Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 18.3.2016

Af Lars Olsen

 

I Europa og USA søger vælgerne imod nye kræfter på højre- og venstrefløjen. Protesten kommer ofte fra arbejderklassen, der oplever øget utryghed. Eliten frygter »uregerlige« stater, men bærer selv ansvaret for utrygheden.

I disse måneder følger vi dag for dag præsidentvalget i USA. Især to skikkelser er de store overraskelser:

Rigmanden Donald Trump er ved at blive præsidentkandidat for Republikanerne. I danske medier fremstilles han som en særling med mærkværdige udtalelser om muslimer, men det er langt fra hele billedet.

Trump er mere social end traditionelle republikanere, når det handler om økonomi og fordelingspolitik. Han står for en ny cocktail af fremmedskepsis og økonomisk tryghed, der har appel til mange hvide arbejdere.

Blandt Demokraterne er der overraskende stor opbakning til den demokratiske socialist Bernie Sanders. I starten var det især unge, der begejstrede sluttede op om Sanders budskab om velfærd og social retfærdighed.

Bernie har dog også fået gode valg i Michigan og andre gamle industristater. Områder, hvor arbejderklassen har set gode industrijob flytte til lavtlønslande og i bedste fald må tage til takke med dårligt betalte servicejob.

»Uregerligt« Europa

På vores side af Atlanten advarer meningsdannere imod »det uregerlige Europa«. I Tyskland blev søndagens delstatsvalg et gennembrud for det højrepopulistiske Alternative für Deutschland. Partiet fik hver fjerde stemme i det østlige Tyskland, hvor utrygheden og modviljen imod flygtninge er størst.

Spanien er på tredje måned uden regering. Flygtningedebatten spiller ikke så stor rolle i Spanien, men valget i december svækkede de to store partier – konservative og socialdemokraterne. Valgets store sejrherre var det venstreorienterede protestparti Podemos, der blæser til kamp mod EU’s nedskæringspolitik. Også i Irland, Portugal og andre EU-lande er de politiske systemer i krise.

Herhjemme ses lignende tendenser. Folketingsvalget i juni var et oprør mod de etablerede partier – med fremgang til Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten. Resultatet blev en smal V-regering, der vakler afsted med et hav af kriser og møgsager.

 

Eliten er bekymret

Erhvervsledere, politikere og meningsdannere er bekymrede. For nylig var det fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der satte ord på. Han advarede imod, at flygtningekrise og svage regeringer åbner for ny nationalisme i Europa. »Risikoen er, at vi begynder at bygge mure mod hinanden,« sagde Ellemann til TV2 News.

Ansvaret ligger imidlertid hos den økonomiske og politiske elite – og dens skæve krisepolitik. EU har fokuseret på nedskæringer i stedet for at skabe job. Det samme har mange regeringer. Banker og erhvervsspidser er blevet rigere, mens brede samfundslag oplever arbejdsløshed og øget utryghed.

Det er nok så meget social utryghed, som skaber grobund for populistiske kræfter på højre- og venstrefløjen. Eliten ligger som den har redt.