Manuskript til klumme i Fagbladet 3F 1.11.2013

Af Lars Olsen

 

Utrygheden i det danske samfund stiger med ekspresfart, viser ny undersøgelse. Vi er bange for at ryge ud af arbejdsmarkedet – og at helbredet ikke holder til pensionsalderen.

For ti år siden var grundlæggende utryghed nærmest ikke til at spore i det danske samfund. I dag er det hver sjette, der føler sig så utryg i hverdagen, at det kan gå ud over helbredet. Det viser en omfattende kortlægning fra Trygfonden.

Tidligere var det især voldskriminalitet, der gjorde en mindre gruppe utrygge. I dag skyldes utrygheden nok så meget krisen og de barske reformer på arbejdsmarkedet, og det handler ikke bare om frygten for at miste jobbet:

»Når en del danskere frygter for deres sundhed og helbred, er det en bekymring, som ikke kun retter sig imod kroppens funktioner, men snarere mod om de kan holde sig på arbejdsmarkedet. Om helbredet holder,« siger forskningschef i Trygfonden, Anders Hede, til Jyllands-Posten.

Mange har arbejdsløshed tæt på

I 2004 følte kun 4 procent sig grundlæggende utrygge i hverdagen, i dag er det 15 procent. Langt flere er bange for, om de fortsat har helbred til at klare arbejdet – og om de har penge nok, når de holder op. Et skifte, der ikke kun skyldes den økonomiske krise, men nok så meget forringelser af dagpenge og efterløn, påpeger rapporten fra Trygfonden.

Undersøgelsen viser stor utryghed blandt folk på kontanthjælp og førtidspension. Derimod er det ikke så meget arbejdsløshed som sådan, der bekymrer os. For mange er ledighed noget kortvarigt i skiftet fra et job til et andet. 21 procent af de voksne har således været berørt af ledighed i det seneste år. Andre har oplevet arbejdsløshed hos ægtefælle eller børn, så alt i alt er det hele 43 procent, der har haft arbejdsløsheden tæt på.

»Det er også forklaringen på, at negative historier om de ledige har begrænset appel til offentligheden: De fleste har nogen at sammenligne med, når de hører om ”dovne arbejdsløse”«, hedder det i rapporten.

Frygten er frem for alt at ryge permanent ud af arbejdsmarkedet. Det er især de ufaglærte og folk over 50, som er bange for ikke at kunne finde et nyt job, hvis de bliver arbejdsløse. Samtidig er flere over 40 bekymrede for, om de har penge nok til at trække sig tilbage, når de selv finder det påkrævet.

Rapporten burde være pligtlæsning for de politikere, der er næsten sygelig besat af reformer, som skal »øge arbejdsudbuddet«. Konsekvensen er ikke bare, at titusinder mister dagpengene, men også at der skabes en cocktail af utryghed omkring job, helbred og økonomi i seniorårene. En utryghed, der breder sig som ringe i vandet.