Manuskript til Fagbladet 3F 15.2.2013

Af Lars Olsen

 

De fleste arbejdere vil have en mere social fordeling af samfundets goder, men mange stemmer alligevel på »blå« partier, viser stor analyse

For en generation siden stemte flertallet af arbejderne på Socialdemokratiet – og en del på venstrefløjen. I dag er det mere blandet. Mange sætter kryds ved Dansk Folkeparti eller Venstre. Det store flertal er imidlertid stadig »røde«, når det handler om ulighed og fordeling af goderne i samfundet.

Det viser en omfattende vælgeranalyse, der offentliggøres i bogen Krisevalg. Forskerne konkluderer, at der i holdningerne til velfærd og fordeling er »en klar klasseeffekt«. Der er en »tydelig opdeling mellem de selvstændige og de højere funktionærer på den ene side og faglærte og ufaglærte arbejdere samt de lavere funktionærer på den anden side«.

Det gælder for eksempel holdningen til, om høje indkomster skal beskattes hårdere. Det skal de, mener flertallet. Det største flertal findes imidlertid blandt faglærte arbejdere. Derimod er der ikke flertal blandt selvstændige, højere funktionærer – og nok så interessant – studerende. Grupper, der typisk selv har høje indkomster eller håber at få det.

Det samme gælder holdninger til, hvorvidt ulighed gavner samfundet, og om man foretrækker velfærd eller skattelettelser, Også hér har arbejdere og lavere funktionærer »røde« holdninger – de er imod øget ulighed og foretrækker velfærd frem for skattelettelser. Helt modsat selvstændige og højere funktionærer, hvor langt flere ser ulighed som en fordel og prioriterer skattelettelser.

Forskerne stiller det kontroversielle spørgsmål, hvorvidt klassekampen egentlig er et spøgelse fra fortiden, sådan som det ofte antages. Det viser sig nemlig, at indkomst og formue har stor betydning for folks holdninger til velfærd og fordeling. Familier med store indkomster og formuer ser langt oftere ulighed som en fordel og siger ellers tak til mere social fordeling af skatterne. Det gælder især dem, der ejer virksomheder, værdipapirer og udlejningsejendomme.

Hvorfor stemmer mange arbejdere så på »blå« partier, som har et andet syn på velfærd og fordeling? For det første handler valg også om andre spørgsmål. Selv under krisevalget i 2011 stemte mange ud fra dét, som forskerne kalder »værdipolitik«. For eksempel retspolitik og indvandring. Hér er mange faglærte og ufaglærte mere på bølgelængde med Dansk Folkeparti eller Venstre.

For det andet er det blevet umoderne at tale om fordelingspolitik, også i de »røde« partier. Det er blevet helt tydeligt under den nuværende regering. Det er ikke den sociale fordeling, der holder finansminister Bjarne Corydon (S) vågen om natten. Og selv socialdemokrater diskuterer hellere forbud mod købesex end øget beskatning af højindkomster.

De velstillede har sejret ad helvede til…