Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 30.9.2013

Af Lars Olsen

 

»Reformen var en succes«. Det proklamerede TV Avisen i et indslag om dagpengereformen. Historien startede om morgenen i Jyllands-Posten (20/9), der på forsiden berettede om en ny analyse fra tænketanken Kraka. Analysen viser, at flere ledige end tidligere finder et job, lige inden dagpengene udløber efter to år. Før reformen var det 14 pct., som fandt job lige inden to år, nu er det 33 pct.

»Reformen virker. Det er vigtigt at få frem, fordi debatten og mediernes fokus stort set kun har været på de folk, der falder ud af dagpengesystemet,« siger ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka, Andreas Højbjerre, til JP.

Venstres Inger Støjberg kan dårligt få armene ned: »Tallene viser, at dagpengereformen har virket. Det har været en relativ tung gang derhen – det vidste vi også godt – men nu kan man se, det hjælper at lave reformer,« fastslår en selvsikker Inger Støjberg i TV Avisen.

 

Der er ikke tvivl om, at folk søger mere desperat lige før tæppefald – forstærket indsats på jobcentrene og regeringens »akutjob« har formentlig også bidraget lidt. Historien handler imidlertid nok så meget om journalisternes færdigheder ud i procentregning. Ja, 33 pct. finder et job eller hjælpes i gang, men det gør 67 pct. – to tredjedele! – så ikke.

For dem er dagpengereformen intet mindre end en katastrofe. Tag A-kassernes tal for folks situation fire måneder efter dagpengenes udløb: Langt over halvdelen er på kontanthjælp og andre overførselsindkomster, mens næsten hver femte står helt uden forsørgelse. Kun ganske få er i arbejde.

De 67 pct. forsvinder hokus-pokus fra Kraka’s regnestykke. Og det er perverst: Hvor meget vil Venstre og arbejdsmarkedsøkonomerne lade flertallet lide, for at en mindre gruppe kan presses i job? Det handler jo ikke kun om tal og kurver, men om mennesker af kød og blod. Mennesker, der i årevis har passet deres arbejde, men nu oplever dramatisk forringede levevilkår.

Hvad var det egentlig, daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg godt vidste i 2010? Dengang antog regeringen, at 2-4.000 om året ville miste dagpengene. Det faktiske tal i 2013 ventes at blive 30-32.000 – altså ti gange så mange. Ikke uden grund taler direktøren for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, om »historiens største kommafejl«.

Kraka’s analyse viser imidlertid også noget andet: Jo højere uddannelse, desto flere finder job i sidste øjeblik før dagpengestop. Blandt folk med videregående uddannelse er det 39 pct., blandt de ufaglærte kun 28 pct. Folk med lange uddannelser er »kræsne« og skal presses, forklarer Andreas Højbjerre. Sikkert – men de tager jo jobbene fra nogle andre. Gøgeungeeffekten på arbejdsmarkedet forklares ganske præcist af den nye formand for 3F, der organiserer de ufaglærte:

»Hvis en akademiker tager et HK-job, som han eller hun i virkeligheden er overkvalificeret til, så må HK’erne tage ufaglærte job. Den samme mulighed har ufaglærte og kortuddannede ikke. Og slet ikke under en økonomisk afmatning,« siger Per Christensen til Fagbladet 3F.

 

Andreas Højbjerre’s kritik af medierne er ganske forståelig. Højbjerre var embedsmand i Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedskommissionen, da dagpengereformen blev forberedt og konsekvenserne fatalt undervurderet. Han har – ligesom Inger Støjberg – fingrene nede i kagedåsen. Hvis det ikke handlede om menneskeskæbner, måtte man tage hatten af for evnen til at bringe egen bagdel ud af klaskehøjde. Desværre har titusinder af ledige betalt en høj pris for Støjberg & Højbjerre’s perverse form for regnestykke.