Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.1.2018

Af Lars Olsen

 

Et spøgelse går gennem Europa – robotternes spøgelse. Kunstig intelligens og robotteknologi vil ændre hverdagen og gøre en del job overflødige. Men: Det sker gennem årtier, og vores forestillinger om samfundet om 20-30 år er yderst diffuse.

Denne gang rammer udviklingen ikke kun ufaglærte, men også advokater, læger, sekretærer m.v. At de veluddannede også berøres, har skabt en nærmest apokalyptisk stemning i akademiske kredse. Man glemmer let, at der også opstår nye job: Som omtalt i JP, forudser rådgivningsfirmaet PwC langt større vækst som følge af kunstig intelligens – det øger efterspørgslen og skaber i sig selv flere job.

Fagbladet 3F besøgte for nylig en stribe højteknologiske arbejdspladser. På Nettos superavancerede lager står 15 robotter for sorteringen af frugt og grønt til de næsten 300 butikker i Østdanmark. Medarbejderne slipper for tunge løft og dårlig ryg, men overvåger robotterne og griber ind, når en kasse sidder skævt.

I Københavns Nordhavn ligger Europas første 3D-printede hus. Skelettet til huset blev printet og opført i betonmasse, men vinduer, elinstallationer, malerarbejde m.v. kan printeren ikke klare. Robotterne erstatter således ikke arbejderne, men mindsker nedslidningen, påpeger en ekspert i byggeri-robotter. Sådan er det i det mindste i den fremtid, vi kan forudse – og diskutere meningsfyldt.

Overdrevne forestillinger om fagre ny verden fører os let på afveje. Tag Sundhedsplatformen i Hovedstaden. Efter råd fra smarte konsulenter fyrede Regionen et stort antal lægesekretærer. Jeg har netop gennemgået en fodoperation og set konsekvensen: Højt kvalificerede læger bruger nu timer på selv at afrapportere, bestille blodprøver og røntgenbilleder etc. Først for nylig tog politikerne sig sammen og genansatte – nogle af – lægesekretærerne.

 

En særlig variant af robotspøgelset huserer på venstrefløjen. Ét spørgsmål går igen ved mine foredrag rundt i landet: »Hvad gør vi, når robotterne gør en stor del af jobbene overflødige? Så skal vi have borgerløn!«

For nylig var en midaldrende kvinde særlig insisterende. Hun rejste borgerlønnen igen og igen og fortalte, hvordan selv én psykolog (!) berøres af robotter. En tillidsmand fra 3F tog ordet: »Indenfor vores område har vi i årevis levet med, at robotter ændrer jobbene og overflødiggør folk; men robotter mangler noget helt grundlæggende: Menneskelig intuition. Det sætter grænser for, hvor meget robotter kan erstatte os«.

Forslaget om borgerløn stammer fra USA og Storbritannien, der ikke har et universelt socialsystem som i Skandinavien. Danmark har et socialt sikkerhedsnet, men med store huller som følge af de seneste års skæve »reformer«. I stedet for futuristiske forestillinger om borgerløn burde den højere middelklasse engagere sig i kampen for de levende mennesker, der her og nu falder gennem sikkerhedsnettet.

I øvrigt er borgerløn en gammel traver i dansk debat. Forslaget blev i 1978 bragt til torvs i datidens mest omtalte debatbog: ”Oprør fra Midten”. Efter 1970’ernes massearbejdsløshed skulle der angiveligt ske en solidarisk fordeling af arbejdet. Siden fulgte 1990ernes og 00ernes højkonjunktur – og borgerløn gik af mode.

 

Storm P. sagde i sin tid, at han først tager hatten af, når han ser manden. Kloge ord! Virksomhederne skal gribe den nye teknologi, og vi får brug for efteruddannelse af hidtil uset omfang, når tusinder skal omstille sig. Meget af det øvrige er imidlertid luftkasteller og fluffy snak. Det er svært at spå – især om fremtiden.