Manuskript til klumme i Jyllands-Posten 27.11.2017

Af Lars Olsen

 

De europæiske socialdemokrater er i krise. Dét er der med rette skrevet meget om. En populistisk protestbølge skyller over Europa, og det går hårdt ud over de gamle arbejderpartier. Det europæiske S-partiers »storebror«, tyske SPD, fik med kun 20 pct. det værste valg i efterkrigstiden. I Frankrig og Holland er det endnu værre: Total nedsmeltning. At Socialdemokratiet i Danmark går frem og får næsten hver tredje stemme er ikke hverdagskost i dagens Europa.

Det er det politiske bagtæppe heller ikke. De socialdemokratiske borgmestre vandt tirsdagens valg på klassiske mærkesager om velfærd og tryghed. Befolkningen er trætte af VLAK-regeringens nedskæringer. Samtidig kunne de borgerlige ikke bruge den appel om indvandrerskepsis og lov og orden, der har sat S-partier i andre lande skakmat – også i lokale og regionale valg.

Mette Frederiksens socialdemokrati tager de store problemer med indvandring og kriminalitet alvorligt, det samme gør de fleste lokale partifæller. Tag Odense hvor den unge borgmester Peter Rahbæk Juel fik et kanonvalg. Opskriften var en cocktail af bedre velfærd, selvom det koster en mindre skattestigning – og en hård linje i bandekonflikten. Noget, 68-flipperne i andre europæiske S-partier kan lære af.

Socialdemokratiet vandt ikke kun de fire store byer, men havde også stor fremgang ude i landet. Gamle industribyer som Randers og Køge har igen S-borgmestre, det samme har en lang række andre bysamfund.

 

Valget i København vækker berettiget opsigt. Overborgmester Frank Jensen gik en anelse tilbage, mens hele 46 pct. stemte på den »grønne blok«: Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten. Der skal kun flyttes få procent, før der er et nyt flertal på Københavns Rådhus. Tidligere var København en arbejderby – i dag er det en studenter- og middelklasseby. Store dele af byen er blevet for dyr for LO-arbejdere, pædagoger og politibetjente. De socialdemokratiske vælgere presses simpelthen ud af byen.

Mere velstillede socialgrupper ændrer også Københavns centrum-venstrefløj; den præges i dag af studenter på Christiania-cykler og akademikere med hippe modefrisurer. For mange er det afgørende ikke samfundets sociale fordeling, men miljø og identitetspolitik. Frøer på Amager Fælled er vigtigere end billige boliger.

Der har i de seneste uger været fokus på trakasserierne i Alternativet: Seksuelle krænkelser, ansatte der skal vise deres »pik i slap tilstand«, fester på Københavns homobarer… Nogle på venstrefløjen mener, at kampagnen er igangsat af politiske modstandere og fjendtlige medier. Sludder og vrøvl. Det er følgen af et miljø, der går mere op i kønsroller, seksualitet og identitet end i de materielle levevilkår. Det er konsekvensen af en identitetspolitisk blindgyde, som det folkelige centrum-venstre med rette undgår.

 

I ti kommuner regerer S-borgmestre nu med absolut flertal. Det er Roskildes Joy Mogensen, som vi under stormfloden så i gummistøvler blandt sandsækkene ved Roskilde Fjord. Det er Birgit S. Hansen, der ifølge frederikshavnerne er nede på jorden og prioriterer, så folk kan forstå det. Forhåbentlig formår Socialdemokratiet også på landsplan at bryde ud af Christiansborg-boblen og gå i direkte dialog med danskerne.

Kredsen omkring Mette Frederiksen er med rette glade for valgsejren, hvor S flyttede store vælgergrupper fra DF og V. Forhåbentlig fører det til en mere selvbevidst socialdemokratisk politik. Lad os få konkrete bud på velfærd, tryghed og opgør med centraliseringen – i hele Danmark.