Klumme i Jyllands-Posten 14.1.2019

Af Lars Olsen

 

Santo Domingo er den ældste by i Amerika. Byen blev grundlagt i 1498 af Columbus lillebror, Bartolomeo. De to brødre opkaldte byen efter deres far med det italienske navn Domenico. Vi besøger den første katedral i Den nye Verden, og vi går på Calle las Damas, Amerikas første brolagte gade, hvor prinsessen af Toledo promenerede med sine hofdamer.

Men hvem »opdagede« Amerika? En ferierejse i Columbus kølvand gjorde en historieinteresseret som mig klar på flere nye og uventede sammenhænge.

Det er velkendt, at de første europæere i Amerika ikke var Columbus, men vikinger som Leif den Lykkelige, der omkring år tusinde rejste fra Island og Grønland til den amerikanske østkyst og kaldte dette for Vinland. Landet er ikke blot velbeskrevet i de islandske sagaer, der er også fundet rester af vikingebopladser på Newfoundland, som nordboerne kan have opretholdt så langt frem som 1350.

Det er imidlertid nyt for mig, at vikingerne spillede en vigtig rolle for Columbus. Han var i årtier besat af dét, han troede var søvejen vestpå til Indien, Kina og Japan. I 1477 – femten år før ekspeditionen til Amerika – rejste Columbus til Island, hvor han ifølge samtidige kilder var dybt optaget af vikingernes opdagelser. De gav Columbus rygstød til den dristige ekspedition, det samme gjorde andre og mere usikre vidnesbyrd om ukendt land mod Vest.

 

Historiens store drama drejede sig dog om, hvem der fik æren af at opdage Amerika. Spørgsmålet er ikke så enkelt, som vi antager i dag, men indeholder masser af nutidige ingredienser: Dygtig iscenesættelse, politisk korrekthed og en meningsdannende elite med forkærlighed for sine egne.

I sin fremragende biografi beskriver den italienske historiker og journalist Gianni Granzotto, hvordan Columbus frem til 1800-tallet blev fortrængt af en anden italiener: Vespucci Amerigo der lagde navn til den nye verdensdel. Amerigo var ikke opdagelsesrejsende, men bankmand og passager på en rejse til Amerika ti år efter Columbus. Amerigo iscenesatte imidlertid sig selv med langt større dygtighed end den firkantede og ærekære Columbus.

Amerigo skrev en levende rejseberetning, der blev trykt på både italiensk og latin. Amerigos »opdagelser« blev udbredt gennem den indflydelsesrige Saint-Dié-kreds, der samlede mange litterater og videnskabsmænd. Og på få år blev det en udbredt forestilling i den meningsdannende elite, at det var Amerigo, der havde opdaget Den nye Verden, og Amerika blev opkaldt efter ham. Det passede fint for det spanske kongehus, som førte retssag imod Columbus gerrige efterkommere og nedtonede hans historiske betydning.

Først 300 år senere kom Columbus til ære og værdighed. Sidst i 1800-tallet diskuterede den katolske kirke ligefrem, om Columbus skulle gøres til helgen. To afgørende argumenter hindrede dog dette: Columbus holdt indianere som slaver og havde adskillige kvindebekendtskaber udenfor ægteskabet. Han var således alt andet end politisk korrekt. Ikke desto mindre medførte debatten, at Columbus i 1892 – 400 år efter opdagelsen af Amerika – igen blev set som den store opdagelsesrejsende.

 

Santo Domingos centrale plads er Parque Colón. Fra statuen skuer Columbus ud over den gamle katedral, det historiske rådhus og paladset fra 1504, hvor den store conquestador, Hermán Cortes, boede og forberedte erobringen af Mexico. Jagten på guld drev de spanske erobrere videre til Sydamerikas fastland, men koloniseringen af Amerika startede i Santo Domingo – og forbløffende meget ligger der endnu.