Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 23.5.2016

Af Lars Olsen

 

Ved første øjekast ligner det et teflonparti: I sin over 20-årige historie er Dansk Folkeparti (DF) gået frem ved hvert eneste valg – undtagen ét. Negative sager, der rammer andre partier hårdt, preller tilsyneladende af på Thulesen-Dahl & Co.

Det er derfor værd at hæfte sig ved de betydelige vælgerbevægelser, som i denne tid foregår under overfladen. De store grupper, der skifter parti, fremgår af analyser, som professor Kasper Møller Hansen udarbejder for Altinget.

Fra valget i juni til 1.kvartal i år lå DF nogenlunde stabilt blandt vælgerne som helhed, men tabte tusindvis af stemmer i en traditionel kernegruppe – pensionisterne. Forklaringen er lige for: Finanslovens nedskæringer i boligydelsen. Besparelserne ramte især svage ældre, der bor i relativ dyre plejeboliger, og efter voldsom debat måtte regeringen sende spørgsmålet til hjørnespark. Pengene skal findes i dette års forhandlinger, hvor utilfredse ældre giver DF-toppen et meget lille manøvrerum.

Mens 24 pct. af pensionisterne stemte DF ved valget, var det i marts skrumpet til 21 pct. Socialdemokratiet er nu det suverænt største parti blandt de ældre, hvor over halvdelen stemmer på »rød blok«. Opgøret om boligydelsen viser dét endnu engang: DFs sårbare flanke er social retfærdighed.

Partiet er kun gået tilbage ved ét valg – i 2011. Det var efter reformer af dagpenge og efterløn, som rammer særlig hårdt blandt faglærte og ufaglærte. DFs tilbagegang var da også særlig markant blandt arbejdervælgerne. Undersøgelser viser, at især 3Fs Skævt-kampagne flyttede mange fra DF til Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Velbjærgede meningsdannere har skrevet metervis af kronikker om DFs forfærdelige »menneskesyn«, og parnasset har utallige gange stemplet dem som ikke-stuerene. Alt sammen uden effekt. Derimod viste Dansk Folkeparti sig sårbare overfor god gammeldags social agitation. Et mønster, vi så gentage sig omkring pensionisternes boligydelse.

Paradoksalt nok er det arbejdervælgerne, der nu redder en vis legemsdel på Thulesen-Dahl & Co. Mens pensionisterne stempler ud, har DF solid fremgang blandt arbejderne – fra 30 pct. ved valget til næsten 34 pct. »DF vil sætte LO-Storkøbenhavn i en sand kattepine, hvis Thulesen næste år insisterer på at tale i Fælledparken som leder af Danmarks største arbejderparti,« konstaterer Altingets analytiker Erik Holstein.

DFs fremgang skyldes nedtur for de to andre store partier. Venstres støtte blandt arbejdervælgerne er nærmest kollapset. Og nok så bemærkelsesværdigt: Også Socialdemokratiet taber terræn. Med en kraftig mobilisering i valgkampen lykkedes det ellers for S at blive en anelse større end DF, men positionen som det største arbejderparti er siden sat over styr.

Hvorfor skal arbejderne sætte kryds ved liste A? Socialdemokratiet har stort set ikke fremlagt politik siden valget – bortset fra udlændingepolitik. Hvordan en S-ledet regering vil gøre en forskel for almindelige danskere, blæser stadig i vinden. Et profilløst socialdemokrati kan vinde stemmer på sager som boligydelsen, men ikke flytte vælgere af egen kraft.

 

Analyserne er ellers entydige: Danskerne vil have mere omfordeling og social retfærdighed. Det gælder ikke mindst de vælgere, der befinder sig mellem S og DF. »Socialdemokraterne har en åbning til at vinde vælgere tilbage (…) Den front kan blive trukket klarere op, hvis S virkelig vil gribe den«, sagde valgforskeren Rune Stubager for nylig til Information.

DFs sårbare flanke er åbenlys – spørgsmålet er om de »røde« partier formår at udnytte det.