Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 29.4.2013

Af Lars Olsen

 

Sikkerhedsbranchen har kronede dage. TV2 Nyhederne bragte for nylig et tankevækkende eksempel på den stadig mere udbredte brug af vagter. I en kirke på Sydsjælland har menighedsrådet hyret vagtfolk ved begravelser. Kirken har oplevet en del indbrud i bilerne, mens folk er til begravelse – og det skal stoppes.

Det er ikke uden grund, at den slags havner i TV. Vagter ved noget så basalt som begravelse er et skred i vores samfund. Indtil for få år siden var den slags begrænset. Danmark har altid haft sit kontingent af platugler og kriminelle, men i forhold til andre lande er der udbredt tryghed og tillid mellem borgerne. Vi har dét, forskerne kalder »social kapital«.

Dette har ikke bare fordele i hverdagen. Social kapital fører også til bedre politisk styring og er en kilde til økonomisk vækst. Det påpeger en ny bog, ”De stærke samfund” af Lars Torpe fra Aalborg Universitet. »Har man tillid, undgås en masse papirarbejde og de ressourcer, der ellers vil gå til kontrol og overvågning. I samfund med meget tillid flyder informationerne lettere, det er nemmere at indgå aftaler«, skriver Lars Torpe.

Bogen har undertitlen ”social kapital i Skandinavien”. Danmark deler nemlig sin høje grad af tillid med Norge og Sverige. Rødderne går tilbage i historien. Protestantiske lande har generelt højere tillid end katolske og muslimske, formentlig fordi protestantismen skabte institutioner, der bygger på individet og ikke på kirken eller familien. Med til historien hører også stærke foreninger og lav korruption. Og i vore dage nok så meget velfærdsstaten.

Adskillige undersøgelser dokumenterer således, at lande med høj ulighed har mindre social kapital. Lars Torpe peger på, at beskeden ulighed mindsker »den sociale afstand« – folk føler sig mere i samme båd og er mere tilbøjelige til at stole på hinanden. Samme vej trækker det universelle velfærdssystem, hvor forskellige sociale lag deler hospitalsstue og klasseværelse.

Derimod tvivler Torpe på det etniske som forklaring. Den sociale kapitals »fader«, Robert Putnam, peger ellers på, at tilliden i USA er højest i etnisk homogene områder. Undersøgelser giver imidlertid forskellige resultater, og Torpe hæfter sig ved, at tilliden i Danmark er steget siden 1981 – samtidig med indvandringen.

Hér er han lidt for rørstrømsk. På den lange bane er det sværere at opretholde social omfordeling i samfund, som er etnisk og nationalt splittede. Det dokumenterer to amerikanske forskere, Alesina og Glaeser. I ”Fighting Poverty in the US and Europe” peger de på, at splittelsen mellem sorte og hvide hindrede en stærk politisk arbejderbevægelse i USA, og at indvandring fra Mellemøsten og Østeuropa sætter de vesteuropæiske velfærdssystemer under pres.

Bander, skudepisoder og utryghed trækker samme vej, uanset om det begås af danskere, indvandrere eller østeuropæere. I praksis er sociale og etnisk/nationale forklaringer svære at skille ad. Lars Torpe er da heller ikke blind for presset på social kapital i Danmark. Han peger på flere socialt og kulturelt marginaliserede. Og han peger på en voksende »fornemmelse af at goder og byrder ikke er fordelt på fair vis« – tag dén, Corydon!

 

Politikerne sparer ikke på retorikken, når de skal legitimere en skæv krisepolitik. Vi skal leve op til 2020-planer og langsigtede økonomiske fremskrivninger, kun derved kan vi angiveligt »fremtidssikre velfærdssamfundet«. Derimod glemmes kvaliteter ved vort samfund, som på sigt har mindst lige så stor betydning – også økonomisk. Danmark er ved at smide barnet ud med badevandet.