Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 15.2.2016
Af Lars Olsen
JP har på det seneste lagt spalter til en sjælden konstruktiv debat om folkeskolen. Bolden blev givet op af lærer Mette Christensen (31/1), der ville virkeliggøre folkeskolereformens »åbne skole« – skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Hun søgte at få samarbejde med lokale virksomheder ind i klassernes årsplan:
»Jeg lukkede øjnene et øjeblik og så for mig en klasse, der nysgerrigt undersøgte, drømte, diskuterede og forestillede sig, hvordan de kunne være en del af virksomheden. Jeg smilede ved tanken om elever, der stod på hinandens tæer for at få lov, hev direktøren i armen for at stille spørgsmål, pillede ved borde, blyanter, maskiner og stak næsen i de ansattes arbejde,« skrev Mette Christensen.
Initiativet er tiltrængt. Virksomhedsbesøg og praktiske forløb kan bløde op i den boglig-teoretiske skole. Når så få unge vælger en erhvervsuddannelse, skyldes det i høj grad, at folkeskolen mange steder er blevet en snævert gymnasieforberedende skole.
Mette Christensen fik dog en brat opvågnen. Efter den tiende kontakt til en lokal virksomhed smed hun håndklædet i ringen. Fra frisørsaloner til tekstilfabrikker og autoværksteder lød der nej tak.
Svaret fra erhvervsfolk var en ren tilståelsessag. Formanden for brancheorganisationen Fremstillingsindustrien, Steen Nielsen, skrev i JP et fælles indlæg med Nanna Seidelin, der er direktør for Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro (7/2). De mindede om, at virksomhederne allerede i dag har svært ved at rekruttere faglærte og ingeniører. Mange virksomheder søger at gafle kandidater fra universiteterne, men det er for kortsigtet: »Indsatsen skal starte allerede i grundskolen, da det er her, grundlaget for valg af uddannelse lægges«.
Debatindlægget pegede på hjemmesiden jet-net.dk. Hér er større virksomheder og en del skoler gået sammen om fælles undervisningsforløb. Flere virksomheder blev opfordret til at komme med, og opfordringen er hermed givet videre.
Noget af løsningen ligger imidlertid også hos kommunerne. Jeg har tidligere på denne plads berettet, hvordan Fredensborg og Roskilde samarbejder med lokalsamfundet uden for skolen. Også Roskilde har svært ved at få virksomhederne med. På hjemmesiden aabenskole.roskilde.dk kan lærere finde forslag til konkrete forløb i lokalområdet, men det er typisk på erhvervsskoler og offentlige institutioner – de private virksomheder glimrer ved deres fravær.
Den enkelte lærer kan ikke løse dette. Kommunerne og erhvervslivets organisationer må bane vejen. Desværre har mange anlagt en anden strategi. Berlingske berettede i sidste uge, hvordan en del kommuner dropper et kerneelement i den åbne skole – understøttende timer – for at gøre skoledagen kortere. Det udløste denne kommentar fra skoledebattens nestor:
»Det er virkelig ærgerligt. Det er udtryk for, at man ikke prøver seriøst at skabe den varierede skoledag, hvor man kombinerer teori og praksis,« påpegede professor Niels Egelund.
Netop! Eleverne oplever skoledagene som lange og ensformige, fordi åben skole og varieret undervisning al for mange steder er blevet ved skåltalerne. Det sætter kommunerne under pres, men i stedet for tiltrængt fornyelse falder de nu tilbage på den velkendte gymnasieforberedende skole.
Kommunerne må sadle om. Hvis flere skal vælge erhvervsuddannelse, må de møde en mere praktisk faglighed i folkeskolen. Og det kræver, at erhvervslivet spiller med. Det nytter ikke, at virksomhederne klynker over manglen på faglærte og ingeniører, men ikke gør noget selv. Drop tudekiksen og slå dørene op!
