Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 22.2.2016

Af Lars Olsen

 

Nyhedsstrømmen har sit eget forunderlige løb. Sidste uge bød således på to vidt forskellige historier, der sætter flygtninge og det danske samfund i perspektiv:

Onsdag bragte JP en reportage fra Skolegades Skole i Brønderslev. Her er nu så mange tosprogede elever, at danske forældre begynder at vælge skolen fra. Skoleleder Jørgen Dyrskjøt understreger nødvendigheden af »det rette blandingsforhold«. I sig selv er det nemlig positivt, at en klasse er forskelligartet etnisk og socialt:

»Børn har godt af at mærke, at nogle er anderledes end dem selv og ikke nødvendigvis kommer fra et hjem med carport og to biler,« siger Jørgen Dyrskjøt. Balancen må imidlertid ikke tippe. Hvis der er for mange tosprogede, taler de arabisk sammen i frikvartererne – og bliver i det hele taget ikke integrerede.

Kommunen fordeler allerede asylbørn på Brønderslevs skoler. Det store antal på Skolegades Skole skyldes boligmønsteret. Skolen ligger tæt på et alment boligområde, som huser mange flygtninge og indvandrere.

Sådan er det ikke kun i Brønderslev. Årtiers lære er entydig: Det er især os almene beboere, som kommer til at integrere de nye medborgere. Udlændinge- og boligminister Inger Støjberg kalkulerer direkte med, at en stor del af disse måneders flygtninge skal bo alment. Det kan da også være nødvendigt, men vi risikerer – igen, igen – ghettodannelse på de lokale skoler.

 

Sceneskift: I sidste uge satte Berlingske fokus på en anden side af boligmønstrene. Sammen med boligsiden Boliga.dk analyserede de priserne i de nye bydele, der for tiden skyder op i København. I det nye Nordhavn koster en ejerlejlighed 41 pct. mere end i byen som helhed. Priserne starter typisk ved 4,5 millioner, og disse områder risikerer at blive »et rent VIP-projekt«, advarer overborgmester Frank Jensen.

Paradoksalt nok vil regeringen ændre planloven, så storby-kommunerne ikke længere kan forlange 25 pct. almene boliger i nye områder. Hermed presses middelklassen ud af de nye bydele, de socialt udsatte koncentreres i de eksisterende almene boliger – og vi får flere ghettoproblemer. Ændringen vil især ramme København og Aarhus, hvor kommunen med planloven spreder almene boliger til velhaverkvartererne.

Ændringen af planloven møder ikke kun kritik fra S-borgmestrene. Formanden for KL’s Miljø- og Teknikudvalg – V-borgmesteren i Kolding – minder om flygtningepresset. Planloven er »et af de eneste konkrete instrumenter, som kommunerne har til at skaffe billige boliger«, påpeger Jørgen Pedersen.

På Christiansborg er der imidlertid opbakning fra de »blå« partier. Det gælder tilsyneladende også DF, der beriger sine vælgere blandt almene lejere med yderligere ghettoproblemer. Kun Socialdemokratiet forsvarer ved forhandlingsbordet de almene lejere – og almenvellet.

 

Det siges, at menneskets hukommelse er kort. Det må i særdeleshed gælde på Christiansborg, hvor erfaringerne fra årtiers integration er løjerligt fraværende. Nu betragtes »flygtninge i job« nærmest som et quickfix på alskens integrationsproblemer.

Det er da også vigtigt, at flygtningene kommer i job, men integration er trods alt mere end dét. Nok så afgørende er det, at børnene vokser op i blandede kvarterer, hvor de får danske kammerater og bliver en del af samfundet. Kun derved undgår vi parallelsamfund med utryghed og islamisk fundamentalisme.

Hvorfor vil regeringen svække den almene sektor midt årtiers største flygtningestrøm? Skyldes det liberalistisk ideologi eller hensynet til bygherrernes profitter? For samfundet som helhed er det et stort tilbageskridt.