Manuskript til klumme i Fagbladet 3F, september 2017

Af Lars Olsen

 

Meget tyder på, at statistikere og journalister er ofre for raffineret regeringsspin. Ny undersøgelse viser, at murere og ufaglærte bliver mere nedslidte og dør før de højtuddannede, men højere pensionsalder retfærdiggøres af forkerte tal.

11 procent af murerne havner på førtidspension, og en 60-årig murer dør fire år før en jævnaldrende læge.

Som tidligere omtalt i Fagbladet, tegner den nye Statistisk Tiårsoversigt et dramatisk billede af ulighed i arbejdsliv og seniorår. Danmarks Statistik har fulgt seks erhvervsgrupper, siden de i 1980 var 30-35 år. Næsten hver femte sosu-uddannet kvinde kommer på førtidspension, og en 60-årig ufaglært mand dør fem år før en læge.

Tilsyneladende er statistikerne blevet bange for deres egne tal. De skriver, at politikerne med Velfærdsaftalen i 2006 hævede pensionsalderen, så danskerne i snit skulle have 14,5 år på folkepension. Og trods den massive ulighed, så »kan næsten alle grupper forvente en folkepensionsperiode på mere end 14,5 år, hvis de overlever frem til pensionsalderen«. Med andre ord: Det er ikke så slemt.

Det er bare ikke rigtigt.

Målet i Velfærdsaftalen var ikke 14,5 år, men 19,5 år. Velfærdsaftalen blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale. Det hedder i forliget, at med højere pensionsalder vil »den forventede periode med efterløn og pension på længere sigt fastholdes på omkring 19 ½ år«. Og pointen trækkes i op i denne grafik:

(klik frem til Velfærdsforliget på linket og se s.93)

https://www.fm.dk/publikationer/2006/aftale-om-fremtidens-velstand-og-velfaerd

Forliget opererede således med, at efterløn og pension tilsammen skulle være 19,5 år. Aftalen fastslår, at »efterlønnen bevares som en 5-årig rettighedsbaseret ordning«. Dette holdt imidlertid kun til 2011. Hér besluttede det borgerlige flertal i Folketinget en reform, der reelt afvikler efterlønnen.

Danmarks Statistik er langt fra ene om de fejlagtige 14,5 år. TV2 Nyhederne, Jyllands-Posten og Berlingske har også bragt tallet som argument for højere pensionsalder. Hvem har sat det i omløb? Efter alt at dømme er statistikere og journalister ofre for usædvanlig dygtig regeringsspin.

»Men 19,5 år indebærer jo 14,5 år på folkepension«, vil nogle måske indvende. Ja – med 5 års efterløn. Billedet bliver imidlertid helt anderledes, efterhånden som efterlønnen afvikles:

I 2015 blev en 60-årig murer i snit 81. Hvis han skal have et otium på 19,5 år, skal han gå på efterløn som 61-62-årig. Når efterlønnen afvikles og pensionsalderen stiger, får de færreste faglærte og ufaglærte de 19,5 år, som politikerne oprindelig var enige om – de dør simpelthen inden! Kun de højtuddannede vil i snit opnå dette privilegium.

Det er afgørende, at debatten vender tilbage til det vedtagne mål om 19,5 år. Gode seniorår skal ikke være et privilegium for de få, men en mulighed for de mange.