Klumme i Altinget 11.5.2021

Af Lars Olsen

Ny analyse punkterer en stribe Corona-myter. Trods stigende mistrivsel støtter det store flertal en restriktiv Corona-kurs, og tilliden til regeringen er markant højere end under Lars Løkke Rasmussen.

Danskerne er Corona-trætte. Restriktionerne er for meget, folk vil have deres frihed tilbage, og med minkskandalen mistede vi tilliden til regeringens Corona-håndtering.

Sådan er i grove træk billedet, der i det seneste halve år har præget medierne og den politiske debat. Der er bare ét problem: Det er forkert.

Trygfonden offentliggjorde i weekenden en ny kortlægning af Tillid og trivsel i CoronaDanmark. Og ja, der er øget mistrivsel, de unge savner deres uddannelse og kammerater, og især kvinderne savner mere social omgang med andre mennesker. Trods dette er der imidlertid massiv opbakning til den forsigtige kurs, som regeringen og sundhedsmyndighederne har fulgt (det meste af tiden).

Stadig pæn tillid til regeringen

Den massive kritik, der sætter dagsordenen i medierne, støttes kun af et mindretal i befolkningen. 28 procent er enige i, at »politikerne har begrænset borgernes frihed for meget under corona-krisen«, men 65 procent er uenige. Over 70 procent mener, at »myndighedernes krav til borgerne under epidemien er i det store hele fornuftige«.

Nok så bemærkelsesværdig er den fortsat høje tillid til regeringen. Tilliden er faldet lidt siden toppunktet sidste sommer, hér har minkskandalen utvivlsomt slået skår, men tilliden til Mette Frederiksens regering er stadig markant højere end til regeringerne i 10’erne.

Blandt folk flest er minkskandalen et mindre skvulp, når vi trækker linjen tilbage til den massive politiske mistillid frem til 2019. En folkelig mistillid, der blev skabt af utryghed og centralisering som følge af Lars Løkke Rasmussens og Bjarne Corydons »reformer«. Denne mistillid uløste imidlertid ikke samme tsunami af bekymrede avisledere og vrede meningsdannere.

Trygfondens nyeste undersøgelse er foretaget sidst i marts, dvs. før en stribe genåbninger fra påske og frem. Dengang var danskernes muligheder mere begrænset end i dag – alligevel var der massiv opbakning til en restriktiv kurs.

Corona-opgørets Bermuda-trekant

Når vi dagligt præsenteres for et helt andet billede af danskerne og Corona-krisen, skyldes det samspillet mellem en magtfuld trekant: Erhvervsinteresser, blå politikere og medieelite.

Lobbyister fra Horesta, Dansk Erhverv og SMVdanmark har siden sidste sommer arbejdet ihærdigt på at fjerne restriktioner og få maksimal genåbning. Og de har haft lydhøre ører i de borgerlige partier.

Værdifællesskab og personlige relationer kan forklare noget, men andet skyldes desværre noget ganske pekuniært. De borgerlige partier finansieres i høj grad gennem støtte fra erhvervsorganisationer, erhvervsklubber og enkeltvirksomheder.

Det skadede næppe erstatningen til minkavlerne, at Danmarks største privatejede mink-virksomhed, Sole Gruppen, efter alt at dømme er sponsor for Troels Lund Poulsen, der forhandlede erstatningerne for Venstre. Med de lukkede danske partistøtteregler har vi imidlertid kun begrundet mistanke – ikke endegyldigt bevis.

Lobbyisterne har også haft stor gennemslagskraft i medierne. TV2 News, Jyllands-Posten og Berlingske hoppede tidligt på vognen, på det seneste har også TV Avisen kørt ensidig kampagne med maksimal sendeflade til klemte erhvervsinteresser og genåbningskrav. DR-studieværter som Kim Bildsøe Lassen og Nina Munch-Perrin er tydeligvis personligt pikerede over fortsatte restriktioner, spørgsmål og vinkler peger næsten altid samme vej.

Mediefolkene vil selv kalde det »kritisk journalistisk«. Men hov: hverken svindel med hjælpepakker eller den historisk høje erstatning til minkerhvervet har vakt samme interesse. 40 procent af danskerne mener, at minkavlerne har fået for stor erstatning, men deres bekymring har ikke fået meget plads.

Kampen om Corona-kursen

Corona-debatten afspejler de magtforhold i klassesamfundet, vi afdækker i Rige børn leger bedst. Erhvervseliten køber sig til politisk magt, men partistøttereglerne betyder, at det sker i demokratisk tusmørke.

Medierne domineres af kultur- og uddannelseseliten, der er økonomisk og kulturelt liberal. De kan hidse sig gevaldigt op over Syriens-børnene, men ser samfundet fra de privilegeredes position. Corona-restriktioner mærkes nok også hårdere for en studievært med 70.000 kr. om måneden end for en lagerarbejder med 22.000.

Når erhvervs- og medieeliterne har domineret debatten, men ikke beslutningerne, så skyldes det et andet samspil: Mette Frederiksens regering og venstrefløjen har (det meste af tiden) fulgt en langt mere forsigtig kurs – og haft danskerne med sig.

Siden undersøgelsen i marts har Danmark imidlertid kastet sig ud i et stort eksperiment. Trods stigende smittetal og bekymrede virologer gennemføres den ene genåbning efter den anden; de sidste måneder før vaccinationsprogrammet er fuldført, kan ende med smitteboom blandt de unge og stribevis af kaotiske lokale nedlukninger.

Den nye kortlægning viser, at danskerne er langt mere ansvarlige end erhvervs- og medieeliterne – og at en mere gradvis genåbning har folkelig opbakning. Det er på tide, at Mette Frederiksen & Magnus Heunicke sætter hælene i.