Danmark blev i 2019 et af de mest spændende lande i Europa. Det britiske valg viste endnu engang det europæiske mønster: Labour tabte med et brag, da de tabte den engelske arbejderklasse. Helt anderledes end i Danmark, hvor et klart flertal af arbejderne stemmer »rødt«.

I en lidt længere kronik går jeg spadestikket dybere. Jeg drager en parallel mellem Socialdemokratiet i Danmark og Tyskland, hvor SPD holder fast i den politiske korrekthed, har mistet arbejdervælgerne og befinder sig i en historisk krise.

Danmark og Portugal er p.t. de to eneste lande, der for alvor bryder den europæiske højredrejning. Op til deres valg i september 2019 gjorde jeg status over Portugal, som jeg har besøgt utallige gange siden revolutionen i 1974-75.