Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 14.12.2015

Af Lars Olsen

 

Er Dansk Folkepartis sociale agitation ikke andet end tom overbudspolitik? Det ellers så succesrige folkeparti er i politisk stormvejr på grund af besparelser på boligydelsen. Og problemet stikker dybere end som så. De blå partier repræsenterer vidt forskellige vælgergrupper, og de øvrige partiers fordelingspolitik passer til DFs vælgere som en boksehandske til et blåt øje.

Nedskæringerne i pensionisternes boligydelse følger af sidste måneds blå finanslovsaftale. Besparelserne får ifølge Ældre Sagen markante konsekvenser for over 150.000 pensionister. Det rammer særlig hårdt blandt ældre, som både har beskedne indkomster og høje huslejer i for eksempel plejeboliger, påpeger organisationen. At der er ét problem, bekræftes ifølge JP fredag af Finansministeriets tal.

De ældre har i årevis været et kerneområde for DF. I skrivende stund er spillet på Christiansborg stadig uafklaret, men DF-formand Kristian Thulesen-Dahl er under pres på en partileders ømmeste punkt – troværdigheden.

S-formand Mette Frederiksen tyede onsdag til det helt tunge skyts: »Løftebrud«. Socialdemokratiet har i al stilfærdighed ændret kursen. For nogle måneder siden afviste Mette Frederiksen at føre »økonomisk fodnotepolitik« med DF. Nu appellerer partiet til hvert enkelt DF-folketingsmedlem om at tippe flertallet og stemme imod nedskæringer af boligydelse og kommunal velfærd.

 

Presset på DF handler da også om langt mere end boligydelsen. Jeg har tidligere på dette sted peget på skævheden i den blå finanslovsaftale. Nedskæringer over for kommuner og uddannelsessteder rammer hårdt i landets yderområder. Derimod tilfalder gevinsterne især de velbjærgede omkring hovedstaden. Det er hér, mange boligejeres grundskyld fastfryses i 2016, og mange har råd til de dyre biler, som falder i pris.

For nylig kom det så frem, at fastfrysningen af grundskylden ikke gælder for lejere. Mens en herskabelig ejerlejlighed på Østerbro slipper 5-800 kr. billigere i grundskyld, vanker der huslejestigninger i almene boligafdelinger omkring hovedstaden. Også hér rammer finansloven en af DFs kernegrupper: Lejere i almene boliger.

Thulesen-Dahls næste svære valg kommer til foråret. Regeringen bebuder en skattereform, der sænker topskatten fra 15 til 10 pct. Det sker efter pres fra Konservative og Liberal Alliance, som repræsenterer de mest velstillede vælgere. Det kan blive svært for DF, så statsminister Lars Løkke Rasmussen har også peget på en anden mulighed: At hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat.

Det gør imidlertid ikke sagen bedre. To skattereformer har allerede hævet denne grænse; når den seneste reform er indfaset i 2022, betales der kun topskat af indkomster over en halv million. At hæve topskattegrænsen vil forære store summer til højindkomsterne, men kun gavne 6,7 pct. af LO’s medlemmer. Skattereformen bringer igen DF i skudlinjen, medmindre Løkke får lokket Socialdemokratiet med.

 

Siden Dansk Folkepartis start i 1995 er partiet marcheret fra sejr til sejr. Kun ét valg markerede tilbagegang – 2011. Reformer af dagpenge og efterløn gjorde DF sårbare over for anklager om social uretfærdighed, og den såkaldte Skævt-kampagne flyttede store vælgergrupper fra DF til centrum-venstre-partierne. Siden har Thulesen-Dahl skærpet partiets sociale profil – og det risikerer nu at vende tilbage som en boomerang.

Tyve års intellektuelle formaninger om »menneskesyn« har ikke stoppet DFs fremmarch. Almindelige danskere er imidlertid langt mere optaget af retfærdighed i hverdagen. Og dét gør DF anderledes sårbare.