger, at det da for fanden ikke kan være meningen? (…) At de skal gå fra hus og hjem, lade sig skille, miste fodfæstet og risikere en alvorlig social nedtur? Langtfra alle, jeg møder, bruger så mange ord. Men meningen er den samme. Og de tunge øjenlåg, de slæbende skridt og de ludende skuldre siger langt mere, end mange, mange forurettede og anklagende ord«.

For få årtier siden var en socialdemokrat som Jan Johansen den typiske. En stor del af centrum-venstres folketingsmedlemmer var faglærte og ufaglærte; i de borgerlige partier var mange landmænd og håndværksmestre uden lange uddannelser, men med masser af erfaring fra det virkelige liv. I dag er to tredjedele af MF’erne akademikere, og mange er underligt blinde over for konsekvenserne for de mennesker, der rammes af politikernes »reformer«.

Dagpengene skaber også krise i forhandlingerne om næste års finanslov. SF og Enhedslisten forlanger – blandt meget andet – forbedringer for de langtidsledige. Regeringen vil ikke ændre dagpengereformen, men kan måske presses til andre indrømmelser. Forhåbentlig lykkes det. En fugl i hånden er trods alt bedre end ti på taget.