Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 21.9.2015

Af Lars Olsen

 

Flygtninge- og migrantkrisen rydder forsiderne dag efter dag. Det er ikke mindst borgerkrigen i Syrien, som har sat skub i de dramatiske menneskestrømme. Dagligt møder vi i medierne ihærdige unge syrere, der med smartphones, Internet og Facebook navigerer gennem Europas stadig mere lukkede grænser.

Billedet af ressourcestærke syrere præger også begge fløje i debatten: »At modtage flygtninge er kun støtte til de privilegerede, der har råd til at betale menneskesmuglerne«, argumenterer nationalkonservative. »Vi mangler snart hænder på arbejdsmarkedet – dét kan veluddannede syrere afhjælpe,« svarer kulturradikale.

Men, men, men … Måske tager begge fløje fejl. Flere undersøgelser tyder på, at de syriske flygtninge i Danmark er mere forskelligartede end som så. Der er selvfølgelig en del fra den højere middeklasse, som har set en privilegeret tilværelse styrte i grus. Flertallet af syrerne har dog hverken videregående eller erhvervsfaglig uddannelse. Samtidig er der i Syrien store forskelle på land og by.

»Det bliver en stor udfordring at integrere de syriske flygtninge både på grund af deres uddannelsesniveau, og fordi de kommer i så stort antal. Samtidig viser erfaringerne, at medbragte uddannelser fra hjemlandet sjældent batter i forhold til at få job,« siger professor Jacob Nielsen Arendt fra analyseinstituttet KORA, der har kortlagt syrerne i Danmark.

Vurderingen deles af integrationskonsulent Katina Rasmussen, som til daglig arbejder med syriske flygtninge. Syrerne er en meget sammensat gruppe, hvor der ikke kun er højtuddannede, men også mange uden ret meget uddannelse: »Mange bærer på krigstraumer«, tilføjer Katina Rasmussen i Kristeligt Dagblad.

Vores viden om flygtningenes baggrund er ikke præcis. Medbragt uddannelse registreres nemlig ikke centralt ved ankomsten til Danmark, påpeger Jacob Nielsen Arendt i Altinget. I 2013 analyserede KORA imidlertid, hvordan forskellige flygtningegrupper klarer sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Syrerne klarede sig godt nok bedre end somalierne, men ringere end flygtninge fra Iran og Irak, hvor en del er højtuddannede.

Tendensen er den samme i en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, der kortlagde flygtninge med ankomst til Danmark 2009-13. Analysen viste, at færre syrere end iranere og irakere er i arbejde. Billedet kan vise sig at være anderledes blandt dem, som kommer til Europa i disse måneder. De foreliggende tal tyder dog på, at integrationen kan blive sværere end som så.

 

Sceneskift: De seneste uger har bragt en vis realisme ind i debatten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen rejste torsdag til Bruxelles med meldingen om, at Danmark tager flere flygtninge. For få måneder siden kørte Venstre ellers valgkamp på det modsatte – færre asylsøgere, borgerkrige eller ej. Venstres valgkamp står tilbage som det største illusionsnummer siden professor Tribini.

Omsider diskuterer vi også, hvordan Europa kan forebygge de gigantiske menneskestrømme: Ordentlig hjælp til nærområderne. Muligvis et miltært indgreb med flyveforbud og »sikre zoner« i selve Syrien. Europæiske modtagelseslejre i Sydeuropa og hurtig hjemsendelse af de mange økonomiske migranter, der ikke mindst kommer fra Afrika.

Måske skal vi også være mere realistiske, når det gælder integrationen af syrerne i Danmark. Tusindvis af danskere har i de seneste uger hjulpet flygtninge – eller demonstreret til fordel for dem. Forhåbentlig er flygtningevennerne der også, når integrationen bliver kedelig hverdag. Dét bliver der brug for.